Forfatter
George Orwell
Eric Arthur Blair blev født d. 25 juni 1903. Hans bøger er stadig skræmmende aktuelle. Vi kender ham som George Orwell, manden bag Big Brother. Læs mere om forfatteren, der skrev '1984' og hvis begreber i eftertiden er blevet udbredt til at beskrive samfund eller organisationer, der giver mindelser om det totalitære regime, romanen beskriver.
Dystopi og samfundskritik.
Forfatteren Eric Arthur Blair (1903-1950) er en af fyrrernes mest kendte forfattere. Selv folk, der ikke har læst en eneste af hans bøger, har et begreb om, hvad han står for. Han er kendt for sin samfundskritik og revselser af totalitarismen. Han har med begreber som ”Big Brother” og ”tankepoliti” haft indflydelse på det generelle sprogbrug, ligesom hans fiktioner er blevet referencerammer for alle senere generationer. Selv den dag i dag bruges hans store dystopiske roman Nineteen Eigthy-Four (1984) i den kritiske debat, f.eks. i forbindelse med den amerikanske terrorlovgivning. Hans bøger er således stadig yderst aktuelle, selvom de er blevet til på baggrund af Anden Verdenskrig og starten på Den Kolde Krig – begivenheder der for mange i højere grad er blevet eksamenspensum end selvoplevet erfaring.
Det selvoplevede
Orwell blev født 1903 i Motihari, Indien, mens landet stadig var en del af det britiske imperium. Familien tilhørte ifølge Orwell selv ”den lavere del af den øvre middelklasse”. Da han var et år, tog hans mor ham med tilbage til England, mens faderen blev i Indien. Orwell så ham først igen i 1907, da faderen havde tre måneders orlov. Orwell kom på privatskole, hvorfra han blev anbefalet til den præstigefyldte forberedelsesskole St. Cyprian’s School. Orwell var en dygtig elev og fik stipendium til Eton, hvor han gik fra 1917-1921. Hans flid løjede dog af i denne periode, og han fik intet stipendium til et universitet. I stedet meldte han sig ind i Indian Imperial Police i Burma. Dette ophold fik ham til at afsky imperialismen og resulterede senere (i 1934) i den biografiske roman 'Burmese Days' (dansk: Burma dage).
I 1927 forlod han politiet og flyttede året efter til Paris, hvor hans plan var et ernære sig som freelance-journalist. Da dette ikke lykkedes, tog han forskelligt forefaldende arbejde som f.eks. opvasker. I 1929 flyttede han tilbage til sine forældre, hvor han påbegyndte Burmese Days. Imidlertid kunne han ikke slippe oplevelserne i Paris, som havde givet ham lyst til at skrive en bog om underklassen. Derfor foretog han i denne periode rejser som vagabond. Disse udflugter dannede, sammen med hans oplevelser i Paris, baggrund for hans første bog Down and Out in Paris and London (dansk: Elendighedens London og Paris) fra 1933. Kort inden bogens udgivelse tog Blair pseudonymet George Orwell – hvorfor han valgte dette, er der dog ingen sikre vidnesbyrd om. Herefter arbejde Orwell en periode som lærer, hvilket bl.a. resulterede i bogen 'A Clergyman’s Daugther '(ingen dansk titel) fra 1935. Resten af sit liv fortsatte han med at trække på egne erfaringer i forbindelse med sit forfatterskab. Hans arbejde i en boghandel inspirerede ham således til romanen Keep the Aspidisra Flying (ingen dansk titel), 1936, ligesom bøgerne The Road to Wigan Pier, 1937 og Homage to Catalonia (dansk: Hyldets til Catalonien), 1938, henholdsvis er baseret på rejser i de fattige områder af Lancashire og Yorkshire og på hans kampe på republikansk side under den spanske borgerkrig.
