Blog
Frygten for sprogpolitiet
Klokken er mange og du er anholdt. Du har ret til ikke at skrive mere, og alt hvad du skriver vil blive brugt imod dig. Kender I den følelse?
Næsten hver gang jeg skriver en tekst som andre mennesker skal se, er jeg nervøs for at lave en fejl. I min skoletid var der en periode på 2 år, hvor jeg gik til specialundervisning i dansk. Og stadigvæk i dag kan jeg komme i tvivl om mange ord. Skal det hedde ligge eller lægge? Hedder det foreløbigt eller forløbigt? Og hvad med alle kommaerne osv.....
Det sker også at jeg har publiceret en tekst på fx Litteratursiden og bagefter bliver gjort opmærksom på nogle fejl. Det er jo på en måde dejligt, så kan fejlene bliver rettet, men jeg føler mig altid dårlig til mode over det. Som om jer er tilbage i skolen og er en elev, der bliver opdraget på.
Men selvfølgelig skal man stave ordentligt, og selvfølgelig skal grammatikken være i orden, men sommetider synes jeg, at al den korreksen kan tage overhånd. Der er også mennesker, som dagligt brokker sig over små fejl i avisen. Altså herregud, vi er alle mennesker, og så længe man forstå en tekst og finder budskabet interessant, er der vel ingen grund til at gå i små sko og kaste sig over i småtingsafdelingen, når det gælder grammatikken eller stavningen. De fleste mennesker vil jo ofte forstå en mening, selv om man har byttet om på ligge eller lægge.
Egentlig er det jo mærkeligt, at har man mærkatet ordblind på sig, eller hvis man har en anden baggrund end dansk, er der ingen ende på al den forståelse man kan få, hvis man kaster sig ud i at skrive tekster. For så er det forståeligt, at man laver fejl. Men for os andre lidt småtstavende mennesker kan man ofte blive hånet for de mindste ting.
Så hermed en opfordring til at hæve overliggeren lidt, når det gælder de sproglige udtryksformer og bære over med hinanden, når det gælder offentlige tekster. Jeg ved godt, at vi er en nation af folk med hang til at finde fejl hos hverandre.
De fleste aviser har en rubrik, hvor de gør grin med sproglige bøffer, og flere netsteder gør sig de samme lystigheder. Virkelig noget som animerer usikre staverere til at publicere tekster til offentlig skue. Jeg synes ofte, det kan blive for meget med det selvudnævnte sprogpoliti, som vogter over andres sproglige fejl, såvel de store som de små. Så er det da sjovere at fokusere på indholdet end på formen.
Og hvorfor hedder det egentlig sprogpolitiet. Er man næsten kriminel, hvis ikke man staver korrekt? Betegnelsen "Sprogdoktor" bruges også med jævne mellemrum. Som om man er syg, hvis ikke man kan stave.
Håber i hvert fald ikke, at nogen holder sig tilbage fra at skrive her på siden, fordi de er bange for at blive korrekset af sprogpolitiet. Og jeg nægter i hvert fald at stoppe med at skrive hurtigt og engageret på litteratursiden. Selv om det er med fare for at blive stoppet af det sproglige politi.
Klokken er mange og du er anholdt. Du har ret til ikke at skrive mere, og alt hvad du skriver vil blive brugt imod dig. Kender I den følelse?
Næsten hver gang jeg skriver en tekst som andre mennesker skal se, er jeg nervøs for at lave en fejl. I min skoletid var der en periode på 2 år, hvor jeg gik til specialundervisning i dansk. Og stadigvæk i dag kan jeg komme i tvivl om mange ord. Skal det hedde ligge eller lægge? Hedder det foreløbigt eller forløbigt? Og hvad med alle kommaerne osv.....
Det sker også at jeg har publiceret en tekst på fx Litteratursiden og bagefter bliver gjort opmærksom på nogle fejl. Det er jo på en måde dejligt, så kan fejlene bliver rettet, men jeg føler mig altid dårlig til mode over det. Som om jer er tilbage i skolen og er en elev, der bliver opdraget på.
Men selvfølgelig skal man stave ordentligt, og selvfølgelig skal grammatikken være i orden, men sommetider synes jeg, at al den korreksen kan tage overhånd. Der er også mennesker, som dagligt brokker sig over små fejl i avisen. Altså herregud, vi er alle mennesker, og så længe man forstå en tekst og finder budskabet interessant, er der vel ingen grund til at gå i små sko og kaste sig over i småtingsafdelingen, når det gælder grammatikken eller stavningen. De fleste mennesker vil jo ofte forstå en mening, selv om man har byttet om på ligge eller lægge.
Egentlig er det jo mærkeligt, at har man mærkatet ordblind på sig, eller hvis man har en anden baggrund end dansk, er der ingen ende på al den forståelse man kan få, hvis man kaster sig ud i at skrive tekster. For så er det forståeligt, at man laver fejl. Men for os andre lidt småtstavende mennesker kan man ofte blive hånet for de mindste ting.
Så hermed en opfordring til at hæve overliggeren lidt, når det gælder de sproglige udtryksformer og bære over med hinanden, når det gælder offentlige tekster. Jeg ved godt, at vi er en nation af folk med hang til at finde fejl hos hverandre.
De fleste aviser har en rubrik, hvor de gør grin med sproglige bøffer, og flere netsteder gør sig de samme lystigheder. Virkelig noget som animerer usikre staverere til at publicere tekster til offentlig skue. Jeg synes ofte, det kan blive for meget med det selvudnævnte sprogpoliti, som vogter over andres sproglige fejl, såvel de store som de små. Så er det da sjovere at fokusere på indholdet end på formen.
Og hvorfor hedder det egentlig sprogpolitiet. Er man næsten kriminel, hvis ikke man staver korrekt? Betegnelsen "Sprogdoktor" bruges også med jævne mellemrum. Som om man er syg, hvis ikke man kan stave.
Håber i hvert fald ikke, at nogen holder sig tilbage fra at skrive her på siden, fordi de er bange for at blive korrekset af sprogpolitiet. Og jeg nægter i hvert fald at stoppe med at skrive hurtigt og engageret på litteratursiden. Selv om det er med fare for at blive stoppet af det sproglige politi.
Kommentarer