21 maj.13

Blog

Opråb fra ”den søvnige kontrolinstans”

Kommentarer

16 kommentarer
Afingrid jensen
søn, 20/07/2014 - 12:50

Jeg har selv udgivet en bog i 2012:  "Tid nok" - om min barndom på Sydlangeland i 1940´erne. Den er anmeldt af de lokale ugeaviser på Langeland og her i Bramming, hvor jeg bor. Også hos lokale boghandlere har den været til salg. - Jeg selv læser ca. 90 -100 bøger om året og mener mig kvalificeret til at vurdere, at den er god nok. Selv om den er lokal, rummer den så meget genkendeligt fra den tids landbomiljø, at den har kunnet glæde de få andre læsere fra andre dele af landet, land som by, som har fået den. Bogen blev trykt er 300 ex, og jeg har kun 15

ex tilbage. Den er på 258 sider og illustreret med fine farvefotos, der spiller sammen med teksten. Kun 1 familiebillede. Jeg sender gerne 1 ex til bedømmelse, hvis nogen gider have ulejligheden. -                                                                                                              Ingrid Jensen. Vøgasvej 1. Vejrup. 6740 Bramming.

AfKenneth Krabat
ons, 06/11/2013 - 13:23

Anmeldelser af selvudgivere og mikroforlag
http://metrord.bloggerslounge.dk 

fre, 31/05/2013 - 08:32

Jeg finder selv frem til bøger, der ikke har været anmeldt i aviserne eller ligger hos boghandlerne, gennem sociale medier, hvor folk snakker om de ting, der er kommet, og gennem udgivernes kataloger.
Det ville hjælpe på synligheden, hvis Litteratursiden omtalte nogle af disse bøger, og hvis man fjernede det kunstige skel mellem bøger, der er udkommet på papir og e-bøger, så man også kunne få lektørudtalelser om e-bøger, og så e-bøger også blev omtalt på Litteratursiden. Før eller senere må man se i øjnene, at e-bogen er kommet for at blive, og at stadig flere bøger kun vil udkomme på den måde.

AfAnne Steen Himmelstrup
fre, 24/05/2013 - 10:17

Kære alle.

Tak for jeres gode og konstruktive kommentarer. Det er en spændende udvikling at følge, og vi tager det bestemt seriøst på Litteratursiden. Samtidig er det helt oprigtig, når vi efterlyser input og gode idéer til, hvordan vi navigerer i det her store og hele tiden skiftende felt. Derfor er jeg glad for jeres konkrete input, som vi vil tage med til videre overvejelse. Jeg kunne stadig godt tænke mig at høre, hvor I finder de bøger, I læser, når de ikke findes i boghandelen fx. Hvor hører I om bøgerne - får I dem anbefalet fra andre, er der specifikke fora på nettet, som I synes er interessante, deler I selv jeres læseoplevelser med andre, og hvordan vurderer I, om en bog har jeres interesse?

Bedste hilsner,

Anne

tor, 23/05/2013 - 21:21

Af Carl Rosschou

Jeg læser en del selvudgivet litteratur og selvom det ikke er alt, jeg synes om, vil jeg være forsigtig med at sige, at bøgerne ikke lever op til "kvalitetskriterier". Det synes jeg nemlig, at mange forlagsudgivelser heller ikke gør. Lever op til mine kvalitetskriterier. Jeg synes fx, at Camilla Läckberg eller Leif Davidsen skriver temmelig dårlige bøger. Selvom masser af læsere og en hel del anmeldere, mener at de er fremragende forfattere. Omvendt er der en del forfattere, som jeg sætter pris på, som ikke har noget stort salg, uanset om de udkommer på et etableret forlag eller selv tager hånd om tingene.

Men der sker så meget på selvudgiver-fronten og ikke mindst på e-bogsområdet, at jeg da bestemt synes af både Litteratursiden og bibliotekerne bør tage det alvorligt, og prøve at finde veje til at formidle viden om det.

En mulighed kunne være, at Litteratursiden stillede plads til rådighed for selvudgivere og udgivere af bøger som kun kommer som ebøger, til at omtale bøger med titel, pris, link til hjemmeside, kort omtale (måske 250 tegn) samt en smagsprøve til download. 

Så ville mange både litteratursidens brugere og redaktion kunne stifte bekendtskab med noget af den litteratur, som udkommer uden om de etablerede forlag. Og det kunne måske højne kendskabet til og interessen for det danske svar på det, som i USA kaldes Indie Publishing.

Man kunne måske også forestille sig, at i hvert fald e-bøger, som er til rådighed på e-reolen, eller printbøger som findes i tilstrækkeligt antal på bibliotekerne, kunne tages op i læsergrupper og i anmeldelse.r

 

 

 

tor, 23/05/2013 - 12:59

Dette er en diskussion der ikke kan lægges låg på, og derfor tak, Anne Steen Himmelstrup, fordi du (igen!) tager en værdig og interessant diskussion op. Ofte vil en nuanceret samtale om et emne som dette give ny indsigt og forståelse, og, som Per-Olof Johansson også er inde på, kunne vi med held differentiere begrebet ’selvudgivere’. Der er alle gradueringer mellem den rene selvudgivers ubehandlede kladde til det store forlags nøje tilrettelagte bestseller. Hvor skal vi placere bøger på trappen fra Books on Demand, Skriveforlaget, mellemgaard osv. ’op til’ de største og (synes nogle) mest velmeriterede forlag i Danmark?

Nogle indlæg i denne debat nævner snobberiet inden for dansk litteratur. Problemet i dag er imidlertid mindre og mindre at 95 % af selvudgivere skiver makværk (hvis det er sådan det er), problemet ligger i at finde de gode 5 %. Ligesom det selvfølgelig altid har været svært når det drejer sig om at sortere nye bøger – vi glemmer bare at problemet ikke er nyt. I dag er der imidlertid, i vores it-forstyrrede og stressede hverdag, meget mindre tid hos dem der skal finde de værdifulde udgivelser, og et meget større bjerg af bøger at grave i. Statistisk burde der med mange flere bøger jo også være mange flere gode bøger!

Det der mangler, er altså at de mennesker der skal hjælpe med at sortere og udvælge litterær kvalitet, ikke har fundet ud af hvordan procedurerne skal udvikles for at håndtere det voksende volumen i bogbjerget. Mon ikke de fleste stadig mener at man er nødt til at sætte sig ned og se hvad der er interessant og så begynde at læse fra en ende af – gerne speed-læse og dermed kortslutte en helt nødvendig refleksion og eftertanke?

Vi almindelige læsere har altid haft brug for hjælp til at få overblik over hvad der er værd at kaste sig ud i. Den hjælp bliver blot indskrænket af etablerede og mere og mere kritiserede afgrænsninger, fx at lektører og mange anmeldere kun læser papirbøger der desuden skal være udgivet af et ’rigtigt forlag’ – (og igen: hvornår er det et ’rigtigt forlag’?)

Når vi får mindre og mindre hjælp af de professionelle litteraturfolk, går vi som læsere andre veje. Det har fx www.saxo.com fundet ud af, og de anbefaler varmt selvudgivere at promovere deres salg via facebook og andre sociale medier, og desuden i første omgang kun udgive e-bøger som ikke er forbundet med store fremstillingsomkostninger (og derfor heller ikke bliver læst af litteratureksperterne). Hvis salget lykkes, kan p-bøger komme på tale, gerne som Print-on-Demand (som heller ikke appellerer til nævnte eksperter og rådgivere).

Men de sociale medier virker, tror jeg. Tre fjerdedele af de bøger jeg læser, har jeg aldrig hørt om hverken hos boghandlere, Go’aften Danmark eller gennem avisannoncer/-anmeldelser – i stedet får jeg chancen for at møde forfatteren på nettet, gennem facebook eller i Dansk Forfatterforening som jeg er så heldig at være medlem af, og jeg får indsigt i bøger der er skrevet ’con amore’ helt uden de store forlags profithensyn stemplet hen over omslaget. Jeg bliver ikke fyldt med overfladiske lovord fra smarte pressemeddelelser – jeg får lov at danne min egen mening når og mens jeg læser. Er der stavefejl og sprogblomster, kan jeg fortælle det til forfatteren i en mail sammen med min øvrige mening om plot og historie, og samtidig giver det ofte lejlighed til at få indblik i forfatterens baggrund for at skrive. Mødet med litteraturen og forfatteren bliver personligt hos en ’selvudgiver’ der selv står for at promovere sit værk, og dermed langt mere frugtbart end fx min ungdoms læsning af Tranebøgerne.
Jeg synes vi lever i spændene og nyskabende tider for litteraturen.

ons, 22/05/2013 - 21:42

Tak for et godt blogindlæg, Anne Steen Himmelstrup. 

Du spørger: "Men hvordan finder vi frem til de bøger, der virkelig er værd at forholde sig til?"

