Blog
Når litteratur gør en forskel ...
Historien er den, at jeg her i efteråret har ”kørt” en litteraturklub for en lille gruppe psykisk skrøbelige. Forudsætningen for deltagelse var, at de tilmeldte var relativt velfungerende, men tidligere havde lidt af eller var medicineret for psykisk sygdom.
Litteraturklubben, som kom til at hedde ”Litteratur om fredagen”, var berammet til 1 gang om ugen 8 gange i oktober/november. Mødested og tidspunkt var udvalgt med omhu – en ikke uvæsentlig detalje for denne gruppe. Jeg var selvfølgelig meget spændt på, hvem og hvad jeg skulle møde – og om der overhovedet dukkede nogen op! Det gjorde der, og vi endte med at være 4 deltagere, 2 mænd og 2 kvinder!
Det var tydeligt fra starten, at deltagerne ikke ville kunne læse noget på forhånd som i en almindelig læsekreds. Jeg valgte derfor at afprøve konceptet Dialogisk eller Guidet Læsning, som går ud på, at læsegruppelederen læser en kortere tekst, gør ophold undervejs, hvorefter deltagerne kan kommentere, både på teksten og på noget der ligner ud fra egne erfaringer. De fik også en trykt tekst, så de, der bedst opfattede visuelt, også fik en chance.
Vi læste noveller af Lars Saabye Christensen, Helle Helle, Dorrit Willumsen, Pia Juul, Jens Blendstrup, Bjarne Reuter, Tove Ditlevsen. Og efter deltagernes forslag Benny Andersen og Klaus Rifbjerg. Noget var lige i øjet, andet for tungt og indviklet. Topscorere var Helle Helle og Tove Ditlevsen, som de fandt nemme at forholde sig til, og Helle Helle var sjov, syntes de!
De var meget videbegærlige, så jeg var glad for, at jeg har læst så meget og har en bred smag. For det de var interesseret i at vide skulle komme her og nu som paratviden. Det havde ingen interesse, når jeg tilbød at undersøge eller slå årstal og andet op.
De var meget glade for at få læst op. Og var indimellem lidt trætte og skulle arbejde på at få koncentrationen til at fungere. De syntes, det var interessant at blive præsenteret for forfattere, de aldrig havde hørt om tidligere. Godt at høre forskellige opfattelser af den samme tekst, syntes de. ”Men det bedste var alligevel, at vi bagefter talte om alt mellem himmel og jord …” Sagt kort – med deres ord: berigende!!
Og så når vi ikke højere som formidlere!! Tænk, at vi med litteraturen som ledsager kan give et tilbud, som ikke har noget med terapi og sygdom at gøre, men skaber et inspirerende og socialt frirum og mulighed for samtale også om smertefulde erfaringer.
Jeg havde ingen forventninger om, at de ville fortsætte læsningen derhjemme, men det kan måske komme, hvis tilbuddet gentages – hvad jeg vil arbejde for det gør her i mit lokale område. For der er ingen tvivl om, at deltagerne opfattede bibliotekets tilbud som en succes og meget gerne vil fortsætte med at komme til "litteratur" fredag eftermiddag fra 16-18 …
Historien er den, at jeg her i efteråret har ”kørt” en litteraturklub for en lille gruppe psykisk skrøbelige. Forudsætningen for deltagelse var, at de tilmeldte var relativt velfungerende, men tidligere havde lidt af eller var medicineret for psykisk sygdom.
Litteraturklubben, som kom til at hedde ”Litteratur om fredagen”, var berammet til 1 gang om ugen 8 gange i oktober/november. Mødested og tidspunkt var udvalgt med omhu – en ikke uvæsentlig detalje for denne gruppe. Jeg var selvfølgelig meget spændt på, hvem og hvad jeg skulle møde – og om der overhovedet dukkede nogen op! Det gjorde der, og vi endte med at være 4 deltagere, 2 mænd og 2 kvinder!
Det var tydeligt fra starten, at deltagerne ikke ville kunne læse noget på forhånd som i en almindelig læsekreds. Jeg valgte derfor at afprøve konceptet Dialogisk eller Guidet Læsning, som går ud på, at læsegruppelederen læser en kortere tekst, gør ophold undervejs, hvorefter deltagerne kan kommentere, både på teksten og på noget der ligner ud fra egne erfaringer. De fik også en trykt tekst, så de, der bedst opfattede visuelt, også fik en chance.
Vi læste noveller af Lars Saabye Christensen, Helle Helle, Dorrit Willumsen, Pia Juul, Jens Blendstrup, Bjarne Reuter, Tove Ditlevsen. Og efter deltagernes forslag Benny Andersen og Klaus Rifbjerg. Noget var lige i øjet, andet for tungt og indviklet. Topscorere var Helle Helle og Tove Ditlevsen, som de fandt nemme at forholde sig til, og Helle Helle var sjov, syntes de!
De var meget videbegærlige, så jeg var glad for, at jeg har læst så meget og har en bred smag. For det de var interesseret i at vide skulle komme her og nu som paratviden. Det havde ingen interesse, når jeg tilbød at undersøge eller slå årstal og andet op.
De var meget glade for at få læst op. Og var indimellem lidt trætte og skulle arbejde på at få koncentrationen til at fungere. De syntes, det var interessant at blive præsenteret for forfattere, de aldrig havde hørt om tidligere. Godt at høre forskellige opfattelser af den samme tekst, syntes de. ”Men det bedste var alligevel, at vi bagefter talte om alt mellem himmel og jord …” Sagt kort – med deres ord: berigende!!
Og så når vi ikke højere som formidlere!! Tænk, at vi med litteraturen som ledsager kan give et tilbud, som ikke har noget med terapi og sygdom at gøre, men skaber et inspirerende og socialt frirum og mulighed for samtale også om smertefulde erfaringer.
Jeg havde ingen forventninger om, at de ville fortsætte læsningen derhjemme, men det kan måske komme, hvis tilbuddet gentages – hvad jeg vil arbejde for det gør her i mit lokale område. For der er ingen tvivl om, at deltagerne opfattede bibliotekets tilbud som en succes og meget gerne vil fortsætte med at komme til "litteratur" fredag eftermiddag fra 16-18 …
Kommentarer