Yogi i Østerlen

Bergstrands lune humor og evne til kærligt at udstille både svenske vatnisser og gakkede indiske guruer går igen i dette tredje bind om den kedelige Göran Berg, som leder efter lidt farve.

Efter sine eventyr i det indiske er ærkesvenskeren Göran Borg tilbage i det på flere måder kolde Sverige. Uden job og udsigt til meget af et liv begynder Göran at falde tilbage i sit gamle, trøstesløse liv med alkohol (og is) til at muntre sig op. Inden det når for vidt, dukker hans indiske ven Yogi dog op og bringer vanlig liv og farve med sig i form af både sin person men i allerhøjeste grad også i form af en forretningsidé.

Mikael Bergstrands tredje bog er en uafhængig fortsættelse af de forgående bøger og typisk for hans stil; der er lune og humor med stænk af alvor. Der er bindegale og kulørte karakterer, som dog stadig minder forbavsende meget om folk, vi enten kender eller har mødt. Göran kunne i hvert fald lige så godt være ærkedansk og hans liv mit. Det er Bergstrands styrke og bøgernes charme; evnen til at udstille og gøre grin med kendte elementer men hele tiden med et overskud og et lune, der gør, at man føler sig godt tilpas og glad undervejs og efter endt læsning.

Som nævnt er den midaldrende tidligere computermand Göran Borg tilbage i Sverige efter at have været på eventyr i fantastiske Indien. Göran er stadig småkedelig og lidt vattet, men han er alligevel vokset efter sine oplevelser. Der er mere kant og spydighed i ham, og hans blik for samfundets idioti synes også mere veludviklet. Ikke mindst i starten af ’Yogi i Østerlen’, hvor Göran filosoferer over sit forhold til kæresten. Det er skarpt, og det er sjovt.

Der, hvor bogen og Bergstrand dog for alvor brillerer, er, når det indiske element introduceres. Det gør det i form af Görans indiske ven, Yogi, der med vanlig slagkraft ankommer til Sverige. Bergstrand har selv en fortid i Indien, og det er man på ingen måde i tvivl om. Ganske som Bergstrand formår at lave grin med det kedelige Sverige, så magter han også at gøre sig lystig over de idiosynkratiske indere. Det er spændingsfeltet mellem to meget forskellige, lige tossede kulturer, at humor, handling og varme opstår. Og denne gang er det på sin vis endnu mere fremtrædende, da romanen udspiller sig i Sverige. Altså et sted de fleste af os er noget mere bekendt med end det eksotiske Indien. Især ses kulturforskellene, når Göran og Yogi forsøger at stable en importforretning på benene. Tænk, at tekstiler kunne vække så megen moro.

Og moro er, hvad ’Yogi i Østerlen’ leverer. Den er et fornøjelig, nemt læs. Der er dybde i den, men mest af alt er den bare virkelig underholdende. Har man ikke læst ’Delhis smukkeste hænder’ eller ’Tåge over Darjeeling’, som er de to forgående bøger med Göran i hovedrollen, så kan jeg varmt anbefale, at man kaster sig over dem også. Ellers kan ’Yogi i Østerlen’ sagtens læses alene. Den er i øvrigt en af de i min optik sjældne bøger i underholdningsgenren, der henvender sig både til mænd og kvinder.

Det er den fortræffeligste bog, men også en jeg håber, er den sidste fortælling om Göran. For med ’Yogi i Østerlen’ synes jeg, vi har været hele vejen rundt, og jeg kunne mærke, smilene til trods, at jeg nu har set nok til hr. Borg og vattede skandinaviske mænd.

Originally published by Jan M. Johansen, Litteratursiden.