Som det fremgår, interesserede Orwell sig for fattige og udsatte grupper – og det overrasker derfor ikke, at han kæmpede på socialisternes side i Spanien. Imidlertid var Orwell ikke kommunist, hvilket tydeligt fremgår af hans to mest kendte romaner: Animal Farm (dansk: Kammerat Napoleon) fra 1945 og Nineteen Eighty-Four (dansk: 1984) fra 1949. Orwells tendens, til selv at udforske den verden han ønskede at beskrive, var indirekte dét, der kostede ham livet. Orwell døde af tuberkulose i London i en alder af 46 år. Sygdommen havde han formodentligt pådraget sig i Paris eller London, i den periode han fandt inspiration til Down and Out in Paris and London.
Kammerat Napoleon og 1984
Orwells to mest kendte bøger er ikke selvoplevede på helt samme måde som resten af forfatterskabet. De er dog alligevel til en hvis grad inspireret af hans egne oplevelser, nemlig hans erfaringer som propagandaskribent for den engelske stat under Anden Verdenskrig. Det engelske Ministry of Information blev således inspirationen til Sandhedsministeriet i bogen '1984'. Arbejdet med propaganda bød ham tydeligvis imod og fik ham, ifølge Orwell selv, til at føle sig som ”en appelsin der blev trådt på af en meget beskidt støvle"
.
Også romanernes overordnede fiktioner er i høj grad inspirerede af hans samtid, og begge bøger skal læses som en klar afstandstagen til kommunismen. I 'Animal Farm' beskriver han, hvordan en sympatisk revolution blandt dyrene på en engelsk bondegård udvikler sig til et diktatur, ledet af ornen Kammerat Napoleon. Det nye dyreherredømme begynder godt, men lige så stille beskrives det, hvordan revolutionens ledere, grisene, i højere og højere grad kommer til at ligne ”fjenden” – menneskene, og hvordan tesen ”Alle dyr er lige”, forvandler sig til postulatet om, at ”alle dyr er lige, men nogen dyr er mere lige end andre”. Parallellerne til det stalinistiske Sovjet er ikke til at tage fejl af, og allegorien er så tydelig, at det næsten bliver for meget. Dette er måske en af grundende til, at lige netop den bog er blevet en pensumklassiker i folkeskolen og på gymnasiet – den er meget let at gå i gang med. Det interessante ved denne meget ukomplicerede parallelisering til efterkrigstidens fjende nr. 1 er imidlertid, at skrivestilen, tilsigtet eller ej, kommer til at ligner de propagandaskrifter, som bogen selv polemiserer imod. Teksten peger således ironisk på sin egen rolle og tvinger på denne måde læseren til at se kritisk og nuanceret på bogens budskab såvel som på politisk ideologiske budskaber overhovedet.
'Nineteen Eighty-Four' fungerer på en lidt anderledes måde. Ligesom Animal Farm står den i høj grad i opposition til Sovjet-kommunismen, men hvor Animal Farm er en allegori, er Nineteen Eighty-Four en dystopisk fremtidsroman. Romanen beskriver en fremtid (der for os i dag er fortid), hvor tre supermagter har delt verden imellem sig. Disse supermagter ligner hinanden til forveksling og er alle kendetegnet af totalitarisme og stor indskrænkning af individets frihed. I bogen følger vi en mand, der i modsætning til flertallet forholder sig kritisk til styret. Efter et stykke tid finder han en lidelsesfælle – en ung kvinde, som han indleder et erotisk forhold til. Dette er i sig selv farligt, idet regimet henholdsvis har forbudt og på anden vis umuliggjort intim kontakt mellem mennesker. Alle steder er oversået med mikrofoner og ”tankeskærme” – en anordning der konstant filmer alle. Parolen ”Big Brother is watching you” er således ikke blot et postulat, men blodig virkelighed. Alligevel lykkedes det parret at holde både deres romance og deres kritiske holdninger skjult i præcis så lang tid, at de tillader sig selv at håbe. De tager kontakt til det, de mener, er en hemmelig undergrundsorganisation og forbereder sig på aktivt at modarbejde regimet. Imidlertid er den hemmelige organisation et falsum opfundet af regimet selv. De to hovedpersoner tages til fange, tortureres og hjernevaskes. Bogen afsluttes dybt pessimistisk, med at den mandlige hovedperson giver efter og gør regimets overbevisning til sin egen: ”Men det var, som det skulle være, alt var, som det skulle være, kampen var ovre. Han havde vundet sejr over sig selv. Han elskede Store Broder”.