Den måde jeg finder nye bøger på, er ved at lytte til venner og bekendte, der har nogenlunde samme smag som mig, og som anbefaler en bog. Da jeg bedst kan lide at læse bøger i papirform, så er det meget lidt, jeg har læst af e-bøger. Læste fx en novelle "BANG" af Nis Jakob, som havde en stil, jeg godt kunne lide, alvor blandet med humor og nogle overraskende passager, så han er en forfatter, jeg godt kunne vende tilbage til. Jeg er enig i, at nogle få selvudgivere glemmer at læse teksten igennem for stavefejl mm, men det vil ændre sig til det bedre, tror jeg.

Ellers holder jeg mig hovedsageligt til forfattere, jeg kender og synes om. Hvis jeg køber noget nyt, er det ofte, fordi emnet interesserer mig. 

I fremtiden tror jeg, at læserne kommer til at spille en større rolle. I forvejen anbefaler vi bøger til hinanden, og det kan udbygges gennem de sociale medier. Jeg har før købt en bog, der var populær, men som ikke sagde mig noget. Jeg bruger heller ikke tid på at læse en bog færdig, hvis den efter 100 sider ikke har sagt mig noget. Det er spild af tid, så hellere se efter en anden bog, der interesserer mig. 

Jeg tror, at litteraturanmeldere måske kan få noget ud af at kikke på eReolens bøger, og se hvilke der har fået "synes godt om". Her vælger læserne de bøger ud, de kan lide at læse. Hvis man kunne se, hvor mange der havde downloadet hver bog, så ville det måske også give et billede af, hvilke bøger læserne går efter.

Her på Litteratursiden kan jeg også se, at jeg vender tilbage til de samme skribenter. Jeg gætter, at det er fordi, jeg har nogle interesser tilfælles med dem, så de bøger, de anbefaler er jeg opmærksom på. 


AfSuzette Larsen
ons, 22/05/2013 - 10:18

Tak for meget relevant indlæg. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vende den rundt og spørge, hvordan I gør med bøger, forfattere har udgivet selv?

Hvordan finder I guldkornene? Taler i meget om problematikken? Forholder I jer aktivt til den (problematikken)?

I må opleve at få rigtig mange bøger til læsning for lektørudtalelser - måske flere end for fem år tilbage? Kan I nå at læse dem alle? Eller bliver der givet penge til et stigende antal udgivelser?  Hvordan forholder I jer til bøger, der er udgivet uden om forlag? Og er det jeres pligt at tage stilling til alt, I får tilsendt - eller hvordan er reglerne?

Det var mange spørgsmål. Jeg tænker, at bibliotekerne bliver nødt til at forholde sig aktivt til den udvikling bogbranchen gennemgår. Derfor spørger jeg også: Hvad taler folkebibliotekerne om internt i forbindelse med dette emne? 

Mange hilsner

Suzette Larsen

AfLise Vandborg
ons, 22/05/2013 - 15:38

Som svar til af Suzette Larsen

Bibliotekerne forholder sig bestemt aktivt til den udvikling bohgbranchen er inde i lige nu. På Litteratursiden taler vi dagligt om i redaktionen, hvordan vi bliver endnu bedre til at matche hvordan bogmarkedet ser ud lige nu - og lige om lidt.

Jeg mener bibliotekernes formidlingsopgave bliver mere og mere kompleks: På den ene side udkommer flere og flere selvudgivelser af svingende kvalitet, og på den anden side er der en tendens til, at mere og mere af vækstlaget og den smalle litteratur eksisterer uden for bogen. Alle disse værker er ikke indsluset i det traditionelle litterære kredsløb som forlag, anmeldelser, lektørudtalelser, boghandlere og biblioteker, men lever deres eget mere elle mindre skjulte liv på nettet i litterære blogs osv. Jeg mener så bibliotekerne må være den kompetente og inspirerende guide, som skiller det talentfulde fra det talentløse for læseren. Læs evt. mere i mit blogindlæg her http://www.litteratursiden.dk/blogs/lise-vandborg/20130301

På Litteratursiden har vi i de seneste måneder diskuteret hvordan vi i endnu højere grad åbner for selvudgivelser, og hvordan vi får valgt den gode litteratur ud (også fra enmandsforlag), og vil gerne samarbejde med andre aktører inden for bogbranchen om dette.

