25 mar.13

Blog

Frygten for sprogpolitiet

Kommentarer

13 kommentarer
fre, 31/01/2014 - 16:12

Jeg skriver hvis .?jeg har lyst til at sige noget har noget på hjertet , håber så bare mine venner og bekendte forstår hvad jeg mener , der er nok nogle fejl selv om jeg læser alt i gemmen inden jeg trykker send .

fre, 31/01/2014 - 18:49

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Det er fantastisk, at man nu kan skrive anonymt, og så kan det, man skriver endda ikke anmeldes som anstødeligt. Men lur mig. Det skal nok vise sig, at Michael på en eller anden måde kan finde ud af,hvem der har skrevet.

Venlig hilsen.

Kaj Hansen

fre, 31/01/2014 - 18:00

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Det er helt nyt for mig, at man kan skrive anonymt her på Litteratursiden, men nu har jeg så også prøvet det, meget interessant.

AfMarit E. Haugaard
søn, 31/03/2013 - 14:00

En mand er dømt til døden ved hængning, men har ansøgt om benådning. Han står allerede på skafottet, da svaret kommer; telegrammet lyder: "Hænges ikke benådes". Hvor skal kommaet stå? Her udgør det manglende komma forskellen mellem liv og død.

Ja Michael, du ved jo at jeg er både sprogrøgter og kommahaj, og jeg chokeres jævnligt over de sproglige flovsere, der slipper igennem i respekterede landsdækkende medier. Diverse chefredaktører bør græmme sig.

Men du har jo også ret, når du siger at ingen skal afholde sig fra at ytre sig, fordi de er bange for at blive anholdt af Sprogpolitiet. Og jeg følger glad og gerne debatter her på Litteratursiden eller andre steder på nettet uden at spekulere over kommaer o.lign.

Jeg vil også indrømme at "selv jeg" kan komme i tvivl, når jeg formulerer mig, men så er ordbogen jo inden for rækkevidde, enten fysisk eller på www.sproget.dk, og 'Håndbog i nudansk' er heller ikke langt væk, hvis et grammatisk problem skal granskes nøjere (sådan har vi jo alle vore små fornøjelser). Og alligevel kan jeg jo ikke garantere, at jeg ikke selv kommer til at lave en fejl, ingen - bortset fra Anders Fogh Rasmussen og Paven - er som bekendt fejlfri. Og gudskelov for det.

En tommelfingerregel til at kende forskel på 'ligge' og 'lægge', er at 'lægge' udgør en bevægelse, fx lægger man en bog på bordet, hvorefter bogen ligger på bordet. Ligge kan kun tage genstandsled i en sammenhæng, nemlig i begrebet "at ligge et barn ihjel", og det er forhåbentlig ikke aktuelt i vor tid. Dvs man lægger mærke til, lægger vægt på og ikke ligger som man desværre dagligt hører i radioen.

Så bliv endelig ved, både Michael og alle andre, der har noget på hjerte.

Med kærlig hilsen fra Den Gamle Korrektrice

AfHeidi Buur
ons, 27/03/2013 - 14:40

Rigtig godt indlæg, der ramte mig på alle måder. Jeg er selv hurtig til at pege fingre af journalisters sproglige fejl, og samtidig er jeg selv så nervøs, at jeg læser korrektur mindst hundrede gange, når jeg skriver noget 'offentligt' - det hænger jo nok sammen... Vil i fremtiden være mindre hård - både mod journalister og mod mig selv :o)

AfNina Wegner
man, 25/03/2013 - 11:21

Hej Michael

Jeg melder mig gerne ind i sprogpolitikorpset, men er selvfølgelig ikke ude på at give andre mennesker skrivelammelse. Jeg synes det er vigtigt at fastholde et højt kvalitetsniveau i vores sprog både det skriftlige og det mundtlige. Det påvirker forståeligheden af en tekst hvis du ikke kan kende forskel på "ligge" og "lægge". Det giver i særdeleshed anledning til misforståelser hvis du konsekvent bruger "hans" og "hendes" i stedet for "sin". Hvis du arbejder fagligt og professionelt med skriftligt sprog, f.eks forfattere, journalister, lærer osv., så bør du kunne skrive og videreformidle et korrekt dansk. Min kollega havde et eksempel fra sin søns skole, hvor læreren havde skrevet en besked hvor "hverdag" var blevet til "vær dag". Det skræmmer mig faktisk at en folkeskolelærer staver så dårligt.

Men nu har du jo skrevet en fejlfri blog-tekst, så mon ikke du også klarer det fremover uden at få frataget skrivelysten.

AfKaj Hansen
man, 25/03/2013 - 16:14

Som svar til af Nina Wegner

Tak til Michael og Nina for et par gode indlæg om det at skrive. Jeg har selv svært ved at udtrykke mig korrekt og har altid en ordbog ved hånden, og ofte må jeg spørge min kone, om der nu skal skrives hendes eller sin.

