Forfatter
Emelie Schepp
Emelie Schepp er en af Sveriges fremtrædende krimiforfattere. Hendes nyeste udgivelse Ni liv (2021) er sjette og selvstændige bind i Schepps internationale bestsellerserie om den sammensatte anklager Jana Berzelius og handler om bandekriminalitet.
Mester Jakob (2019) er det femte bind i Emelie Schepps internationale bestsellerserie om Jana Berzelius. Persongalleriet hører til i den mere særprægede del, især Jana Berzalius er temmelig speciel. Schepp har fra første bind i serien markeret sig som en af Sveriges mest populære krimiforfattere, og hun er den eneste, der tre år i træk har vundet læsernes pris som Årets Svenske Krimiforfatter.
De første fire bøger i serien ’Mærket for livet’ (2014), Hvide spor (2015), Ondt blod (2017) og Fars dreng (2017) er solgt i over en million eksemplarer i mere end 30 lande.
Emelie Schepp (f. 1979) er opvokset i Motala, Sverige. Hun arbejdede tidligere som tekstforfatter og projektleder i reklamebranchen, indtil hun i 2013 brød igennem med debutromanen ’Mærket for livet’. Bogen udgav hun på eget forlag, og med et salg på over 40.000 eksemplarer regnes hun stadig for Sveriges største selvudgiversucces. Schepp modtog i 2016, 2017 og 2018 Crimetime Specsavers Awards læserpris som Årets svenske krimiforfatter.
Q&A MED EMELIE SCHEPP
Q: Jana Berzelius er hovedkarakteren i din populære krimiserie. Kan du fortælle lidt om, hvem hun er?
Emelie: Jana Berzelius arbejder som anklager i Norrköping. Hun er succesrig, selvstændig og fysisk stærk, men hendes mørke fortid griber nogle gange fat i hende og får hende til at handle – ikke altid inden for lovens grænser. Der er mange læsere, der sætter pris på hendes dobbelte natur.
Q: Hvilke tanker gjorde du dig om Jana Berzelius, før du begyndte at skrive? Og hvordan har det været at skrive om hende, siden din første bog udkom?
Emelie: Jeg ville skabe en skæv karakter, som bar på en voldsom fortid. Præcis hvor voldsom hendes fortid skulle være, vidste jeg ikke, før jeg læste en artikel om børnesoldater. Jana husker intet fra sin barndom, men langsomt begynder minder at vende tilbage til hende. Gennem hele seriens forløb, bærer hun på spørgsmålet ”hvem er jeg egentlig?”, et spørgsmål, som vi sikkert alle har stillet os selv en gang imellem. Eftersom Jana er en dobbeltkarakter, bliver jeg aldrig træt af hende, når jeg skriver, tværtimod. I de første bøger opleves hun som stiv og firkantet. Hun vil ikke lukke nogen ind i sit liv. Men i den nye bog Mester Jakob møder vi en dybere, mere personlig side af hende, og det er første gang nogensinde, at hun åbner sig op – helt.
Q: Hvor finder du inspiration til dine bøger?
Emelie: Jeg samler hele tiden inspiration til mine fortællinger. Mest fra film og tv-serier, men også fra mennesker jeg møder. Det handler ofte om, at jeg studerer, hvad de siger, og hvordan de siger det. Eller hvordan de opfører sig, for eksempel hvordan de går, hvordan de drikker deres kaffe eller flakker med blikket.
Q: Hvad synes du er en god krimi? Og hvorfor har du valgt at skrive i den genre?
Emelie: En god krimi skal fange mig helt, indeholde interessante karakterer, mange cliffhangers og korte miljøbeskrivelser. Jeg har altid godt kunnet lide at læse mange krimier, derfor var der aldrig nogen tvivl om, hvilken genre jeg skulle vælge.
Q: Hvilke bøger eller forfattere er blandt dine bedste læseoplevelser?
Emelie: Jeg læser ofte og meget og er stor fan af Stieg Larsson, Lars Kepler, Lee Child og Jussi Adler-Olsen.
Q: Din første bog om Jana Berzelius udgav du på eget forlag og blev Sveriges største selvudgiversucces. Hvad fik dig i gang med at skrive dengang?
Emelie: Interessen for at skrive har længe eksisteret i mig. Jeg har en baggrund inden for reklamebranchen, hvor jeg arbejdede med tekst og reklame i Norrköping, men efter ti år i branchen kunne jeg mærke, at jeg ville skrive længere og friere tekster. Så jeg bestemte mig for at tage et kursus i filmmanuskript. Det var kun en weekend i Örebro, men jeg lærte utroligt meget om karakterer, dialoger, og hvordan man beskriver miljøer. Da jeg kom hjem, satte jeg mig direkte ned og skrev to filmmanuskripter, som jeg sendte til forskellige produktionsselskaber. Kort tid efter læste jeg en artikel om den svenske instruktør Peter Dalle, som udtalte sig om, at det var svært at producere svenske spillefilm, og så begyndte jeg at tænke mig om, så begyndte jeg at tænke på bøger i stedet for.
Jeg vidste straks, at jeg ville skrive en krimi, eftersom det er en genre, som jeg længe har været fascineret af. Det, som fascinerede mig mest, var ikke selve forbrydelserne, men karaktererne, hvilket førte til, at jeg tidligt skabte Jana Berzelius.
Med Jana i fokus satte jeg mig ned og skrev. Resultatet blev Mærket for livet, som jeg sendte til flere forlag. Efter seks måneder havde jeg kun fået ét svart fra ét forlag – og svaret var nej. Så besluttede jeg mig for selv at udgive bogen, for jeg troede virkelig på fortællingen om Jana. I 2013 udgav jeg min debutroman og investerede alt i at lave en så professionel selvudgivelse som muligt. Jeg arbejdede benhårdt på at markedsføre bogen og vandt læsernes tillid. Til sidst havde jeg solgt 40.000 eksemplarer og var Sveriges førende selvudgiver.
Q: I dag har du bogkontrakter med forlag i hele verden, solgt over 1,5 million bøger og vundet prisen som årets svenske krimiforfatter tre år i træk. Hvad tror du er hemmeligheden bag din succes?
Emelie: Der er en række forskellige faktorer, som den måde, jeg skriver på, og at jeg konstant forsøger at have et godt forhold til mine læsere. Lige siden jeg udgav på mit eget forlag, har jeg værnet om mine læsere. Jeg har altid taget mig tid til at tale med dem til signeringer og på sociale medier. Og jeg må sige, at jeg er utroligt stolt og glad over at have fået tildelt den ærefulde pris for tredje gang. At blive hyldet af mine læsere er det bedste, der findes. Men hemmeligheden bag succesen handler nok mest om Jana Berzelius som karakter. Det er kombinationen af hendes måde at være voldelig og samtidig meget skrøbelig på, som mange læsere er blevet fanget af og kan lide.
Q: Hvad er dit bedste råd til andre, der drømmer om at få udgivet deres bog? Har du et skrivetip, du gerne vil dele?
Emelie: Vælg en genre eller et emne, som du virkelig synes om. Man kan have en god ide til en bog, men det kræver virkelig meget vilje, tålmodighed og udholdenhed at skrive den. Så sæt dig ned og skriv. I starten kan slutningen føles langt væk, men tænk sådan her: Skriver du en side om dagen, så bliver det ca. en bog om året.
Skrevet af Vicki Kragh Pedersen, cand. mag.