Uden vidner

Kan en amerikaner skrive en engelsk krimi, der er mere engelsk end englændernes egne? Elizabeth George har gjort det igen - skrevet en grum historie, som man ikke kan lægge fra sig.

Kendere ved, hvad der venter, når amerikanske Elizabeth George er på banen med endnu en moppedreng af en krimi: Mange timers underholdning i selskab med den legendariske og aristokratiske Thomas Lynley fra New Scotland Yard og hans kiksede, irriterende, men alligevel uundværlige assistent Barbara Havers.

Sagen drejer sig denne gang om en række rituelle og racistiske seriemord, hvor teenagedrenge bliver skændet og myrdet på bestialsk vis. I første omgang opdager politiet ikke, at der er en seriemorder på spil, fordi mordene er foregået i forskellige politikredse, og måske også fordi ofrene er farvede, småkriminelle drenge. Men så bliver en hvid dreng myrdet, og mens Scotland Yard arbejder på højtryk, forsvinder flere drenge.

På Scotland Yard slås Lynley med sin overordnede, som er endnu mere inkompetent og krakilsk end sædvanligt, men på hjemmefronten hersker ideel lykke, idet hans kloge og smukke kone venter deres første barn. Lynleys assistent Havers er blevet degraderet i et tidligere bind, men Lynley inddrager hende i opklaringen, hvor hun på sin sædvanlige kluntede facon bidrager afgørende, og det ser ud til, at Havers omsider får lidt fortjent held i sit privatliv.

Politiarbejdet bliver skildret indgående og med mange bipersoner. Undervejs er "Uden vidner" lige ved at blive en halvkedelig gentagelse af sig selv. Men så begynder tingene at gå stærkt. Lynley og Havers får et gennembrud i sagen, som faktisk viser sig at være flere sager, der er flettet sammen. Sagerne bliver opklaret, men helt overskygget af den voldsomme og personlige tragedie, som rammer Lynley.

Som læser overgiver man sig gerne til begivenhederne, men hvis man – når tårerne er tørret bort – analyserer, hvordan romanen egentlig hænger sammen, vil man opdage, at alle begivenhederne ikke er opklaret eller beskrevet helt overbevisende, og at hovedpersonerne er skildret lige lovligt klichéagtigt i sort eller hvidt.

"Uden vidner" er således en sammensat læseoplevelse, som jeg både har været meget optaget af og irriteret over. Ikke desto mindre vil jeg kaste mig over en ny krimi med Lynley og Havers, hvis der skulle komme en efterfølger!

Oversat af Birgitte Brix. Lindhardt og Ringhof, 2006. 544 sider. Kr. 299,-