Bog

En løgner i rødt

Af (
2009
)

Anmeldelse

En løgner i rødt af Elizabeth George

23 mar.09

Intelligent og atmosfærefyldt krimi fra det sydlige England

Elizabeth George har skrevet sig ind i den bedste engelske krimitradition, selv om hun er amerikaner. Hendes plot er sofistikeret, men psykologisk overbevisende, og man føler sig næsten hensat til et græsk hævndrama. Hvis man er til hurtig spænding, skal man ikke kaste sig over Elizabeth George. Hun tager sig god tid til at flette trådene sammen, uden at bogen af den grund føles for lang. Hendes bøger emmer af engelsk atmosfære. I denne bog de smukke, vilde kyststrækninger i Cornwall med de søvnige små byer, men det er især de levende personbeskrivelser, der fascinerer læseren.

Bogen er den seneste i serien om den adelige kriminalinspektør Thomas Lynley. Den kan godt læses selvstændigt, men da personerne udvikler sig gennem serien, er det en fordel at kende de tidligere bind. Lynley, hvis gravide hustru blev et tilfældigt offer for en purung morder i ”Uden vidner”, er dybt traumatiseret. Beskidt og ildelugtende vandrer han rundt langs Cornwalls kyster i håb om at døve smerten. Her støder han på et lig. Det viser sig at være mord, og meget mod sin vilje bliver Lynley inddraget i opklaringsarbejdet.

Der er mange personer i bogen, og synsvinklen skifter hele tiden. Der er familier med store problemer og enkeltpersoner med skeletter i skabene, og de interagerer på kryds og tværs.Der er i det hele taget ingen mangel på mistænkte. Den myrdede var en nydelsessyg ung mand, der efterlod knuste hjerter i sit kølvand, og også begivenheder fra fortiden spiller ind. Slutningen er overraskende, men velunderbygget.

Elizabeth George er for den læser, der elsker intelligente, psykologisk overbevisende og atmosfærefyldte krimier, og hun minder en hel del om P.D. James. Jeg tror næsten, man kan glæde sig til en fortsættelse, for det antydes, at Lynley så småt begynder at vende tilbage til livet

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Birgitte Brix
Faustnummer
27637957
Graphic
Peter Stoltze, Stoltzedesign
ISBN
9788711430835
Antal sider
576

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer