Digte om døden

Knusende smuk digtsamling om livet, døden, og de mellemliggende glimt af evigheder, som man kan sætte i vand i hjertets vase.

Sorgen og melankolien løber som en tråd gennem digtet, der er fyldt med lidenskab og patos og bevæger sig springende og kaotisk mellem mange niveauer.

Mit smykkeskrin er på én gang fyldt med tab, sorg, gaver og værdier. En tung halskæde med syv led, som både forfatter og læser kan bære med smerte og stolthed.

Peter Nielsens digtsamling ’Tider’ er en god læseoplevelse, fordi den kombinerer konkrete sansninger med abstrakte betragtninger.

Den hvide rose er en digtsamling om at være tæt på et menneske med alvorlig sygdom, om at blive på kærlighedens sted, selvom kærligheden er gået i stykker. 

Konfronteret med sin fars livstruende sygdom er Stochholms digte et forsøg på at rumme og komme overens med sorgen og tabet. Krisen indebærer et kunstnerisk og æstetisk vendepunkt.

Digte der eksperimenterer skævt med sproget og metaforerne, lader modsætningerne blomstre og reflekterer over livet og alderen, døden, længslen og kærligheden

I den pulserende og altid levende storby, Mexico City, er døden samtidig allestedsnærværende, både i direkte og overført betydning.