Lektørudtalelser og Litteratursidens anmeldelser et to meget forskellige ting. På Litteratursides redaktion har vi ikke noget at gøre med lektørudtalelserne, men blander os gerne i debatten. Pt laves der ikke lektørudtalelser på bøger, der kun udgives digitalt, og det har jeg i flere sammenhænge nævnt er et problem i forhold til den måde bogbranchen udvikler sig på. Men jeg ved at de ansvarlige for lektørudtalelserne også er begyndt at kigge på den digitale udvikling i forhold til eventuelle ændringer i kriterierne. I udgangspunktet kigger de på alle bøger de modtager – ligesom vi gør på Litteratursiden.

AfPer-Olof Johansson
tir, 21/05/2013 - 17:47

Spørgsmålet er også, om vi alle kan se, om vedkommende selv har udgivet, eller om det er en anden. Hvor meget selvudgiver er en forlægger, der selv har skrevet 70 bøger, der i blandt altså også udgivet egne, som er det eksempel, der nævnes i Politiken? Jeg udgiver under mit navn - men andre har fundet andre navne, at kolportere deres bøger under. Der er jo også forlag, som stiller sig til rådighed, når blot forfatteren betaler. Er forfatteren så selvudgiver eller hvad? Ved vi i hvilket omfang, der har været rådgiver ind over udgivelsen? Hvis nogen anmelder/omtaler bogen, så må den vurderes, som den nu er, og ikke efter, hvem der har sagt god for den.

Hvorfor skjule, at der kan være et mængdeprobelm, når bøger skal omtales i avisen. Idealet i Danmark er anmeldelse på udgivelsesdagen - hvilket jo er en ren salgsservice. De gamle forlag kan måske leve op til at sende bøgerne forlods ud til medierne - det har vi andre lidt svært ved. Men at fremstille os som en tiggerbande, som Jes Stein Pedersen gør, det synes jeg er direkte tarveligt. De udsendte anmeldereksemplarer repræsenterer faktisk en ikke ubetydelig udgift, og aviserne skal være glade for at modtage denne gave. Jeg har faktisk været ude for at være blevet bedt om at fremsende anmeldereksemplarer til medier, som så aldrig leverede et ord. Men vedkommende personer har altså haft en billig gave.

Emnet er naturligvis en debat værd, og jeg er glad for, at Litteratursiden tager den op. Information havde et par interessante artikler herom, hvor jeg lagde en kommentar. Forleden opdagede jeg, at mine kommentarer var slettet, fordi de var vurderet at have kommercielt indhold. Jeg skrev som selvudgiver, og selvfølgelig refererede jeg til mine udgivelser, for at læserne kunne vide, hvad jeg talte om! Vi har ordet selvudgiver – det lyder som da Indre Mission omtalte onani som selvbesmittelse!

Sagen for medierne er nok, at ved at påstå at 95 % af selvudgivne bøger er noget bras, så kan man forlods sortere dem fra. Det kunne så være rart at få meldt ud, for så skal jeg nok for fremtiden lade være med at sende et eksemplar til udsmidning.

De læsere, som ikke selv udgiver bøger, køber næppe bøger efter forlag - de køber efter interesser og naturligvis efter den vejledning, som en anmeldelse kan være. "En erindringsbog kan have stor værdi for forfatteren og hans nærmeste familie og venner, men den har ikke nødvendigvis noget at sige en større læserskare." Tja, det er farligt med generelle udsagn. For med netop erindringsbøger er det tit sådan, at de faktisk trods alle mulige mangler har bud til en større læserkreds, end litteraterne forventer. Fagbøger er også bøger, og der er andet end ’litterære perler’, som fortjener at blive udgivet. Jeg udgav en bog, som var erindringsbaseret, men også var en smule forskning og om et emne, som var nul-omtalt, og her har det været vanskeligt at nå igennem med det synspunkt, at det også var en historie om et aspekt af indvandringen til Danmark. Det fremførtes som noget negativt og besværligt, at det var en familiehistorie, som om den var af privat karakter. At det var en indvandrerhistorie, var ikke et synspunkt, man skulle lede efter, hele introduktionen var bygget op herom - lige meget hjalp det. Problemet er i sådanne tilfælde, at de, som skal omtale bogen, ikke har en autoritet at støtte sig til. I kampen med bogbølgen aner jeg så det arrogante synspunkt, at der er anmeldere og redaktionssekretærer, som benytter en god del snobberi som redningsbælte! Det synspunkt hører selvfølgelig ikke hjemme i en seriøs debat, det må afvente en skønlitterær iscenesættelse!

