Anmeldelse
Odinsbarn af Siri Pettersen
- Log ind for at skrive kommentarer
Fuldfed fantasy med stærke rødder i den nordiske mytologi. Magisk, velskrevet og med en handling der holder til sidste side og gør det stort set umuligt at vente på næste bind.
Med ’Odinsbarn’, som er første del i trilogien Ravneringene, har Siri Pettersen skabt en fantastisk verden med elskelige og yderst troværdige karakterer. Siri Petersen kan det med sproget, som gør at handlingen bæres oppe hele vejen igennem uden overflødige gentagelser og unødige forklaringer. Alt står knivskarpt og levende, og fra første side er man fanget ind i handlingen, mens nysgerrigheden vokser side for side. Det er en spændingsfyldt fantasyfortælling om kærlighed, der rækker ud mellem verdener.
15-årige Hirka er en lidt vild og uregerlig pige. Uden hale og med sit blodrøde hår har hun altid været anderledes end alle andre i Ymslanda. En ulv tog halen, da hun var spæd, og var det ikke for de dybe ar, ville folk tro, hun var menskr eller odinsbarn, en smittende råddenskab frygtet af alle. Hirka har en hemmelighed. Ud over halen mangler hun også Evnen til at favne, og det gør hende bange. Ingen ætling er uden Evnen, om den så er svag som en rislen eller stærk som en brølende flod. Som jordblind er Hirka prisgivet Ritualets kræfter. Men sammen med Rime, søn af Rådet, har hun kunnet glemme alt dette. Siden de var ni og tolv har de, gennem udfordringer på mod og hurtighed, knyttet et særligt bånd og er kommet tæt på hinanden trods klasseskel. Den sommer bliver alt ændret for Hirka og Rime. Ikke blot er Ymslanda på randen af krig mellem Ravnhov og Mannfalla, også Hirkas verden bryder sammen, da faren afslører den utænkelige sandhed om, hvem hun i virkeligheden er. Ritualet står for døren, og hun må nu kæmpe for sit liv og være modig som aldrig før.
Jeg kan næsten ikke få armene ned over denne fantastiske bog! Den er magisk og velskrevet med en stærk handling, der holder til sidste side. Jeg var vild med ravnene, særligt at Hirka får sin egen ravn - eller rettere at Kuro vælger hende. I det hele taget er det svært at sige noget dårligt om ’Odinsbarn’. Siri Pettersen har et sikkert greb om sine karakterer, hun får dem til at stråle, og jeg elsker den måde, de passer perfekt ind i historien på. Det glæder mig, at den nordiske mytologi igen er et populært emne i fantasygenren, og at der, som aldrig før, udkommer fantasyromaner skrevet af nordiske forfattere.
’Odinsbarn’ slutter med en kæmpe cliffhanger, som gør det stort set umuligt at vente til andet bind ’Råddenskab’ udkommer til efteråret.
Oprindeligt skrevet af Pia Bechmann, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fuldfed fantasy med stærke rødder i den nordiske mytologi. Magisk, velskrevet og med en handling der holder til sidste side og gør det stort set umuligt at vente på næste bind.
Med ’Odinsbarn’, som er første del i trilogien Ravneringene, har Siri Pettersen skabt en fantastisk verden med elskelige og yderst troværdige karakterer. Siri Petersen kan det med sproget, som gør at handlingen bæres oppe hele vejen igennem uden overflødige gentagelser og unødige forklaringer. Alt står knivskarpt og levende, og fra første side er man fanget ind i handlingen, mens nysgerrigheden vokser side for side. Det er en spændingsfyldt fantasyfortælling om kærlighed, der rækker ud mellem verdener.
15-årige Hirka er en lidt vild og uregerlig pige. Uden hale og med sit blodrøde hår har hun altid været anderledes end alle andre i Ymslanda. En ulv tog halen, da hun var spæd, og var det ikke for de dybe ar, ville folk tro, hun var menskr eller odinsbarn, en smittende råddenskab frygtet af alle. Hirka har en hemmelighed. Ud over halen mangler hun også Evnen til at favne, og det gør hende bange. Ingen ætling er uden Evnen, om den så er svag som en rislen eller stærk som en brølende flod. Som jordblind er Hirka prisgivet Ritualets kræfter. Men sammen med Rime, søn af Rådet, har hun kunnet glemme alt dette. Siden de var ni og tolv har de, gennem udfordringer på mod og hurtighed, knyttet et særligt bånd og er kommet tæt på hinanden trods klasseskel. Den sommer bliver alt ændret for Hirka og Rime. Ikke blot er Ymslanda på randen af krig mellem Ravnhov og Mannfalla, også Hirkas verden bryder sammen, da faren afslører den utænkelige sandhed om, hvem hun i virkeligheden er. Ritualet står for døren, og hun må nu kæmpe for sit liv og være modig som aldrig før.
Jeg kan næsten ikke få armene ned over denne fantastiske bog! Den er magisk og velskrevet med en stærk handling, der holder til sidste side. Jeg var vild med ravnene, særligt at Hirka får sin egen ravn - eller rettere at Kuro vælger hende. I det hele taget er det svært at sige noget dårligt om ’Odinsbarn’. Siri Pettersen har et sikkert greb om sine karakterer, hun får dem til at stråle, og jeg elsker den måde, de passer perfekt ind i historien på. Det glæder mig, at den nordiske mytologi igen er et populært emne i fantasygenren, og at der, som aldrig før, udkommer fantasyromaner skrevet af nordiske forfattere.
’Odinsbarn’ slutter med en kæmpe cliffhanger, som gør det stort set umuligt at vente til andet bind ’Råddenskab’ udkommer til efteråret.
Oprindeligt skrevet af Pia Bechmann, Litteratursiden.
Kommentarer