Blog
Debat med afsæt i faglitteratur på Litteratursiden?
Massakren i Norge har igangsat en ophedet debat om højreekstremisme og det multikulturelle samfund, identitet og værdier, og debatten kunne nuanceres ved at tage afsæt i relevante fagbøger. I det hele taget spiller faglitteratur en større og større rolle i offentligheden. Derfor vil vi gerne udvide Litteratursiden med omtaler og debatter om fagbøger, som kan inspirere vores læsere til at deltage i den til tider heftige offentlige debat.
Den livlige aktivitet i Litteratursidens digitale læseklubber - senest i en læseklub om Biblen - og engagementet i landets adskillige læseklubber vidner om stor lyst i befolkningen til at diskutere bøger med andre såvel på nettet som i bibliotekerne. Vi har en forventning om, der også vil være interesse for fagbogsdebatter i forskellige former, herunder med deltagelse af faglitterære forfattere. Man kunne også forestille sig at der kunne knyttes både en faglitterær og en skønlitterær bog til et debatarrangement, og på den måde vil debatten blive belyst via genrernes forskellige kvaliteter.
På Litteratursiden vil nu arbejde for - i samarbejde med landets biblioteker - at eksponere faglitteraturen og være med til at løfte den offentlige debat via inspirerende omtaler, læseklubber og debatarrangementer på bibliotekerne. Vi har derfor indbudt alle biblioteker til møder i de kommende uger om udvikling af det nye initiativ. Foreløbig har 45 ansatte fra landets biblioteker meldt sig til møderne, og endnu flere har vist interesse for projektet.
Vi synes at tiden er inde til at Litteratursiden både omtaler skønlitteratur og samfundsdebatterende faglitteratur, da grænsen mellem genrerne bliver mere og mere flydende. Desuden læser de fleste mennesker både skøn- og faglitteratur. Vi vil afgrænse den faglitterære genre og ikke omtale faktabøger som håndbøger, kogebøger, lærebøger m.fl.
Ville du være interesseret i at læse om og debattere faglitteratur på Litteratursiden og eventuelt på bibliotekerne?
Og i givet fald hvilke faglitterære bøger ville fange din interesse?

Kommentarer