Bog

Søndagsmanden

Af (
2008
)

Anmeldelse

Søndagsmanden af Thomas Kanger

19 maj.08

Hvad blev der af spædbarnet, som den myrdede kvinde efterlod?  En stilfærdig, men samtidig spændende krimi, hvor sagen opklares, mens menneskeskæbner flettes ind i hinanden.

En ung, enlig mor findes myrdet i fjeldet nær den norske grænse. Sagen er stadig uopklaret 25 år senere.

Elina Wiik keder sig med rutinearbejdet på sit arbejde hos kriminalpolitiet i Västerås, og hun kaster sig med stor ihærdighed over den gamle mordsag. Men det bliver en kamp mod tiden, for hvis ikke sagen bliver opklaret inden en måned, vil morderen gå fri.

Samtidig med efterforskningen prøver Elina at få styr på sig selv og sit liv. Dette er den første bog på dansk, men den fjerde i serien. Man aner, at der i de foregående bind er sket nogle ubehagelige ting for Elina, som påvirker hende og samarbejdet med kollegaerne på stationen. Bogen kan sagtens stå alene; man får dog lyst til at læse de foregående bind og få mere at vide om Elina Wiiks liv.

Som en sideløbende handling følger vi to unge mennesker, som prøver at finde frem til kvindens biologiske forældre. Den unge kvinde, Kari, har ligesom Elina rod i privatlivet, og synsvinklen i romanen skifter på glimrende vis mellem de to personer.

Man gætter på et tidspunkt sammenhængen mellem de to handlinger, men krimiplottet og den psykologiske spænding gør at man bliver holdt fast til det sidste.

Dejligt at læse endnu en velskrevet nordisk krimi, som tilhængere af Åsa Larsson og Håkan Nesser vil nyde.

Oversat fra svensk af Lise Schmidt Mahler efter 'Söndagsmannen'. Politiken, 2008. 287 sider.

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
27224679
ISBN
9788756787772
Antal sider
287

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer