Af litteraturstuderende Jannie Bendsen
I 1906 udkom første del af den svenske forfatterinde Selma Lagerlöfs (1858-1940) roman om 'Niels Holgersens vidunderlige rejse' (1906-07). En roman om den lille dreng Niels, der bliver forvandlet til en tommeliden og kommer med på en rejse rundt i Sverige - på ryggen af en gås. Romanen er senere kommet til at afspejle hele hendes forfatterskab - et forfatterskab, hvor læseren inviteres med på en rejse ind i eventyrlige universer med et stænk af et socialt, såvel som et politisk perspektiv.
Offerhelten
I den vestlige verden er myten om offerhelten - den sande helt, som efter en række prøvelser redder verden og opnår en mytisk status ved at ofre sit eget liv - bedst kendt fra evangeliernes fortællinger om Kristi liv, død og genopstandelse. I sin bog 'Selviagttagelse' (1999) skriver Henrik Wivel følgende om mytens betydning for det enkelte menneske:
"Gennem myten om helten, der i sit væsen er altruistisk, får det enkelte menneske mulighed for at overskride sine egne grænser og fortolke sit liv i visionære baner, kunstnerisk og religiøst. Ved at klassificere offeret som en central og final del af livsudfoldelsen, får den mening. Lidelsens mening".
Offertanken står som et meget centralt tema i Selma Lagerlöfs forfatterskab. Dels var tanken meningsgivende for hende som menneske, dels og ikke mindst som kunstner. I hendes romaner spiller det personlige offer en væsentlig rolle for de forskellige helte og anti-helte, og bliver oftest en vigtig og vital del af deres liv og eftermæle. Allerede i debutromanen 'Gösta Berlings saga' (1891) træder den ovenstående tematik frem og spiller en central rolle i romanens budskab.
En stærk debut og etablering
Selma Lagerlöfs debut 'Gösta Berlings saga' (1891) er en fortælling med mange lag. Den er dog først og fremmest en romantisk skildring fra det svenske Värmland om den unge, charmerende og dejlige præst Gösta Berling og om alle de unge, smukke kvinder, der på skift er forelskede i ham.
Men den er lige så meget en fortælling om moralsk stillingtagen og arbejder med offertanken som en central del af sit budskab. Romanen, der udkom et år efter Knut Hamsuns (1859-195?) debutroman 'Sult' (1890), anslog noget hidtil uset i den nordiske litteratur. På trods af, at romanen overholder et næsten klassisk realistisk fortællemønster, henleder og udnytter den i samme bevægelse opmærksomheden på arkaiske og næsten glemte mundtlige fortælletraditioner, og resultatet er blevet en yderst moderne roman efter tidens målestok. Med 'Gösta Berlings saga' banede Lagerlöf vejen for den såkaldte "nittio talisme" i den svenske litteratur, der modsvarer "halvfemserne" (1890'erne) i den danske litteraturhistorie.
I starten af det nye århundrede (det 20. århundrede) var Lagerlöf, med romaner som 'Antikrists mirakel' (1899), 'En Herrregårdssägen' (1899) og 'Jerusalem' (1901-02), efterhånden blevet en etableret og respekteret forfatter i det svenske litterære miljø, hvilket betød, at hun i de følgende romaner og fortællinger fik større mulighed for at udfolde sig som fortællerske, som det bl.a. kan ses i 'Kristus-legenderne'.
Kristus-legenderne
Hvis man som læser af de ovenstående romaner og fortællinger har været i tvivl om tematikken og den centrale rolle, som offertanken spiller, er man ikke i tvivl, når man læser 'Kristus-legenderne', der udkom i 1904 (nyoversat og genudgivet i 2001 på Gyldendals forlag).
Bogen består ikke af en samling fortællinger og historier om Kristi liv, død og genopstandelse, som titlen antyder. Tværtimod. De er derimod historier bygget over de ovenstående "begivenheder" (Kristi liv, død og genopstandelse). Legenderne forholder sig konstant til deres "historiske" udgangspunkt, men lader sig aldrig fastholde eller begrænse af dem.
En af de stærkeste og mest eviggyldige legender er fortællingen om Flammen og den stridsomme, magtsyge og egoistiske Raniero di Raniero, der får til opgave at bringe et lys fra den hellige flamme ved Kristi grav til en kirke i Firenze. Efter en møjsommelig og ensom rejse vender Raniero hjem til Firenze som en forandret mand - på den sidste etape sker miraklet nemlig. Den tidligere magtsyge og selvoptagne mand giver uselvisk flammen til en fattig kvinde, og bliver dermed til et "rigtigt" menneske.
Den i dag vel nok mest kendte fortælling fra Kristus-legenderne er den om Rødhalsen. Det er historien om fuglen, der i gennem mange generationer har ventet forgæves på at kunne leve op til sit navn (i starten af fortællingen er fuglen ikke kendetegnet ved en rødhals), men da en lille uselvisk fugl trækker en torn ud af panden på Kristus, falder der en blodsdråbe ned på dens bryst, og dermed får den endelig sin røde hals. Historiens morale: Vi kan ikke frelse os selv, men vores bestemmelse som mennesker er at blive frelst.
Niels Holgersens vidunderlige rejse
Selma Lagerlöf startede sin karriere som skolelærerinde, og det var i den forbindelse, at hun fik til opgave at skrive en læse/geografibog for svenske børn og unge om Sverige. Opgaven var en mulighed for Lagerlöf for at udvikle sig som forfatterinde og for en stund skrive til et andet publikum.
Ved at skrive en børne- og ungdomsbog havde hun mulighed for at fokusere mere på det eventyrlige aspekt og lidt mindre på de sociale, politiske og moralske problemstillinger, som kendetegner hendes andre romaner. Resultatet blev 'Niels Holgersens vidunderlige rejse', der udkom i to bind, i henholdsvis 1906 og 1907.
Bogen handler om drengen Niels, der forvandles til en tommeliden, og hans rejse på gåseryg gennem Sverige. Niels' oplevelser giver et mesterligt og ikke mindst et vidunderligt billede af Sveriges landskaber, dyr og mennesker. Fortællingen er mættet med spænding, fuld af underfundige hændelser og lærerige begivenheder. Romanen blev da også hurtigt en kæmpe succes og ikke kun blandt børn og unge - deres forældre kiggede hurtigt med over skuldrene.
I sine selvbiografier beskriver Lagerlöf sig selv som barn som værende indesluttet, grim og kedelig. Hun led af en haltende gang, og dette bevirkede, at hun hurtigt begyndte at leve i et fantasirige og desuden aldrig blev gift. Hendes personlige erfaringer skrives ind i sælsomme historier, eventyragtige fortællinger og legender fra den vide verden og ikke mindst fra hjemegnen Värmland. I modsætning til en forfatter som Amalie Skram (1846-1905) blev hun dog aldrig bitter over sin skæbne, og som den første kvinde valgtes hun i 1914 ind i det Svenske Akademi. Inden da blev hun i 1909 hædret med Nobelprisen i litteratur.
Bibliografi (udvalgte titler)
Gösta Berlings saga (1891)
Antikrists mirakler (1897)
En Herregårdssägen (1899)
Jerusalem (1901-02)
Herr Arnes penningar (1904)
Kristuslegender (1904)
Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige (1906-07)
Liljecronas hem (1911)
Körkalen (1912)
Kejsaren av Portugallien (1914)
Bannlyst (1918)
Mårbacka (1922)
Löwensköldska ringen, Charlotte Löwensköld, Anna Svärd (1925-28)
Ett barns memoarer (1930) - en selvbiografi
Dagbok för Selma Lagerlöf (1932) - en selvbiografi
Romannet - 1. marts 2002
Kommentarer