Det forhold, at Nineteen Eighty-Four beskriver en imaginær fremtid og endvidere begrænser sine referencer til kommunisten til navne som EngSoc (forkortelse af Engelsk socialisme) og til en kort polemisering over kapitalismens forfærdeligheder, gør den mere universel end Animal Farm. Det er ikke stalinismen, der er i centrum, men derimod opgøret med alle former for totalitarisme og diktatur. Af denne grund er det også Nineteen Eighty-Four, der oftest bruges som referenceramme, når man i dag skal beskrive forskellige former for totalitarisme, propaganda og overvågning.
Propagandaen
De to antistalinistiske bøger centrerer sig især omkring propaganda og interesser sig i høj grad for historiens rolle, samt for hvordan propaganda kan påvirke menneskets hukommelse og dermed dets selv- og samfundsforståelse. Et af partiets paroler i Nineteen Eighty-Four lyder: ”Den som kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden. Den som kontrollerer nutiden kontrollerer fortiden”. Konstateringen konnoterer det kendte ordsprog om, at ”det er vinderne der skriver historien” og kommenterer samtidig det flygtige i menneskets erindring.
Det er netop dette aspekt af propagandaen, som hovedpersonen i Nineteen Eighty-Four arbejder med. Hans job er at omskrive gamle avisartikler, således at de både passer med dagens parole og samtidig får Big Brother til at se godt ud. I romanen er Oceanien, det land hvor hovedpersonen bor, skiftevis i krig med de to andre store nationer – Euroasien og Østasien. Imidlertid mener regimet ikke, at de kan indrømme, at der byttes om på fjende og allieret, da dette ville indikerer, at regimet tidligere har taget fejl. Derfor må virkeligheden skrives om – og som det hedder i romanen: “Oceanien var i krig med Euroasien: Derfor havde Oceanien altid været i krig med Euroasien”. Ideen er, at hvis man konstant omskriver fortiden, således at den passer til magthavernes intentioner i nutiden, er det muligt at overbevise masserne om, at det aldrig har været anderledes. Hvis man ikke har nogle oppositionelle kilder at gå til, vil ens egen erindring forplumres, og man har ikke andet valg end at tro på propagandaen.
I Animal Farm er det basalt set de samme mekanismer, der beskrives, blot er kronologien kortere og propagandamaskineriet mindre sofistikeret. Til gengæld er der i denne bog lagt vægt på, hvad forskel med hensyn til viden betyder. Den eneste grund til, at romanens grise kan beholde deres magt, er, at de kan læse bedre end nogen andre af gårdens dyr.
Det er interessant, hvor meget især beskrivelserne i Nineteen Eighty-Four minder om de beskrivelser af Maos Kina, som kan findes i Jung Changs selvbiografi Vilde svaner fra 1991. Parallellerne til dette regime er dog langt fra tilsigtede, idet eksempelvis Kulturrevolutionen først fandt sted efter Orwells død. De utilsigtede paralleller til det kommunistiske Kina bliver således et billede af, i hvor høj grad Orwell forstod propagandaens mekanismer.
Et andet interessant aspekt i 'Nineteen Eighty-Four' er bogens fokus på sproget. Undervejs i bogen hører vi en del om ”nysprog” – et helt nyt sprog, der, om end baseret på engelsk, omdefinerer de enkelte ords betydning, således at det bliver umuligt at udtrykke uortodokse meninger. Ord som ”fri” og ”lige” får begrænset deres betydningsflade, således at de kun refererer til dagligdags begivenheder, ligesom alle uortodokse ord såsom ”kærlighed” ”sympati” og ”kritisk tænkning” skydes ud af sproget og erstattes af et eneste ord - ”politisk ukorrekt”. Formålet med Nysprog er at indskrænke individets tankeområde og på denne måde gøre uortodokse tanker umulige. Ideen om, at sproget påvirker vores måde at tænke på, falder i tråd med flere nyere sprogteorier – lige fra Michel Foucault til økolingvisterne.
