Stien på bjerget

Smuk og poetisk fortælling om at hjælpe hinanden, at give godhed videre ved selv at være god og om, hvor sundt det er at føle sig lille indimellem.

Hver søndag står Fru Grævling op og tager den lange, men meget smukke,tur op ad bjerget ved siden af sit hus.Hun kender alle dyrene. hun møder på sin vej: Ræven Aleksander, som hun plukker spiselige rørhatte til, de røde fluesvampe holder hun sig langt væk fra, og gribben Villy, der betragter den storslåede udsigt sammen med hende, når hun når toppen.

En dag får Fru Grævling følgeskab af katten Felix, der ikke rigtig tror, at hans små poter kan klare den lange tur, men som hun hjælper med at nå målet. På deres ture lærer hun ham om alle dyrene, om at hjælpe, hvis det kræves, og hun lærer ham at lytte. Hun lader ham desuden vælge ruten, Fru Grævling ved nemlig, at livet er fuldt af beslutninger, og Felix vælger vejen, der dufter af æbler, for nogle gange skal man følge sit hjerte. For at få ham til at forstå, hvor lille man er på toppen af bjerget, forklarer hun ham, at man er "lille som et strejf af stjernestøv, der glimter i morgenduggen". Fru Grævling er meget poetisk.

Som tiden går, er det Felix, der skal støtte Fru Grævling, og en dag kan hun ikke gå med længere. Det bliver en anderledes tur for Felix, og bjerget er snart ikke længere Fru Grævlings bjerg, men Felix’. En dag møder han en ny sti og en ny ven, som han kan lære alt det, han ved.

'Stien på bjerget' er en hjertevarm og meget rørende fortælling om venskab og vigtigheden af generøsitet, men også en fortælling om livets cyklus. Bogen har indlagt et par fif hist og her, bl.a. om forskellen på de spiselige og de giftige svampe samt om, hvordan man finder og laver en vandrestav.

Marianne Dubuc er både forfatter og illustrator, og hendes akvareltegninger er meget smukke i virkelig flotte farver. Hendes figurer er søde og milde, både at se på, men også i forhold til deres personlighed.