10 dec.12

Blog

Når litteratur gør en forskel ...

Kommentarer

3 kommentarer
ons, 12/12/2012 - 14:57

Ja, helt enig. Meget interessant. Jeg har også lyst til at falde ind med uddybende spørgsmål. Hvordan fik I kontakt til målgruppen, almindeligt opslag via bibliotekets kanaler, eller andre andre veje?

Og er der nogen, der ved noget om, hvordan det står til med biblietherapy i Danmark i det hele taget?

AfAndré Moore
tir, 11/12/2012 - 12:09

Da "mødested og tidspunkt var udvalgt med omhu og en ikke uvæsentlig detalje for denne gruppe", kunne det være interessant at høre, hvilke tanker du havde gjort omkring valg af netop mødested og tidspunkt, og hvorfor det er en ikke helt uvæsentig detalje.

Når du skriver "relativt velfungerende" personer, har de så ADHD, multiple funktionsnedsættelser, etc.?

Gjorde du overvejelser over, hvilken type tekster I læste, og havde det betydning for, at du kunne skabe "et inspirerende og socialt frirum og mulighed for samtale også om smertefulde erfaringer", eller var det i forbindelsen med den efterfølgende samtale "om alt mellem himmel og jord” mere end selve oplæsningen?

Det kunne være interessant at høre, hvilke tekster af Helle Helles og Tove Ditlevsen i læste, som blev topscorerne.

AfBirgitte Tindbæk
fre, 21/12/2012 - 11:28

Som svar til af A.Moore

Mødestedet skulle være neutralt (altså ligge uden for beboernes sædvanlige rammer) og ligge tæt på værestedet eller let at nå med offentlig transport. Valget af biblioteket som mødested kunne måske også inspirere og give kendskab til flere muligheder/aktiviteter udover værestedets tilbud. Der blev også overvejet rum på biblioteket - det skulle helst være venligt, hyggeligt og ikke for lukket/klaustrofobisk. Mødetiden var også vigtig: Gentoftegade lukker kl. 16 om fredagen, så vi kunne mødes i rolige omgivelser, og deltagerne havde det også godt med det sene tidspunkt, så de i ro og mag kunne vågne op til en ny dag.

Jeg kender (stadig) ikke deltagernes diagnoser. Jeg ved bare, at de har lidt af/lider af psykisk sygdom, men er under behandling. Og det er med fuldt overlæg, for hensigten var præcis den, at jeg skulle være en helt neutral litteraturperson og ikke én af deres sædvanlige terapeuter/behandlere.

Min opgave var primært at udvælge egnede tekster. Og hvad er så "egnede"? - ja, her måtte jeg bruge min intuition og prøve mig frem. I starten var jeg meget omhyggelig med at vælge alt for grumme tekster fra, tekster med sygdom og død og uhyggelige hændelser. Men selvfølgelig måtte det heller være alt for tandløst - og dermed kedeligt. Efter nogle gange blev mit valg så mere dristigt, f.eks. en forfatter som Pia Juul, og det gik så også meget godt. Det vigtigste var, at teksten var lettilgængelig i handlingsgang og plot. Jeg er sikker på, at det var den indledende oplæsning, der fungerede som katalysator og inspiration til den efterfølgende samtale. Hvis vi bare havde sat os omkring et bord uden formidlende litteratur, ville vi ha' ført en pæn, overfladisk konversation om ingenting ...

Vi læste "Det kunne være græs" og "Globryllup" af Helle Helle og "En fin forretning" af Tove Ditlevsen ..

Log ind for at skrive kommentarer