Besøg Aarhus i tre årtier gennem Keld Conradsens gådefulde videnskabsroman om akademiske skandaler og familietragedier på tværs af generationer og geologiske tidsperspektiver.
’Byen og havet’ begynder med en kasse med mystiske papirer. Den navnløse hovedperson bliver i romanens nutid kontaktet af sin ungdomsvens tante, fordi kassens indhold af breve og videnskabelige papirer måske kan svare på, hvorfor vennen Arvid forsvandt i 1980’ernes studietid i Aarhus. Kassen åbner dog også op for mysteriet om Arvids mors selvmord. Hovedpersonen og læseren hvirvles ind i opklaringen af familietragedien samt afdækningen af en videnskabelig skandale, der trækker tråde fra 1960’ernes geologiske uenigheder til sammenhænge i nutidens familierelationer. Den nu midaldrende geolog mindes det skelsættende møde med den mystiske arkitektstuderende Arvid, der foretrak friheden i sin husbåd fremfor døre og vægge. Samtidig vækker 1980’ernes studietid til live – med alt hvad der hører med af kæresterier, studiegrupper og ungdomsfilosofiske samtaler, når der stævnes ud fra Aarhus havn.
Variationer over jord og vand
Romanens titel er en slags omskrivning for grundstenene i geologiens undersøgningsfelt – jorden og vandet. Hovedpersonen studerer geologi, og venskabets begyndelse med Arvid bygger på hans interesse for geologiens store spørgsmål, som for eksempel: ”Hvor kommer vandet fra?”
Ekspositionen, der udspringer herfra, giver samtidig anledning til, at læseren også introduceres til jordklodens historie, sammenhænge og udvikling.
Derudover strømmer der en slags symbolsk sammenhæng gennem hovedpersonens liv mellem jorden og vandet. Det indebærer både den geologiske forståelse, som bruges i opklaringen af mysteriet om Arvids mor Jenny, men det peger også på sammenhængene og mønstrene som livet består af, og som geologien kan samle. Lettere symbolsk nævnes det for eksempel flere gange, at uniparkens kantine på syvende etage rummer en ”fænomenal udsigt over byen og havet”. Samtidig er det som om, at hovedpersonen hjælper Arvid med at holde jordforbindelsens, mens Arvid til gengæld introducerer ham til havets vidundere på deres talrige sejlture sammen. Kontakten brydes dog brat, da Arvid under gådefulde omstændigheder sejler væk for altid.
Hvad kassen gemte på
Mysteriet i den plotdrevne roman driver både hovedpersonen og læsningen i ønsket om at kortlægge de vidtforgrenede sammenhænge, der kommer til syne mellem de tre årtier. Her skal ikke opklares et mord, men et selvmord, og forbrydelsens omdrejningspunkt er en akademisk skandale, der indebærer stjålne data og opdagelser. Kassen sætter både opklaringsarbejdet og mindelserne i gang for hovedpersonen, og indholdet viser sig både at være afskedsbrev, forklaring og bevisførelse i ét.
Hovedpersonen er et tænksomt gemyt, der ikke forfølger sine overvejelser og tegnene på sammenhæng til ende, hvilket giver god plads til, at læseren gætter med, og i de fleste tilfælde kan regne de antydede sammenhænge ud før karaktererne. Generelt er der flere ”upålidelige” og hemmelighedsfulde karakterer, der tilbageholder viden og bagtanker. Kassens indeholder kun halvdelen af korrespondancerne, og man får dermed ikke Jennys egen stemme gennem brevene. Samtidig viser det sig at tanten også har tilbageholdt information, ligesom Arvid selv fuldfører en slags mission inden sin afrejse, som først går op for hovedpersonen i nutidens detektivarbejde. Hovedpersonen selv gør sig også skyldig i at skjule viden både for læseren og for tanten. Han undrer sig over tantens ihærdighed og føler sig skiftevis ført bag lyset og en medfølelse med den ældre mystiske kvinde. Det bidrager yderligere til den fordækte stemning, som bogen opsætter for læseren.