Jeg mener ikke, at der er noget mindreværdigt i ikke at have øre for sproget. Det er med det som at være tonedøv. Men alle skal da have lov til at synge, selv om det ikke lyder så rigtigt, og jeg mener også, at alle skal have lov til at skrive, selv om de har svært ved det. (Nu om dage kan meget i øvrigt undskyldes med, at der er tale om slåfejl. Den gik ikke, da man skrev med fjerpen) Derfor bliver jeg altid så glad, når der er en som melder sig som bruger på Litteratursiden, og om sig selv oplyser at have svært ved at læse og skrive, og jeg vil, hvis en sådan bruger skriver ukorrekt, uden at fortrække en mine godtage ethvert indlæg.

Men som Nina skriver, så bør man tilstræbe at udtrykke sig korrekt, og jeg er vred over det generelle sproglige forfald, som skyldes folkeskolens manglende prioritering af dansk grammatik og stavning.

AfConnie Mikkelsen
man, 25/03/2013 - 15:36

Som svar til af Nina Wegner

Som sproglig vejleder ( den titel erhvervede jeg mig på en efterudd. I starten af dette år tusinde ) , og ikke mindst som bruger af litteratursidens mange tilbud, nu også udnævnt som ambassadør ) føler jeg mig hidkaldt til at give Michael et skulderklap for hans meget ærlige. Fremstilling af overvejelser vedr. Skrifttlige tilkendegivelser i dette forum.
Jeg er selv ( som det også fremgår af min præsentation på min bruger profil )i perioder meget hurtig på tasterne med mine nogen gange lidt "flyvske"tanker, og hvis jeg skal deltage er det tit i et begrænset tidsrum hvor ordbogen ikke lige frekventeres så flittigt som den burde, så jeg tilslutter mig retten til at skrive , om ikke som en brækket arm, så dog med intuitionen og med hjertet og lysten på pegasus' vinge.
Samtidig vil jeg også vedkende at Nina har en pointe i sit indlæg om at især lærere og andre fagligt professionelle bør formidle et forståeligt dansk.
De fleste aktive brugere er enten biblioteks ansatte,eller bog nørder som jeg selv, og vi har ikke lige stor erfaring i at være on line brugere alle sammen, lige som jeg ,med dette indlæg , ønsker at tilkendegive at jeg vil være ked af at skulle holde mine pludselige indfald i kort snor grundet en kodeks om korrekt grammatik . Så hellere en livlig debat.
Fordelene ved at debatere i læseklub sammenhænge er jo netop at vi kommer til at møde både autodidakte, og halv eller "hel studerte " røvere, og folk fra forskellige samfundslag, med forskellig skolebaggrund. Det er jo herligt at leve i et land hvor alle , uanset forudsætninger kan komme til orde.
Tak for ordet.
Ps. De mange ord der er skrevet med stort i dette indlæg, er skrevet af min ghost writer der af og til popper op på min i- pad, og jeg orker ikke lige at læse korrektur, så nu trykker jeg på send knappen og håber jeg er med i en givtig debat.

AfMichael Linde Larsen
man, 25/03/2013 - 20:39

Som svar til af Connie

Tak for gode indlæg, Kaj, Connie og Nina. Selvfølgelig skal man helst stave rigtigt og anvende den rette grammatik. På den anden side, så er det danske sprog en foranderlig størrelse. Hvad som var godt dansk for år tilbage virker i dag gammeldags og antikvarisk.
Selv er jeg endnu ikke kommet igennem OT. af HC. Andersen. Og det er primært pga. af det vanskelige sporg. Det danske sprog som HC. Andersen benyttede sig af for 200 år siden, er altså slet ikke gangbart i dag.

Derudover er det korrekte sprog meget i opbrud på de sociale medier. Her går det hurtigt, når man skriver på ipad osv.
Det vil altså sige, at det korrekte dansk som nogen sværger er korrekt og som er sandheden, ikke holder altid. Så lidt mere snor.....

Mit ærinde var/er at give lidt løsere tøjler til den grammatiske snor og lade være med at dunke hinanden oven i hovedet med den rette grammatik når det ikke altid er nødvendigt. Det her fejlfinderi som jeg har på fornemmelsen nogen er eksperter i og som man ikke forsømmer nogen lejlighed til at udøve.
Jeg kan f.eks. ikke hidse mig op over de daglige stavefejl i byens avis. Det kan jo ske, også selv om man er journalist.

Det der eksempel, Nina med skolelæren som skriver "vær dag" i stedet for hverdag, er selvfølgelig ikke så godt. Det ville jeg også tænke over. 