AfPer-Olof Johansson
lør, 25/05/2013 - 11:16

Som svar til af PerOlofDK

Et helt usædvanligt antal læserbreve i Politikens tillæg BØGER i dag 25.3.2013: Om selvudgivelser - fra selvudgivere, bl.a. fra Bertil Nordahl, der fik en så ublid medfart sidste uge. En kalder udmeldingen om de 95 %, der ikke lever op til de krav, man stiller til en bog for et 'stilfærdigt udsagn'. Som sagt: Jeg mener tvært i mod, at det er det udsagn, der afsporer hele debatten, fordi det påstår noget om redaktionens overblik, som vi mangler at se dokumenteret.

Lektørerne får vel bøgerne fra Bibliotekscentralen - men hvor får Lilletratursiden.dk bøgerne fra? Afventer I en særlig tilsendelse, ser I efter nyudkomne titler eller hvordan foregår udvælgelsen til omtale?

Når man lige så gerne læser ældre bøger som nye, følger heraf, at besøg i antikvariater og hollandske auktioner og Røde Kors, Kirkens Korshær m.fl. betyder en del. Sjældnere er det for mig besøget på biblioteket, der bringer mig bogen - og da ikke sjældent den bog, som biblioteket kasserer! Bogbytte betyder også en del, når man selv udgiver bøger. En portal for hele molevitten tror jeg ikke på - men endnu betyder besøget hos diverse boghandlere meget, især når det gælder det nyudgivne.

Afgrete jørgensen
lør, 25/05/2013 - 22:18

Som svar til af PerOlofDK

6 selvudgivere fortæller i Politiken om deres problemer med at blive anerkendte af medierne.

I disse tider, hvor det teknisk er blevet nemt at "udgive" en bog, kunne jeg tænke mig at vide, hvad selvudgiveren vil mig som læser? Hvad er vigtigt for selvudgiveren? Og hvad er vigtigst? Og hvorfor er det vigtigt?

Som læser bliver man nødt til at være kritisk. Der er bøger der er uomgængelige. Som skal læses og forstås og tænkes over. Og som man glæder sig over. 

Jeg tror jeg - indtil videre - er glad for at anmeldere er kritisk på mine vegne.

tir, 28/05/2013 - 16:33

Som svar til af moldt

 Hej Moldt, du spørger: I disse tider, hvor det teknisk er blevet nemt at "udgive" en bog, kunne jeg tænke mig at vide, hvad selvudgiveren vil mig som læser? Hvad er vigtigt for selvudgiveren? Og hvad er vigtigst? Og hvorfor er det vigtigt?

Det tror jeg ikke, at nogen forfattere kan svare entydigt på, da vi alle skriver af forskellige årsager. Hvis man ser på en forfatters produktion over tid, så vil der ofte være temaer, der går igen. 

Skal jeg alligevel svare konkret, så ønsker jeg, at læseren får nogle følelser, der relaterer til noget, han/hun har oplevet, men endnu ikke har fået bearbejdet. Det er mit ønske, at enkelte sætninger eller passager kan give læseren et svar eller tanker om, hvordan livet kan blive bedre. 

Og så vil jeg gerne underholde. Hvis læseren glemmer sig selv og lever sig ind i bogens univers, så er jeg tilfreds. 

AfPer-Olof Johansson
søn, 26/05/2013 - 00:47

Som svar til af moldt

- Påstanden i Politiken var i sidste uge, at redaktionen har overblik over selvudgivernes udgivelser - 100 %. Jeg tvivler på, at vi har hørt meget om de fem procent, som altså skulle være værd at beskæftige sig med.

Der er bøger, det er uomgængeligt for forfatteren at udgive.  Om bøgerne er uomgængelige for læserne - må læserne afgøre ved at læse. At kritikerne kan være vejledere er da sandt - men jeg vil da som læser også gerne selv tage stilling! Når det gælder en fagbog af en art, kan det uomgængelig bestå i, at man sidder inde med en viden, som der ellers ikke er tilgang til. Det var bl.a. min motivation, da jeg udgav 'En tid med spånkurve'. Når man udgiver digte, er det vel ikke viden, man formidler, det kan være vinkler på livet, som digteren ikke ser dækket ind af andre. Digteren selv kan jo udmærket af mange gode grunde  være dårlig til at agere anmelder af egne digte. Læseren kan give digtet en chance - man behøver ikke at spise hele suppen, for at vide hvordan den smager! Når det gælder min seneste udgivelse, har man endda lejlighed til at læse et flertal af digtene på nettet. Når det så bliver en trykt bog - er det for at pege på en sammenhæng, som ikke tydeligt kommer frem på nettet.

