Jakob Ejersbo

Jakob Ejersbo blev født i 1968 i Rødovre. I 1974 rejste familien til Tanzania, hvor han og storesøsteren Ea startede på Den Internationale Skole i Moshi. I 1976 flyttede familien tilbage til Danmark og bosatte sig uden for Aalborg, hvor Ejersbo begyndte i 3. klasse. Men da faderen igen fik job i Tanzania, rejste den13-årige Jakob atter til Tanzania med sin far. I slutningen af 80’erne rejste Ejersbo tilbage til Danmark og gik på efterskole og senere HF og journalisthøjskolen. Jakob Ejersbo var stærkt påvirket af sine oplevelser i Tanzania. Ejersbo døde af kræft i sommeren 2008 blot fyrre år gammel.

Nordkraft
Jakob Ejersbo fik sit gennembrud med Aalborg-romanen Nordkraft (2002), der på brutal og fascinerende vis skildrer en personkreds af narko-misbrugere. Romanen sætter fokus på et miljø, der normalt ikke tiltrækker sig litterær opmærksomhed. I et realistisk og naturligt talesprog tager Jakob Ejersbo læseren med til Ålborg i starten af 1990'erne. Han fortæller råt for usødet om alle hash-miljøets eksistenser, hvad enten de nøjes med at holde sig i periferien, eller om de er med til at danne miljøets hårde kerne. Fælles for alle romanens personer er det dog, at de tager bevidst afstand fra deres forældres mere eller mindre mislykkede og triste, småborgerlige liv, men samtidigt har de også svært ved at finde frem til et passende alternativ. På trods af erfaringer med svigt, misbrug og utilpassethed forsøger de dog alle på den ene eller anden måde at få deres hverdag til at ligne et liv. 

'Nordkraft' viser de forskellige personernes mange facetter og uensartede lag, og de realistiske og rammende replikker giver liv til personerne. Som samtidsroman giver 'Nordkraft' et tvetydigt og nuanceret billede af samfundets ”tabere”, der ikke blot skildres i faste klicheformer og fordomsfulde floskler, men som mennesker udstyret med tro, håb og viljestyrke. Jakob Ejersbo udtrykker en tro på ungdommen, hvor muligheden for at vælge samler sig som et håb for fremtiden. Den barske tone, de menneskelige ydmygelser og de depressive omgivelser får derfor ikke lov at tynge og tilsmudse den ungdom, som han så rammende beskriver.