Hvor skal man begynde
Selvom resten af Orwells forfatterskab er læseværdigt, vil jeg anbefale at starte med de to store klassikere Animal Farm og Nineteen Eighty-Four. Begge bøger er blevet store fiktioner, som den dag i dag stadig er en del af mange menneskers referenceramme. Selvfølgelig er den trussel fra kommunismen, som de begge kredser om efterhånden en saga blot, men spørgsmålet om propaganda, hjernevask og totalitarisme er så aktuelle som nogensinde. Orwells bøger er med deres koldkrigsparanoia enormt tidstypiske og giver derfor et godt billede af en tænkemåde og et verdensbillede, der er meget anderledes end nutidens. De kan derfor bruges som historisk dokument, hvilket dog ikke udelukker, at de kan give læseren noget i dag. Flere af de problemer bøgerne tager op findes stadig – f.eks. har vi aldrig været så overvågede, som nu. Bøgerne tilbyder således læseren en ramme og en terminologi, der kan bruges til også at se kritisk på den tid vedkommende selv lever i.
Læs om forfatteren:
Der findes ikke særlig meget litteratur om Orwell på dansk, og jeg vil derfor anbefale engelske værker, men også nævne enkelte danske bøger:
I Harold Blooms antologi George Orwell fra 2007 belyser de forskellige bidrag meget forskellige sider af Orwells forfatterskab, lige fra det autobiografiske til “Big Brother”. Det gode ved denne antologi er, at du enten kan læse det hele og dermed få en bred forståelse af Orwell, eller slå ned på de specifikke artikler du finder interessante.
Harold Bloom er også redaktør for to andre Orwell antologier – George Orwell’s 1984, og George Orwell’s Animal Farm, begge fra 2007. Disse antologier er opbygget ligesom den førnævnte Orwell antologi, blot koncentreret om hver sit værk. De mange artikler fra forskellige forskere gør, at man får et både bredt og dybt indblik i de pågældende bøger.
Stud. mag. Sidsel Sander Mittet
Eric Arthur Blair blev født d. 25 juni 1903. Hans bøger er stadig skræmmende aktuelle. Vi kender ham som George Orwell, manden bag Big Brother. Læs mere om forfatteren, der skrev '1984' og hvis begreber i eftertiden er blevet udbredt til at beskrive samfund eller organisationer, der giver mindelser om det totalitære regime, romanen beskriver.
Dystopi og samfundskritik.
Forfatteren Eric Arthur Blair (1903-1950) er en af fyrrernes mest kendte forfattere. Selv folk, der ikke har læst en eneste af hans bøger, har et begreb om, hvad han står for. Han er kendt for sin samfundskritik og revselser af totalitarismen. Han har med begreber som ”Big Brother” og ”tankepoliti” haft indflydelse på det generelle sprogbrug, ligesom hans fiktioner er blevet referencerammer for alle senere generationer. Selv den dag i dag bruges hans store dystopiske roman Nineteen Eigthy-Four (1984) i den kritiske debat, f.eks. i forbindelse med den amerikanske terrorlovgivning. Hans bøger er således stadig yderst aktuelle, selvom de er blevet til på baggrund af Anden Verdenskrig og starten på Den Kolde Krig – begivenheder der for mange i højere grad er blevet eksamenspensum end selvoplevet erfaring.
Det selvoplevede
Orwell blev født 1903 i Motihari, Indien, mens landet stadig var en del af det britiske imperium. Familien tilhørte ifølge Orwell selv ”den lavere del af den øvre middelklasse”. Da han var et år, tog hans mor ham med tilbage til England, mens faderen blev i Indien. Orwell så ham først igen i 1907, da faderen havde tre måneders orlov. Orwell kom på privatskole, hvorfra han blev anbefalet til den præstigefyldte forberedelsesskole St. Cyprian’s School. Orwell var en dygtig elev og fik stipendium til Eton, hvor han gik fra 1917-1921. Hans flid løjede dog af i denne periode, og han fik intet stipendium til et universitet. I stedet meldte han sig ind i Indian Imperial Police i Burma. Dette ophold fik ham til at afsky imperialismen og resulterede senere (i 1934) i den biografiske roman 'Burmese Days' (dansk: Burma dage).