At det skulle være 'teknisk nemt' selv at udgive er noget af en overdrivelse. Jeg synes i hvert fald ikke, det har været specielt nemt. Men sagen er vel, at selv om det hedder selvudgivere, er der meget stor forskel på, på hvilket stadie i processen forfatteren afleverer til trykning, og om der har været hjælpere ind over. Så det er nok meget forskelligt, hvor 'nemt' det har været.

tir, 21/05/2013 - 15:08

Ja, vi læser bøger, som ikke ligger på boghandlernes eller bibliotekernes hylder

Hvorfor? - Se her!

 af Tommy Flugt

I stiller som bibliotekarer på Litteratursiden og som den gode smags tjenere et spørgsmål midt i jeres artikel om, hvorfor I har en tendens til at betragte bøger udgivet af forfatteren selv som mindre værd end de bøger, som har fået et forlagslogo på ryggen. Hvorfor, spørger i udadtil? Jeg synes I skal se på det indadtil. Det er nemlig det etableredes problem. En svunden tids bastioner står for fald. Og I har svært ved at åbne jer, men er dog begyndt. Bare det at stille spørgsmålet.

Jeg har skrevet to blogartikler her om problematikken (Fornyelsens vinde blæser & Tiderne ændrer sig - det er ganske vist)  og henvist til gode bekendte forfattere som ufortrødent arbejder videre og med mod og evner. Det er jo bare at opdage dem og andre. Og der er mange andre.

Hvorfor skal man hele tiden blokere sig selv med selvudgivere i dette 200 året for en af de største selvudgivere: Søren Kierkegaard. Dostojevski var det osv. Listen er lang. Men al den etablerede økonomi og kapital omkring udgivelser og forlag i dag, falder man ustandselig på halen for.

Den største registrator af alt der udkommer på nettet i DK-domænet er Det Kgl. Bibliotek, der et par gange om året høster alt, hvad der sker på det danske net. Det er beregnet til forskere at få indblik i og adgang til. Her kan man undersøge, hvad der er og hvordan det virker. Men man kan såmænd også bare tjekke ind på facebook og få nogle litterære venner, så varer det ikke længe før man er ganske godt opdateret. Men der hvor der er flest samlet og udveksler viden i et fantastisk omfang, der ser man ikke det etablerede blande sig så meget. Måske er det ikke fint nok? Hvorfor?

Jeg vil gerne hjælpe med at give let adgang til mine tidsskrifter på internettet. De ligger til glæde for internetbrugere, der er interesserede i kunst, kultur, digte, landskabelige fotos samt kunstudstillinger og et tidsskrift om en af Danmarks i særhed mest fantastiske kunstnerskæbner: Lauritz Hartz fra Odsherred. (Aurora Tidsskrift m.m.: http://www.auroraordhaven.dk)

Og til spørgsmålet fra jer på Litteratursiden: "Læser I bøger, som ikke ligger i boghandleren eller står på bibliotekets hylder, og som man ikke kan læse anmeldelser af i avisen? Og hvis I gør, hvordan finder I frem til dem?"

Svaret er: Ja naturligvis gør vi det. For dels har boghandlerne for eksempel næsten ingen  digtsamlinger at byde på, og dem vil jeg gerne læse. De findes på internettet. Og der står slet ikke noget om dem i aviserne, så hvorfor læse dem. På internettet er der masser af samtale og skrivegrupper, hvor man finder frem til de ønskede bøger og skrifter. Og da vi alle sammen er mindst lige så godt uddannede, som resten af samfundet, så er det kun nysgerrigheden og vanetænkningen og ansættelsesforholdene, der holder os fra hinanden. 

Afingrid jensen
tor, 23/05/2013 - 20:13

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Jeg er en af dem, der fornylig selv har udgivet en bog. Det er barndomserindringer fra Sydlangeland fra 1940´erne. Den har titlen "Tid nok" og er på 250 sider. Den sælges fra de to boghandeler på Langeland og fra Brammings Bog og papir, hvor jeg bor,og  den har fået fine omtaler i den lokale presse. - 

Med de reaktioner jeg har fået, kan jeg udlede, at indholdet har almen interesse, men hvordan kommer jeg ud over den lokale horisont?????

 

 

Log ind for at skrive kommentarer