Blog
Hvad skal vi med genrer?
For nylig blev jeg præsenteret for Derridas tekst Genrens lov – og bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at referere den her, for den var både meget teoretisk og ikke helt let at komme igennem! Men den satte nogle interessante tanker i gang om genrer, og om det ”mærke” en genrebetegnelse giver et værk.
For hvad betyder det for vores læsning, at en bog fx har betegnelsen ”roman” frem for ”biografi” eller at den står opstillet som ”krimi” og ikke under ”historie”?
En bog kan sagtens have flere genrer og hvem er det så egentlig der skal bestemme, hvad bogen bliver mærket med?
Hvis en bog både er et historisk værk, der indeholder et mord og måske en opklaring, men samtidig også følger en slægt, hvor skal den så placeres? Under slægt, krimi eller historie?
Nu er det selvfølgelig ikke alle biblioteker, der anvender disse opstillinger, man kunne jo løse problemet ved blot at stille alle værker under ”romaner” eller ”skønlitteratur”. Men det er ikke kun opstillingen og spørgsmålet, om hvor og hvad låneren fx finder på biblioteket. Det handler også om læsningen af værket, om læseoplevelsen. For læser vi bogen anderledes, hvis vi kan se på forsiden, at det er en krimi ift. hvis der stod, at det var en historisk roman? Eller hvis bogen er mærket ”roman”, men har stærkt biografiske træk fx forfatterens egne eller andre kendte personer?
Et interessant eksempel er sagen om Das Beckwerks roman ”Suverænen”, der gik meget tæt på Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs privatliv, familie og arbejde som romanfiguren Rasmussen, samt oven i købet bragte et billede af ham på forsiden. Strøbech trak forfatteren af værket og Gyldendal i retten for at have fået krænket hans privatliv og for at Das Beckwerk og Gyldendal havde taget monopol på hans liv. Men Strøbech tabte, for når en bog er udgivet som fiktion og er mærket ”roman”, ja så er det fiktion og så må forfatteren skrive, hvad han vil, uanset om det så krænker den person, det handler om, aldrig så meget!
Det kunne være spændende at høre jeres mening om genrer, hvordan bruger I dem og hvad betyder det for jeres læseoplevelse? Har vi egentlig brug for dem eller er de bare ubevidst bestemmende for, hvordan vi læser og opfatter et værk?
For nylig blev jeg præsenteret for Derridas tekst Genrens lov – og bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at referere den her, for den var både meget teoretisk og ikke helt let at komme igennem! Men den satte nogle interessante tanker i gang om genrer, og om det ”mærke” en genrebetegnelse giver et værk.
For hvad betyder det for vores læsning, at en bog fx har betegnelsen ”roman” frem for ”biografi” eller at den står opstillet som ”krimi” og ikke under ”historie”?
En bog kan sagtens have flere genrer og hvem er det så egentlig der skal bestemme, hvad bogen bliver mærket med?
Hvis en bog både er et historisk værk, der indeholder et mord og måske en opklaring, men samtidig også følger en slægt, hvor skal den så placeres? Under slægt, krimi eller historie?
Nu er det selvfølgelig ikke alle biblioteker, der anvender disse opstillinger, man kunne jo løse problemet ved blot at stille alle værker under ”romaner” eller ”skønlitteratur”. Men det er ikke kun opstillingen og spørgsmålet, om hvor og hvad låneren fx finder på biblioteket. Det handler også om læsningen af værket, om læseoplevelsen. For læser vi bogen anderledes, hvis vi kan se på forsiden, at det er en krimi ift. hvis der stod, at det var en historisk roman? Eller hvis bogen er mærket ”roman”, men har stærkt biografiske træk fx forfatterens egne eller andre kendte personer?
Et interessant eksempel er sagen om Das Beckwerks roman ”Suverænen”, der gik meget tæt på Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs privatliv, familie og arbejde som romanfiguren Rasmussen, samt oven i købet bragte et billede af ham på forsiden. Strøbech trak forfatteren af værket og Gyldendal i retten for at have fået krænket hans privatliv og for at Das Beckwerk og Gyldendal havde taget monopol på hans liv. Men Strøbech tabte, for når en bog er udgivet som fiktion og er mærket ”roman”, ja så er det fiktion og så må forfatteren skrive, hvad han vil, uanset om det så krænker den person, det handler om, aldrig så meget!
Det kunne være spændende at høre jeres mening om genrer, hvordan bruger I dem og hvad betyder det for jeres læseoplevelse? Har vi egentlig brug for dem eller er de bare ubevidst bestemmende for, hvordan vi læser og opfatter et værk?
Kommentarer