I 1927 forlod han politiet og flyttede året efter til Paris, hvor hans plan var et ernære sig som freelance-journalist. Da dette ikke lykkedes, tog han forskelligt forefaldende arbejde som f.eks. opvasker. I 1929 flyttede han tilbage til sine forældre, hvor han påbegyndte Burmese Days. Imidlertid kunne han ikke slippe oplevelserne i Paris, som havde givet ham lyst til at skrive en bog om underklassen. Derfor foretog han i denne periode rejser som vagabond. Disse udflugter dannede, sammen med hans oplevelser i Paris, baggrund for hans første bog Down and Out in Paris and London (dansk: Elendighedens London og Paris) fra 1933. Kort inden bogens udgivelse tog Blair pseudonymet George Orwell – hvorfor han valgte dette, er der dog ingen sikre vidnesbyrd om. Herefter arbejde Orwell en periode som lærer, hvilket bl.a. resulterede i bogen 'A Clergyman’s Daugther '(ingen dansk titel) fra 1935. Resten af sit liv fortsatte han med at trække på egne erfaringer i forbindelse med sit forfatterskab. Hans arbejde i en boghandel inspirerede ham således til romanen Keep the Aspidisra Flying (ingen dansk titel), 1936, ligesom bøgerne The Road to Wigan Pier, 1937 og Homage to Catalonia (dansk: Hyldets til Catalonien), 1938, henholdsvis er baseret på rejser i de fattige områder af Lancashire og Yorkshire og på hans kampe på republikansk side under den spanske borgerkrig.
Som det fremgår, interesserede Orwell sig for fattige og udsatte grupper – og det overrasker derfor ikke, at han kæmpede på socialisternes side i Spanien. Imidlertid var Orwell ikke kommunist, hvilket tydeligt fremgår af hans to mest kendte romaner: Animal Farm (dansk: Kammerat Napoleon) fra 1945 og Nineteen Eighty-Four (dansk: 1984) fra 1949. Orwells tendens, til selv at udforske den verden han ønskede at beskrive, var indirekte dét, der kostede ham livet. Orwell døde af tuberkulose i London i en alder af 46 år. Sygdommen havde han formodentligt pådraget sig i Paris eller London, i den periode han fandt inspiration til Down and Out in Paris and London.
Kammerat Napoleon og 1984
Orwells to mest kendte bøger er ikke selvoplevede på helt samme måde som resten af forfatterskabet. De er dog alligevel til en hvis grad inspireret af hans egne oplevelser, nemlig hans erfaringer som propagandaskribent for den engelske stat under Anden Verdenskrig. Det engelske Ministry of Information blev således inspirationen til Sandhedsministeriet i bogen '1984'. Arbejdet med propaganda bød ham tydeligvis imod og fik ham, ifølge Orwell selv, til at føle sig som ”en appelsin der blev trådt på af en meget beskidt støvle"
.
Også romanernes overordnede fiktioner er i høj grad inspirerede af hans samtid, og begge bøger skal læses som en klar afstandstagen til kommunismen. I 'Animal Farm' beskriver han, hvordan en sympatisk revolution blandt dyrene på en engelsk bondegård udvikler sig til et diktatur, ledet af ornen Kammerat Napoleon. Det nye dyreherredømme begynder godt, men lige så stille beskrives det, hvordan revolutionens ledere, grisene, i højere og højere grad kommer til at ligne ”fjenden” – menneskene, og hvordan tesen ”Alle dyr er lige”, forvandler sig til postulatet om, at ”alle dyr er lige, men nogen dyr er mere lige end andre”. Parallellerne til det stalinistiske Sovjet er ikke til at tage fejl af, og allegorien er så tydelig, at det næsten bliver for meget. Dette er måske en af grundende til, at lige netop den bog er blevet en pensumklassiker i folkeskolen og på gymnasiet – den er meget let at gå i gang med. Det interessante ved denne meget ukomplicerede parallelisering til efterkrigstidens fjende nr. 1 er imidlertid, at skrivestilen, tilsigtet eller ej, kommer til at ligner de propagandaskrifter, som bogen selv polemiserer imod. Teksten peger således ironisk på sin egen rolle og tvinger på denne måde læseren til at se kritisk og nuanceret på bogens budskab såvel som på politisk ideologiske budskaber overhovedet.
'Nineteen Eighty-Four' fungerer på en lidt anderledes måde. Ligesom Animal Farm står den i høj grad i opposition til Sovjet-kommunismen, men hvor Animal Farm er en allegori, er Nineteen Eighty-Four en dystopisk fremtidsroman. Romanen beskriver en fremtid (der for os i dag er fortid), hvor tre supermagter har delt verden imellem sig. Disse supermagter ligner hinanden til forveksling og er alle kendetegnet af totalitarisme og stor indskrænkning af individets frihed. I bogen følger vi en mand, der i modsætning til flertallet forholder sig kritisk til styret. Efter et stykke tid finder han en lidelsesfælle – en ung kvinde, som han indleder et erotisk forhold til. Dette er i sig selv farligt, idet regimet henholdsvis har forbudt og på anden vis umuliggjort intim kontakt mellem mennesker. Alle steder er oversået med mikrofoner og ”tankeskærme” – en anordning der konstant filmer alle. Parolen ”Big Brother is watching you” er således ikke blot et postulat, men blodig virkelighed. Alligevel lykkedes det parret at holde både deres romance og deres kritiske holdninger skjult i præcis så lang tid, at de tillader sig selv at håbe. De tager kontakt til det, de mener, er en hemmelig undergrundsorganisation og forbereder sig på aktivt at modarbejde regimet. Imidlertid er den hemmelige organisation et falsum opfundet af regimet selv. De to hovedpersoner tages til fange, tortureres og hjernevaskes. Bogen afsluttes dybt pessimistisk, med at den mandlige hovedperson giver efter og gør regimets overbevisning til sin egen: ”Men det var, som det skulle være, alt var, som det skulle være, kampen var ovre. Han havde vundet sejr over sig selv. Han elskede Store Broder”.
Det forhold, at Nineteen Eighty-Four beskriver en imaginær fremtid og endvidere begrænser sine referencer til kommunisten til navne som EngSoc (forkortelse af Engelsk socialisme) og til en kort polemisering over kapitalismens forfærdeligheder, gør den mere universel end Animal Farm. Det er ikke stalinismen, der er i centrum, men derimod opgøret med alle former for totalitarisme og diktatur. Af denne grund er det også Nineteen Eighty-Four, der oftest bruges som referenceramme, når man i dag skal beskrive forskellige former for totalitarisme, propaganda og overvågning.
Propagandaen
De to antistalinistiske bøger centrerer sig især omkring propaganda og interesser sig i høj grad for historiens rolle, samt for hvordan propaganda kan påvirke menneskets hukommelse og dermed dets selv- og samfundsforståelse. Et af partiets paroler i Nineteen Eighty-Four lyder: ”Den som kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden. Den som kontrollerer nutiden kontrollerer fortiden”. Konstateringen konnoterer det kendte ordsprog om, at ”det er vinderne der skriver historien” og kommenterer samtidig det flygtige i menneskets erindring.
Det er netop dette aspekt af propagandaen, som hovedpersonen i Nineteen Eighty-Four arbejder med. Hans job er at omskrive gamle avisartikler, således at de både passer med dagens parole og samtidig får Big Brother til at se godt ud. I romanen er Oceanien, det land hvor hovedpersonen bor, skiftevis i krig med de to andre store nationer – Euroasien og Østasien. Imidlertid mener regimet ikke, at de kan indrømme, at der byttes om på fjende og allieret, da dette ville indikerer, at regimet tidligere har taget fejl. Derfor må virkeligheden skrives om – og som det hedder i romanen: “Oceanien var i krig med Euroasien: Derfor havde Oceanien altid været i krig med Euroasien”. Ideen er, at hvis man konstant omskriver fortiden, således at den passer til magthavernes intentioner i nutiden, er det muligt at overbevise masserne om, at det aldrig har været anderledes. Hvis man ikke har nogle oppositionelle kilder at gå til, vil ens egen erindring forplumres, og man har ikke andet valg end at tro på propagandaen.
I Animal Farm er det basalt set de samme mekanismer, der beskrives, blot er kronologien kortere og propagandamaskineriet mindre sofistikeret. Til gengæld er der i denne bog lagt vægt på, hvad forskel med hensyn til viden betyder. Den eneste grund til, at romanens grise kan beholde deres magt, er, at de kan læse bedre end nogen andre af gårdens dyr.
Det er interessant, hvor meget især beskrivelserne i Nineteen Eighty-Four minder om de beskrivelser af Maos Kina, som kan findes i Jung Changs selvbiografi Vilde svaner fra 1991. Parallellerne til dette regime er dog langt fra tilsigtede, idet eksempelvis Kulturrevolutionen først fandt sted efter Orwells død. De utilsigtede paralleller til det kommunistiske Kina bliver således et billede af, i hvor høj grad Orwell forstod propagandaens mekanismer.
Et andet interessant aspekt i 'Nineteen Eighty-Four' er bogens fokus på sproget. Undervejs i bogen hører vi en del om ”nysprog” – et helt nyt sprog, der, om end baseret på engelsk, omdefinerer de enkelte ords betydning, således at det bliver umuligt at udtrykke uortodokse meninger. Ord som ”fri” og ”lige” får begrænset deres betydningsflade, således at de kun refererer til dagligdags begivenheder, ligesom alle uortodokse ord såsom ”kærlighed” ”sympati” og ”kritisk tænkning” skydes ud af sproget og erstattes af et eneste ord - ”politisk ukorrekt”. Formålet med Nysprog er at indskrænke individets tankeområde og på denne måde gøre uortodokse tanker umulige. Ideen om, at sproget påvirker vores måde at tænke på, falder i tråd med flere nyere sprogteorier – lige fra Michel Foucault til økolingvisterne.
Hvor skal man begynde
Selvom resten af Orwells forfatterskab er læseværdigt, vil jeg anbefale at starte med de to store klassikere Animal Farm og Nineteen Eighty-Four. Begge bøger er blevet store fiktioner, som den dag i dag stadig er en del af mange menneskers referenceramme. Selvfølgelig er den trussel fra kommunismen, som de begge kredser om efterhånden en saga blot, men spørgsmålet om propaganda, hjernevask og totalitarisme er så aktuelle som nogensinde. Orwells bøger er med deres koldkrigsparanoia enormt tidstypiske og giver derfor et godt billede af en tænkemåde og et verdensbillede, der er meget anderledes end nutidens. De kan derfor bruges som historisk dokument, hvilket dog ikke udelukker, at de kan give læseren noget i dag. Flere af de problemer bøgerne tager op findes stadig – f.eks. har vi aldrig været så overvågede, som nu. Bøgerne tilbyder således læseren en ramme og en terminologi, der kan bruges til også at se kritisk på den tid vedkommende selv lever i.
Læs om forfatteren:
Der findes ikke særlig meget litteratur om Orwell på dansk, og jeg vil derfor anbefale engelske værker, men også nævne enkelte danske bøger:
I Harold Blooms antologi George Orwell fra 2007 belyser de forskellige bidrag meget forskellige sider af Orwells forfatterskab, lige fra det autobiografiske til “Big Brother”. Det gode ved denne antologi er, at du enten kan læse det hele og dermed få en bred forståelse af Orwell, eller slå ned på de specifikke artikler du finder interessante.
Harold Bloom er også redaktør for to andre Orwell antologier – George Orwell’s 1984, og George Orwell’s Animal Farm, begge fra 2007. Disse antologier er opbygget ligesom den førnævnte Orwell antologi, blot koncentreret om hver sit værk. De mange artikler fra forskellige forskere gør, at man får et både bredt og dybt indblik i de pågældende bøger.
Stud. mag. Sidsel Sander Mittet
