Smukt og usentimentalt beskrevet følger man et dramatisk kvindeliv gennem det meste af det 20. århundrede.
I den irske forfatter Sebastian Barrys tredje bog på dansk møder man den 89 årige Lilly i de sidste uger inden hendes planlagte selvmord. Hun sidder alene tilbage med sorgen over sit eneste barnebarns selvmord på grund af traumer fra Golfkrigen i 1992. Som en sidste opgave i livet, går Lilly i gang med at skrive sine minder ned, hvilket gør at bogens nutid krydres af flashbacks til et begivenhedsrigt liv, der startede i Irland og endte i USA. Hendes bror døde i 1. Verdenskrig, hvilket indirekte førte til Lilly og hendes forlovede Tadgs flugt til USA og friheden. Men Tadg blev dog alt for hurtigt og brutalt indhentet af skæbnen (IRA) og dræbt. Så Lilly måtte starte et liv i det forjættede land, alene.
Denne bog er, ud over at være en skæbneroman, en tour de force gennem et århundrede med mange voldsomme punktnedslag såsom Første Verdenskrig, Den irske uafhængighedskrig, Anden Verdenskrig, Den kolde krig, Vietnamkrigen og Golfkrigen.
Og Lillys liv former sig ikke mindre traumatisk end historiens gang: Fra fødslen moderløs; som purung skilt fra familien og hjemlandet; mord, løgn og bedrag og til sidst det elskede barnebarns død. Så er grænsen ved at være nået for et 89-årigt hjerte. Dog sker der også gode og smukke ting i hendes liv, hvilket gør at man ikke sidder og synker totalt hen i depressive tanker, men i stedet får sig en skøn og livsbekræftende læseoplevelse.
Jeg er jo vældig begejstret for ord der overrasker og skaber billeder og følelser. Barry er blændende god med ord og han har en uomtvistelig lyrisk åre. Der er mange gribende passager, og man fornemmer samtidig en forståelse for kvindesindet, som man ikke umiddelbart ville tiltænke en mandlig forfatter. Selve historien er spændende og farverig, men samtidig holdt i en usentimental tone. Jeg vil anbefale den meget varmt til den kommende sommerlæsning. Eller vinterlæsning for den sags skyld!
Kommentarer