Hovedpersonen tager sig generelt god tid til at gennemgå brevene og dokumenterne, hvilket forlænger spændingen og opklaringsarbejdet, og samtidig giver det plads til, at minderne fra studielivet dukker op. Kassens indhold kommer til sidst for en dag, og det viser sig at Jenny også har holdt hemmeligt, hvem der var Arvids far, og at denne var involveret i både Jennys selvmord, men også hvordan de videnskabelige resultater, hun fandt frem til, blev offentliggjort. Jenny var nemlig en eminent geologistuderende, der udforskede den nye og udskældte teori om pladetektonik og kontinenternes drift, og hun beviste det samtidig med sedimentprøver og undersøgelser fra øen Fur. Forklaringen på både den akademiske skandale og den menneskelige tragedie finder hovedpersonen i tidens forstokkede videnskabs- og kønssyn, som Jenny ikke passede ind i:
”Du var en brillant begavelse, men du havde omstændighederne imod dig. Du var omgivet af mennesker, der var langsommere end dig, selv på universitet. Du var en kvinde fra før ’68, før rødstrømperne, før frigørelsen, før alting åbnede sig. Du var for tidlig på den, det var dit store uheld, og du var nørdet og kantet og ikke nem at omgås. Det empatiske og omsorgsfulde var ikke dit gebet, og så fik du et barn.”
Altings betydningsløse sammenhæng
Romanen tematiserer gennem de tre tidsperioder, hvordan sammenhænge og mønstre i livet udfolder sig på en uforudsigelig måde. Det opsummeres passende i hovedpersonens fascination for et Dan Turèll-digt, der indeholder et vers om ”altings betydningsløse sammenhæng”. I geologiens enorme tidsperspektiv har de tre generationers overlap ingen betydning, men hovedpersonen oplever alligevel en stærk og overraskende følelse af sammenhørighed med Jenny igennem sit opklaringsarbejde. Indsigten i tidligere generationers kamp både socialt og akademisk sætter hans eget liv i perspektiv, og gør ham tænksom og taknemmelig for livets underfundighed:
”Jeg mærker alt muligt løbe sammen i mig, levende og døde mennesker, begivenheder fra fortiden og nutiden, sammenhænge af enhver art.”
Litterære slægtskaber
Keld Conradsen er uddannet geolog og filosof og bor i dag i Aarhus, hvilket tydeligt afspejles i romanen. Den plotrige ’Byen og havet’ har spor af videnskabskrimien, hvor omdrejningspunktet er, at akademisk specialiseret viden indgår opklaringsarbejdet af forbrydelser, ligesom forskerverdenen også er en god grobund for intriger og hævn. Som en dansk klassiker kan her nævnes Peter Høegs spændingsroman Frøken Smillas fornemmelse for sne, hvor glaciologi spiller en væsentlig rolle. Af nyere eksempler har forfatteren Sissel-Jo Gazan beskæftiget sig med den videnskabskriminalistiske roman i Dinosaurens fjer, ’Svalens graf’ og ’Uglens øje’. Her blandes videnskabelig fagjournalistisk med gådefuldt detektivarbejde. Interessen for tids- og stedsmarkørerne i Aarhus i 1980’erne deler hun også med Conradsen i romanen Blækhat.
Romanens tematisering af Jennys udfordrende kvinde- og studieliv i 1960’erne vækker også genklang med de exofiktive romaners fremskrivning af videnskabens kvindelige forskere, der kæmpede med anerkendelse og negligering i en mandsdomineret verden. Jenny og hendes skæbne er fiktiv, men den minder om de ingenlunde opdigtede skæbner for virkelighedens skelsættende videnskabskvinder, der bl.a. udfoldes i de biografiske romaner Kvinden der samlede verden af Eva Tind og Lotte Kaa Andersens Den inderste kerne.
Kommentarer