AfNina Wegner
tir, 26/03/2013 - 16:11

Som svar til af Michael Linde Larsen

Hej Michael

Jeg synes, der er stor forskel på, om teksten er en del af en hurtigt formuleret chat eller blogkommentar eller om det er en artikel eller en kronik i en avis. Jeg er helt med på, at hurtig respons i en debat har værdi i sig selv, og at der sevlfølgelig vil vræe salgfjel i sådan en tekst.

Jeg vil stadig insistere på at tilstræbe korrekt dansk, og jeg mener ikke at min holdning vil få sproget til at stivne. Sproget er levende og litteraturen er med til at sparke liv og fornyelse ind hele tiden. Sproget har immervæk forandret sig meget fra H.C. Andersens tid til 1960'erne, selv om der nok blev opretholdt en ret stringent konservatisme i holdningen til grammatik og stavning i alle de 200 år.

Det er ALDRIG i orden at dunke nogen i hovedet, og jeg tror, at du finder krakilere overalt. Jeg vil anbefale dig at lægge en humoristisk afstand til krakilske dunkere, og så fortsætte dit gode inspirerende arbejde på Litteratursiden med hurtig chat og debatter i læseklubberne. Jeg sætter dog stor pris på din flot skrevne og gennemarbejdede redaktionelle blogtekst, som både indholdsmæssigt og sprogligt er helt i top.

AfMichael Linde Larsen
tir, 26/03/2013 - 19:50

Som svar til af Nina Wegner

Tak for de pæne ord, Nina. Jeg tror dog ikke, vi er helt enige om, hvor grænsen går for det gode sprog på den ene side, og de sjuskede fejl på den anden side.
Selv synes jeg, at have let til at se de humoristiske sider i mange af livets forhold. Men må indrømme, at jeg har svært ved at trække på smilebåndet, når jeg støder på personer og argumentationer som sidestiller dårlig stavning og grammatik med sædernes forfald og som symbol på, hvor dårligt det står til med ungdommen, og at alt var bedre i gamle dage, da eleverne lærte at stave ordentligt skolen.

Der synes jeg, at det var den humoristiske overbærenhed som burde tages i anvendelse hos de personer som bruger den slags argumentation over f.eks. stavefejl i en avis.

Forøverigt vil jeg henvise til et interesant indlæg, som Johanne fra "Skriverhuset" i Odense har skrevet på litteratursidens facebookvæg som svar på mit blogindlæg.

tir, 26/03/2013 - 14:39

Som svar til af Michael Linde Larsen

Jeg havde engang en kollega der sagde: ’Rigsdansk’ er et begreb til at slå jyderne i hovedet med. Det er ikke helt skævt observeret.

Jeg har selv beskæftiget mig en del med at skrive, og de seneste par år har jeg fået udgivet nogle spændingsromaner. Efter hver bogudgivelse har jeg i sagens natur fulgt med i hvordan bøgerne bliver modtaget af læseren, og her er det mest lektøren eller anmelderen der udtrykker en mening. Fælles for de fleste af dem er at de især forholder sig til to ting: sprog og plot. Det er nærliggende at sætte lighedstegn med form og indhold, men så enkelt er det altså ikke. Derfor arbejder jeg p.t. med at formulere hvilke elementer der efter min mening indgår i ’Form’ og hvilke i ’Indhold’ når vi taler om en roman.

’Form’ har noget at gøre med:

Fortællestil
Layout
Struktur
Sprog

Og ’Indhold’ drejer sig om:

Fakta/fiktion
Logik
Etik
Budskab

Mange af disse ting har relevans også i kortere tekster som fx debatten her på siden.

Selvfølgelig er sproget vigtigt, men de smagsdommere der dømmer indholdet ud på grund af sproglige fejl, burde skamme sig lidt, synes jeg. Ja, okay du skriver ’ligger’ når du mener ’lægger’ men derfor kan du godt have fuldstændig ret når du ’ligger vægt på indholdet i et indlæg’.

Smukt sprog alene kan ikke berettige et indlæg. Der skal også være godt indhold. Både form og indhold tæller.

Selvom jeg ikke er færdig endnu med at beskrive elementerne i ’Indhold’ på min hjemmeside, kan jeg vel godt henvise til et par betragtninger om sprog: http://christiandirksen.dk/index-filer/Page900.htm

Mvh.
Christian J.D. Dirksen

AfMichael Linde Larsen
tir, 26/03/2013 - 20:02

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Tak for dit indlæg, Christian. Interessante betragtninger og spændende hjemmeside du har.
Den vil jeg kigge på en af dagene i påsken.

Og et eksempel på, at man godt kan komme frem i den litterære verden, selv om man er ordblind er Ole Lund Kirkegaard. Han havde faktisk problemer med ordene, men ikke desto mindre lykkedes det ham at sætte mange af dem sammen til nogle af de bedste børnebøger som der er skrevet i Danmark.

Log ind for at skrive kommentarer