Forfatter
Anna Juul
Anna Juul har sin egen humoristiske måde at skrive om psykisk sygdom på, og den er både hjerteskærende og underholdende.
Anna Juul (f. 1992) er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole. Hendes første bog var den satiriske digtroman Jeg bruger min krop som et møbel, som hun udgav under pseudonymet Veronika Katinka i 2019. Tekstens genre og form veksler mellem digte, breve, taler, sangtekster, tweets og manuskript, og historien er en personlig beretning om psykisk sygdom, identitet og kærlighed.
I 2022 udgav Anna Juul, denne gang i eget navn, sin debutroman Penge & bacon, som er en satirisk post-corona roman om en klimalockdown og et kompliceret parforhold, der bliver sat på prøve. Romanen handler om karaktererne, Anja og Anders, som bor i en duplexlejlighed på Østerbro, da Danmark kastes ud i en klimalockdown for at nedbringe CO2-udslippet. Fortællingen har nogle veloplagte og virkelighedsnære beskrivelser af statsministerens lockdown, politisk korrekthed og parforholdets trummerum.
Senest har Anna Juul udgivet sin anden roman Superskurk i 2023, som er et vigtigt og anderledes værk om at være psykisk syg. I 'Superskurk' har hovedpersonen, Anna, siden sine teenageår været ramt af psykisk sygdom, men nu har hun har fået et fast job, er forlovet og fylder snart 30, og dét skal fejres med en kæmpe fest på Refshaleøen, hvor tusind danske kendisser skal med. Men måske Annas mentale helbred ikke er helt så meget i vatter, som ønsket, selvom dét, hun er bedst til, er at grine samtidig med, hun er ulykkelig.
Anna Juul har sin egen humoristiske måde at skrive om psykisk sygdom på, og den er både hjerteskærende og underholdende. I 2023 modtog hun prisen som Årets Sundhedsdebattør, der gives til en person, der har rejst en vigtig debat på sundhedsområdet.