Forfatter
Laura Ringo
Laura Ringos litteratur handler om skæve eksistenser og hverdagsscenarier, alt imens den tager nutidige problemstillinger op til undersøgelse og debat.
Laura Ringo (f. 1990) er cand.mag i Litteraturhistorie og debuterede som forfatter i 2017 med ungdomsromanen 'Cremasterrefleksen'. To år senere udgav hun sin næste roman, 'Papirbryllup', som modtog Blixenprisen 2019 for Årets young adult-udgivelse. Desuden har hun udgivet ungdomsromanen ’Onduleret’ (2020) i samarbejde med forfatter Ida Rørholm Davidsen og bidraget til de to novellesamlinger ’Dromedaren’ (2022) og ’S3X 1’ (2023). Fælles for de tre sidstnævnte, er, at de alle henvender sig til et ungt publikum, der går til gymnasiefester og udforsker deres forhold til fest og druk i en nutidig kontekst.
Laura Ringo har også udgivet litterære værker, som i højere grad henvender sig til en voksen målgruppe, heriblandt Fødedygtig fra 2020, som er en rap og genkendelig roman om at være 30 og mærke alles krav til, hvordan man skal leve sit liv - og om folkeskolen og de udfordringer, den står i. Det springende punkt i romanen, er, at hovedpersonen Liv er fødedygtig, men ikke fødeparat.
Året efter udgav Laura Ringo den satiriske roman Grundtvig er død, som sætter højskolens værdier og magtbalancer på spidsen, når den behandler det at være højskolelærer som et arbejde, hvor alt kan ske – kærlighed, forviklinger, skrivekrise og magtkampe. Emner som MeToo, kvinders ligeret, magtrelationer før og nu og højskolens værdisæt i et moderne samfund, er til stede igennem hele romanen.
I et mere eksperimenterende format har hun også udgivet ’Rygerklubben’ (2022), som er produceret direkte til lydbog med sange skrevet og indspillet af hende selv. Denne har det til fælles med hele forfatterskabet, at omdrejningspunktet er de finurlige og skæve karakterer, som fungerer som en form for uduelige og grænseoverskridende hverdagshelte.
Hendes seneste romanudgivelser Umas bog og Kayas bog er lige så i et eksperimenterende format, da de er et forsøg på at udvide universet og persongalleriet fra DR's tv-serie 'SALSA'. Bøgerne er rettet mod unge og er med til at nuancere det at være ung i dag, da hovedpersonerne er forskellige og giver perspektiver på en ellers mere eller mindre ens livssituation som unge i det samme miljø.
Laura Ringos litteratur er både relevant for voksne og unge voksne, og den udmærker sig ved at sætte hverdagsscenarier på spidsen, alt imens nutidige problemstillinger tages op til undersøgelse og debat.