05 feb.11

Blog

Almen menneskelighed.

Kommentarer

2 kommentarer
AfConnie Mikkelsen
lør, 05/02/2011 - 19:55

Nu hvor jeg har gennemlæst mine flyvske tanker igen, kan jeg i bagklogskabens klare lys se at der er mindst en fejl, og den vil jeg straks rette;

Det er Thomas Kingos salme jeg tænker på " Sorrig og glæde de vandre til hobe, / lykke , ulykke de gange på rad..."Jeg har citatet fra Erik Bjergagers bog med Johannes Møllehave " Det ender godt " i afsnittet om " Meningen med livet ", men nu vil jeg da lige genlæse denne salme, så frem med højskolesangbogen. Ja- hvad det ikke fører med sig at ytre sig på denne måde !

Så må   Grundtvig være  den  inspirationskilde der fik mig  til at tænke over danskheden,-  men han har da også skrevet rigtig mange dejlige tekster om dette emne, og så er jeg allerede videre i tankerne til endnu et emne der kunne være interessant at få gjort sig nogle tanker om .

Måske følger der flere strø tanker på denne side  i årets løb ? 

AfMichael Linde Larsen
man, 07/02/2011 - 13:02

Som svar til af Connie

Hej Connie

Dit blogindlæg ramte faktisk lige ned i den bog jeg blev færdig med i weekenden. Det var "At slå æg i stykker" af Jim Powell. En fremragende bog (dog er slutningen lidt kulørt) som handler om de store ideologier, den anden verdenskrig og den kolde krig. Den handler både om de store tanker og den store historie. Men lige så meget handler den om den indflydelse de store begivenheder gør på os almindelige mennesker.

Og så handler den om, - ja, det er måske endda dens tema, at over alle ideologier står det almenmenneskelige. Der står alle de ligheder som vi mennesker har med hinanden. Tvivlen, bekymringerne, glæderne og længslerne. Og over det hele står vores alle sammens behov for at knytte bånd med andre mennesker på trods af vores forskelligheder.

Det er i hvert fald nogle konflikter som bogens hovedperson kommer ud i. Han tvinges til at revidere sit liv og de store tanker. Og han tvinges til at engagere sig i sit daglige liv og de små ting.

Jeg syntes der er et godt budskab i bogen, som minder meget om dine tanker, Connie. Nemlig at vi alle er mennesker, og der nok er mere som forbinder os med hinanden end der skiller os, - når det kommer til stykket.

Log ind for at skrive kommentarer