Blog
Tid til den store fordybelse?
En brugerambassadør blogger om læsningen af Ulysses og det at fordybe sig i et værk.
Det store modernistiske værk, Ulysses, tog forfatteren James Joyce årevis at skrive.
Kan Ulysses læses, og ikke mindst forstås, i løbet af en sommerferie?
Det er en omstændelig affære at læse Ulysses. Men jeg synes også man får en ekstraordinær oplevelse, når man indvilliger i at beskæftige sig med svær litteratur.
For mange kan det sikkert synes uoverskueligt med en bog af denne længde og sværhedsgrad. Og jeg vil også gerne indrømme at værket ikke er nemt hverken at slæbe rundt på eller forstå. Slet ikke hvis man gør som redaktøren her anbefaler og også køber en James Joyce encyklopædi.
Ulysses er bestemt ikke egnet til hverken solseng eller stranden, men det er til gengæld et værk der bevæger sin læser og beriger modtageren med en helt ny oplevelse. På trods af sin alder, kan værket stadig flytte forestillinger om hvad litteraturen kan.
Det allerførste vi som studerende ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet, blev kastet ud var netop læsning af denne murstensroman. Jeg havde aldrig før hørt om værket og selvom sideantallet ikke skræmte mig, så gjorde første kapitel.
Men som tiden gik og holdet langsomt kæmpede sig igennem romanen, syntes værket at flytte sig...og mig. For første gang oplevede jeg, at smelte sammen med de fiktive aktørers bevidsthedsstrøm og sammen med Leopold Bloom vandre igennem 1920'ernes Dublin; Veje duften af en uortodoks morgenmad og mærke Mollys varme krop mod min.
Jeg ved ikke om jeg vil anbefale en tilhørende encyklopædi. Jeg selv var privilegeret med en særdeles dygtig og belæst James Joyce-entusiast til underviser, samt mine holdkammeraters iagttagelser og analyser. Det gjorde min oplevelse af værket ganske nuanceret, men naturligvis også langt mindre selvstændig.
Som så mange andre fik jeg et had-kærlighedsforhold til romanen, som jeg på trods af den labyrintiske konstruktion, nåede at læse færdig inden eksamen. Jeg forstod bestemt ikke alle aspekter af romanens komplekse fortælling og vanskelige kode. Men det gør ikke noget – for jeg blev udfordret, flyttet, imponeret og bevæget.
Jeg er enig med Politikens litteraturredaktør, når han her opfordrer danskerne til at give sig tid til den store fordybelse. Den gode læseoplevelse er altså ikke nødvendigvis 'nem' eller hurtig. Den kan også vise sig som aldeles umulig, vidunderlig vanskelig og berigende.
En brugerambassadør blogger om læsningen af Ulysses og det at fordybe sig i et værk.
Det store modernistiske værk, Ulysses, tog forfatteren James Joyce årevis at skrive.
Kan Ulysses læses, og ikke mindst forstås, i løbet af en sommerferie?
Det er en omstændelig affære at læse Ulysses. Men jeg synes også man får en ekstraordinær oplevelse, når man indvilliger i at beskæftige sig med svær litteratur.
For mange kan det sikkert synes uoverskueligt med en bog af denne længde og sværhedsgrad. Og jeg vil også gerne indrømme at værket ikke er nemt hverken at slæbe rundt på eller forstå. Slet ikke hvis man gør som redaktøren her anbefaler og også køber en James Joyce encyklopædi.
Ulysses er bestemt ikke egnet til hverken solseng eller stranden, men det er til gengæld et værk der bevæger sin læser og beriger modtageren med en helt ny oplevelse. På trods af sin alder, kan værket stadig flytte forestillinger om hvad litteraturen kan.
Det allerførste vi som studerende ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet, blev kastet ud var netop læsning af denne murstensroman. Jeg havde aldrig før hørt om værket og selvom sideantallet ikke skræmte mig, så gjorde første kapitel.
Men som tiden gik og holdet langsomt kæmpede sig igennem romanen, syntes værket at flytte sig...og mig. For første gang oplevede jeg, at smelte sammen med de fiktive aktørers bevidsthedsstrøm og sammen med Leopold Bloom vandre igennem 1920'ernes Dublin; Veje duften af en uortodoks morgenmad og mærke Mollys varme krop mod min.
Jeg ved ikke om jeg vil anbefale en tilhørende encyklopædi. Jeg selv var privilegeret med en særdeles dygtig og belæst James Joyce-entusiast til underviser, samt mine holdkammeraters iagttagelser og analyser. Det gjorde min oplevelse af værket ganske nuanceret, men naturligvis også langt mindre selvstændig.
Som så mange andre fik jeg et had-kærlighedsforhold til romanen, som jeg på trods af den labyrintiske konstruktion, nåede at læse færdig inden eksamen. Jeg forstod bestemt ikke alle aspekter af romanens komplekse fortælling og vanskelige kode. Men det gør ikke noget – for jeg blev udfordret, flyttet, imponeret og bevæget.
Jeg er enig med Politikens litteraturredaktør, når han her opfordrer danskerne til at give sig tid til den store fordybelse. Den gode læseoplevelse er altså ikke nødvendigvis 'nem' eller hurtig. Den kan også vise sig som aldeles umulig, vidunderlig vanskelig og berigende.
Kommentarer