En af Litteratursidens brugerambassadører skriver om sin sommerforelskelse, der er tynd, smånusset og lugter lidt, men også spændende, dramatisk og betagende.
I mit personlige begrebsapparat har jeg noget, der hedder ”Gyldne poetiske øjeblikke”. Det er én af den slags ting, der er utroligt svært at forklare for andre.
I det sidste halve års tid er jeg blevet mere og mere træt, hver gang jeg har læst i en bog. Faktisk så træt at læsning ofte har medført en efterfølgende lur på sofaen.
April måned bød på flere interessante debutanter, samtidig med at mere etablerede forfattere vendte tilbage, fx Christina Englund og Astrid Saalbach.
For nylig blev jeg præsenteret for Derridas tekst Genrens lov – og bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at referere den her, for den var både meget teoretisk og ikke helt let at ko