Skrønen om Erkan

Kære Karsten

Det er lørdag aften, klokken præcis 00.00, altså på vej til søndag, og jeg har netop lagt "Skrønen om Erkan" fra mig efter modvilligt at have læst sidste ord. Et par gange.

Det er en genial bog, og en af dem, hvor jeg har været nødt til at dosere for ikke at sluge alle sider på én dag. Jeg er selv fra Esbjerg og bor her endnu, men det har kun været en ekstra godbid oven i den varme og glade og meget nærværende og rørende oplevelse, det var at læse krøniken.

Hvor er du god til at få os til at møde et menneske - et HELT menneske på godt og ondt - og møde ham så grundigt, at jeg har beskyldt mig selv for at holde så meget af ham, når han jo også har åbenlyse usympatiske sider. Du har givet mig som læser præcis den samme dobbelt-følelse i kroppen, som dommeren må have siddet med ved den afgørende retssag. Jo, han har brudt loven ad helvedes til, men nogle ting er hævet over loven.

Og man forstår ham. Og man forstår pludselig - eller føler i hvert fald, at man forstår - de lokale grønthandlere og te-drikkende mænd på bænke og Den Tyrkiske Forening og de unge piger på Esbjergs to universiteter meget bedre.

For ikke at tale om, at jeg klart må smage ristede pinjekerner inden for de næste dage.

Tak for en varm og meget menneskelig og klog bog, som vil rumstere i mig længe. Som har gjort mig glad. Og som jeg i øvrigt har en undskyldning for at læse igen meget snart, for jeg tror, jeg vil læse den højt for min kæreste, som er håndværker. Og selvstændig. Og som jeg tror, vil kunne få meget ud af at lære Erkan og kende.

Mange hilsener Mai

Ps. Du og jeg mødte i øvrigt hinanden, Karsten, da du tidligere på året holdt foredrag for Esbjerg Journalistklub på Hotel Britannia. Jeg ærgrer mig over, at jeg dengang ikke havde læst bogen. Så havde jeg haft endnu flere spørgsmål til dig. Hvis du går ind og ser filmen på www.journalistklubben.dk, så er det mig med det lyse hår, der sidder lige ved siden af dig.