Blog
Almen menneskelighed.
Hvad er det almen menneskelige ?
- Tankerne springer rundt i mit hoved, og hvorfor har jeg dog ( i et indlæg på dr-romanklubben ) pålagt mig selv at jeg skal koge hele dette enorme emne sammen til en lille blog -
Samtidig med at jeg skriver dette sidder jeg og hører " Videnskabens verden " der netop nu har fokus på stjernekiggeri, og - det får mig faktisk til at tænke på en astronaut ( husker ikke hvem ) der i et intervieuw bagefter om oplevelsen ,udtalte at da han sad deroppe i rummet og så hele vores blå planet i et kig , da følte han sig lige pludselig bare som menneske,- og det kan være at vi alle kunne blive lidt mere rummelige hvis vi så os selv ( om ikke helt ude fra rummet ) udefra.Dybest set er vi jo alle mennesker uanset hudfarve, religion eller anden kulturel påvirkning.
Alment menneskeligt må det være , at føle sympati for dem der kæmper for kravet om demokrati, ( på nær de mennesker der går ind for diktatur , men de er ikke almen menneskelige i min optik )
Ved ikke om jeg skal gå videre med hjerneforskningen ( ikke at jeg vil drage kæmpe skandalen fra Københavns universitet ind i dette indlæg , og så alligevel almen menneskeligt er det vel at ligge under for en der bruger sin erotiske kapital ...) , og krybdyrhjernen findes jo ihvert fald i alle hjerner uanset kulturelt ophav.
Jeg kan ikke føre videnskabeligt bevis for at der er nogle reaktioner der uanset kultur er almen menneskelige, men jeg vil da hævde at følelser som at kunne føle smerte, glæde og sorg må være almen menneskelige ,uanset kulturel baggrund.
Nu kommer jeg lige i tanke om Grundtvigs gamle salme om sorg og glæde , og det får mig til at tænke på ;
Hvor dansk er jeg egentlig selv ?
Miin mormor var født i januar 1920 i Flensborg , så på papiret var hun vel tysk. Min farfars far indvandrede til Danmark fra Sverige, - og sådan er der sikkert rigtig mange danskere der kan tynde deres blod op, og godt for det.
Her på Ærø hvor jeg nu huserer , er jeg tilflytter , og vil på trods af at jeg har boet her siden 1994 vedblive at være det ,men vi er heldigvis ( sikkert qva den søfartsbaggrund den by jeg bor i har , blevet godt integreret - der har været tradition for større udsigt med verdenshavene som nærmeste arbejdsgiver , og den rummelighed har selvføllgelig præget samfundet igennem mange generationer, men det har selv følgelig også at gøre med hvordan du rent almen menneskeligt agerer med dine omgivelser. Du får hvad du giver - som et budhistisk ordsprog vidst siger :-)
Jeg vil slutte disse meget springende tanker fra min flyvske hjerne, med at prøve at binde det hele sammen med et par læseoplevelser jeg har været så heldig at stifte bekendtskab med , nemlig ;Anne Lise Marstrand Jørgensens " Hildegard" og Birgithe Kosovic `s " Det dobbelte land" Her er der to fornemme præstationer fra to alment dannede mennesker , der formår at fremdrage almen menneskelige problemstillinger, og så er det jo også en fryd at læse Anne Katrine Guldagers tankevækkende indlæg om hendes oplevelseer i en ungkommunistisk brigade i Nicaragua( fra før verden var af lave ) hvor hun netop ender op med ordene " I`m human " . Og det er jo det vi først og fremmest er - alle til hobe .
Hvad er det almen menneskelige ?
- Tankerne springer rundt i mit hoved, og hvorfor har jeg dog ( i et indlæg på dr-romanklubben ) pålagt mig selv at jeg skal koge hele dette enorme emne sammen til en lille blog -
Samtidig med at jeg skriver dette sidder jeg og hører " Videnskabens verden " der netop nu har fokus på stjernekiggeri, og - det får mig faktisk til at tænke på en astronaut ( husker ikke hvem ) der i et intervieuw bagefter om oplevelsen ,udtalte at da han sad deroppe i rummet og så hele vores blå planet i et kig , da følte han sig lige pludselig bare som menneske,- og det kan være at vi alle kunne blive lidt mere rummelige hvis vi så os selv ( om ikke helt ude fra rummet ) udefra.Dybest set er vi jo alle mennesker uanset hudfarve, religion eller anden kulturel påvirkning.
Alment menneskeligt må det være , at føle sympati for dem der kæmper for kravet om demokrati, ( på nær de mennesker der går ind for diktatur , men de er ikke almen menneskelige i min optik )
Ved ikke om jeg skal gå videre med hjerneforskningen ( ikke at jeg vil drage kæmpe skandalen fra Københavns universitet ind i dette indlæg , og så alligevel almen menneskeligt er det vel at ligge under for en der bruger sin erotiske kapital ...) , og krybdyrhjernen findes jo ihvert fald i alle hjerner uanset kulturelt ophav.
Jeg kan ikke føre videnskabeligt bevis for at der er nogle reaktioner der uanset kultur er almen menneskelige, men jeg vil da hævde at følelser som at kunne føle smerte, glæde og sorg må være almen menneskelige ,uanset kulturel baggrund.
Nu kommer jeg lige i tanke om Grundtvigs gamle salme om sorg og glæde , og det får mig til at tænke på ;
Hvor dansk er jeg egentlig selv ?
Miin mormor var født i januar 1920 i Flensborg , så på papiret var hun vel tysk. Min farfars far indvandrede til Danmark fra Sverige, - og sådan er der sikkert rigtig mange danskere der kan tynde deres blod op, og godt for det.
Her på Ærø hvor jeg nu huserer , er jeg tilflytter , og vil på trods af at jeg har boet her siden 1994 vedblive at være det ,men vi er heldigvis ( sikkert qva den søfartsbaggrund den by jeg bor i har , blevet godt integreret - der har været tradition for større udsigt med verdenshavene som nærmeste arbejdsgiver , og den rummelighed har selvføllgelig præget samfundet igennem mange generationer, men det har selv følgelig også at gøre med hvordan du rent almen menneskeligt agerer med dine omgivelser. Du får hvad du giver - som et budhistisk ordsprog vidst siger :-)
Jeg vil slutte disse meget springende tanker fra min flyvske hjerne, med at prøve at binde det hele sammen med et par læseoplevelser jeg har været så heldig at stifte bekendtskab med , nemlig ;Anne Lise Marstrand Jørgensens " Hildegard" og Birgithe Kosovic `s " Det dobbelte land" Her er der to fornemme præstationer fra to alment dannede mennesker , der formår at fremdrage almen menneskelige problemstillinger, og så er det jo også en fryd at læse Anne Katrine Guldagers tankevækkende indlæg om hendes oplevelseer i en ungkommunistisk brigade i Nicaragua( fra før verden var af lave ) hvor hun netop ender op med ordene " I`m human " . Og det er jo det vi først og fremmest er - alle til hobe .
Kommentarer