Hvor Julia Butschkows roste roman, ’Apropos Opa’, i dén grad krøb ind under huden, bliver ’Aber dabei’ desværre ikke ret meget andet end en velskrevet, tidstypisk kollektivroman.
I 2009 tog forfatteren Julia Butschkow undertegnede og en stor del af den danske læserskare med storm, da hun udgav den delvist selvbiografiske roman ’Apropos Opa’, der handler om en ung kvinde, hvis farfar viser sig at have været en noget aktiv nazist. Denne viden får visse konsekvenser for kvinden, som i forvejen bokser lidt med livet og det at eksistere.
Når nærværende anmeldelse indledes med omtalen af en helt anden bog, skyldes det, at Julia Butschkow har ladet tråde, tendenser og tematikker gå igen fra ’Apropos Opa’ til den seneste roman ’Aber dabei’. Hermed ikke sagt at man er nødt til at læse ’Apropos Opa’, inden man læser ’Aber dabei’, men der er ingen tvivl om, at det føjer en ekstra dimension til forståelsen.
Alene titlen får jo straks én til at lade tankerne gå tilbage til Butschkows tyske aner – og dén del af historien er ganske vist. Desuden vil jeg mene, at forfatteren selv har til hensigt at henlede opmærksomheden på netop ’Apropos Opa’. I ’Aber dabei’ optræder nemlig en ung, kvindelig forfatter, som skriver på en bog, der godt nok volder hende nogle kvaler, men til allersidst falder bogens indledende ord endelig på plads, og de lyder som følger:
Opa er død.
Min far ringer på min mobil.
- Det var det, siger han.
Og med disse ord indledtes netop ’Apropos Opa’, så man får en forfærdelig lyst til at mene, at det unge, kvindelige jeg her i ’Aber dabei’ er forfatteren selv. Men den slags skal man som bekendt være lidt varsom med at mene….
Romanens jeg er indlagt på en psykiatrisk afdeling, da hun - som følge af en virtuel konfrontation med koncentrationslejre og bedstefarens andel deri – ikke kan spise. Faktisk er hun så tynd, at hendes liv er i fare, kan afdelingens overlæge Jens Martin betro hende. Og netop denne Jens Martin bliver det centrale omdrejningspunkt, idet hvert kapitel fortælles af en person, som er i hans liv på den ene eller anden måde.
Foruden den kvindelige forfatter er der en anden yngre kvinde indlagt. Hun lyder navnet Maria og bliver Jens Martins elskerinde. Indlagt er også manden Ivan – en sprut- og sexfikseret advokat. Og endelig hører vi om Ingrid, der er Jens Martins forsømte kone. Jens Martin selv får man kun indblik i gennem disse andre.
Romanen er i sin helhed bundet smukt sammen gennem de skiftende personer, der har hver deres måde at udtrykke sig på og hver deres dæmoner at bekæmpe. Sproget er nøgternt og sikkert, og Julia Butschkow har absolut en indsigt i den menneskelige psyke.
Alligevel når ’Aber dabei’ ikke ’Apropos Opa’ til sokkeholderne. Hvor sidstnævnte i dén grad krøb ind under huden, bliver førstnævnte desværre ikke ret meget andet end en velskrevet, tidstypisk kollektivroman. Og ”desværre” er ment fuldkommen oprigtigt, for Julia Butschkow er en dygtig forfatter – men denne gang tog hun ikke pusten fra mig.
Kommentarer