Fra blokken

Danny, Malik og Christian har været venner siden barndommen og er det stadig, selvom de er gået hver sin vej. Hårdtslående og potent roman leveret med udsøgt sprogligt overskud.

”Før Danny røg i fængsel gad han ikke træne sine lægmuskler.”

Med denne oplysning indleder Jonas T. Bengtsson sin nye roman ’Fra blokken’, og mere skulle der ikke til, før jeg – som i parentes bemærket er Bengtsson-fan i forvejen – var solgt. Det lyder måske ikke af så meget isoleret set, men hvis man kender lidt til Bengtssons forfatterskab, vil man vide, at der er noget om snakken: Her er kriminalitet, her er muskler, her er stoffer i lange baner, og så er her et lige-på-og-hårdt sprog, som matcher indholdet. Når dét er sagt, er Bengtssons persongalleri alligevel uhyre menneskeligt og nuanceret, og det gælder afgjort også, når det kommer til de tre fyre fra blokken: Danny, Malik og Christian.

De tre mænd, Danny, Malik og Christian, er barndomsvenner, siden de alle tre voksede op i den samme betonblok i Københavns nordvestkvarter. Nu er de omkring de 30 og trods deres fælles fortid, har deres liv udviklet sig i tre forskellige retninger. Danny er, som indledningen allerede har afsløret, (stadig) kriminel – primært grundet sin voldsparathed, der befinder sig i en liga, jeg sjældent er stødt på. Som han selv siger, tænker han med næverne. Lidt med pikken. Men mest med næverne. Malik, der altid har haft et godt hoved og et endnu bedre hjerte, læser til tandlæge, og Christian er såmænd blevet politibetjent. Da Danny i romanens begyndelse til sin egen store overraskelse bliver prøveløsladt, er det meget nærliggende, at han straks opsøger sine to gamle venner. Christian er, på trods af at de to nu står på hver sin side af loven (og dog… ), henrykt for at gense Danny, men Malik ved ingen, hvor er. Og dét undrer Danny. Ligesom det også undrer Maliks søster. Hun overtaler Danny til at gøre alt, hvad han kan, for at finde ud af, hvad der er sket med Malik.

Der er spænding at spore hele vejen gennem romanen, og jeg læste den i ekspresfart. Dels vil vi jo alle vide, hvad der er sket med Malik. En god dreng af afrikansk afstamning, hvis far med svingende held forsøger at drive en restaurant, som Malik lægger et enormt arbejde i at bakke op om. Og dels er det ikke mindre interessant, om Danny og hans temperament kan holde sig på måtten. Og hvorfor blev han mon prøveløsladt i utide? Endelig er det også rasende nervepirrende at høre om Christian og hans fatale huskøb, som viser sig at være en ren skandale. Måske hænger de tre fyres historier stadig sammen, for selvom man kan tage drengen ud af blokken, kan man ikke tage blokken ud af drengen. Som man siger.

Sprogligt set er Bengtsson præcis så potent, som det passer sig for en hårdtslående roman, som alligevel på ingen måder er ufølsom. Ja, ind imellem er der ligefrem sproglige guldkorn at hente midt i al elendigheden. Fx her hvor det handler om pigen Anna med de ødelagte tænder: ”Medlidenhed og frastødelse er naboer der deler altan.” Bengtsson is back. Også i dén grad.