Bog

Kaptajn Haddocks ordbog : fra afholdsamøbe til åndsbolle

Af (
2019
)

Anmeldelse

Kaptajn Haddocks ordbog : fra afholdsamøbe til åndsbolle af Kristian Bang Foss

03 nov.19

Kristian Bang Foss har samlet den berygtede og koleriske søulks mange skældsord, udbrud og talemåder. Virkelig sjovt læsestof og en oplagt mandel-, advents- eller julegave.

Kaptajn Haddocks ordbog er baseret på ’Le Haddock illustré’, udgivet på fransk første gang i Belgien 1988, skrevet af den franske forfatter, humorist og Tintin-ekspert Albert Algoud. Figuren Kaptajn Haddock er en af de gennemgående hovedfigurer i Tintin-tegneserierne. Han optræder første gang i ’Krabben med de gyldne kløer’, hvor han er kaptajn på skibet Karaboudjan.

’Kaptajn Haddocks ordbog’ byder på utallige skældsord og forbandelser, der både skal fornærme og krænke modtageren mest muligt. Ord som Hergé har opfundet og lagt i munden på sin fantastiske figur Kaptajn Archibald Haddock. Ingen i hele den vide verden kan fornærme andre, mens han udspyr eder og forbandelser, som den gode Kaptajn Haddock, der ud over en stor mængde vrede også indeholder en god portion dødsforagt, måske hjulpet på vej af store mængder alkohol.

Kaptajnen er f.eks. med på ekspedition til Månen, hvor besætningen alle får uforklarligt langt hår, der ydermere også skifter farve. Udledt af dette mærkelige fænomen kalder han dem alle ”Fastelavnsfejemåtter”. Af kombinationsfornærmelser kan nævnes ”Ku-Klux-Klamphugger”, der er meget nedsættende om sydstaternes hvide hætteklædte klan, men som lige bliver ekstra nedsættende, da ordet klamphugger tilføres. Da Kaptajnen under en ekspedition bliver spyttet i hovedet af en lama, bliver den fluks kaldt en ”Reservekamel”, hvorimod en fordækt person, man ikke kan stole på, er en ”Tæppehandler”.

Kristian Bang Foss opfordrer til, at man kan læse bogen enten for nydelsens skyld eller for at være klædt sprogligt på til det næste møde med en, der fortjener et par borgerlige ord.

Bogdetaljer

Forlag
Cobolt
Faustnummer
47328411
ISBN
9788770857369
Antal sider
93

Tema

Tema

Tegneserier og graphic novels

Vi belyser mangfoldigheden inde for tegneserier og graphic novels og sætter gennem en række anmeldelser, analyser og artikler ord på, hvad de flotte grafiske udgivelser kan.
Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer