Baltisk mission

Kriminalassistent Sejer har nogle "lig i lasten" fra hans unge år i Moskva. Nu får han tilbudt en opgave i det gamle sovjetiske område og får derved en mulighed for et opgør med fortiden.

Den midaldrende kriminalassistent Sejer Petersen arbejder ved politiet i Kolding. En dag meddeler politimesteren Sejer, at han er udset til at indlede et samarbejde med politiet i det baltiske område. Dette samarbejde skal etableres for at komme den stigende landeoverskridende kriminalitet til livs.

Sejer er valgt til opgaven, da han i 1970'erne var en ung russisk-studerende på hærens sprogofficerlinje i Moskva og derfor kan sproget. Han er dog ikke udelt begejstret for den umiddelbart fine og vellønnede opgave. Det skyldes, at han har nogle traumatiske "lig i lasten" fra hans unge år i Moskva. Opgaven trækker dog for meget til, at Sejer kan sige nej, måske fordi han derved får en mulighed for at vende tilbage til det gamle sovjetiske område og gøre op med hans belastede fortid. 

Plottet drejer sig i høj grad om netop Sejers fortid og hans måde at takle denne på. Hans psykiske udvikling er central i fortællingen. Kriminalassistent Sejer Petersen er på flere måder en typisk figur fra kriminallitteraturen. En mand med problemer, som af en eller anden grund er blevet opdager, måske for at redde verden eller måske er det omvendt. Når man ser livets skyggesider, medfører det formentlig i nogle tilfælde personlige problemer. Tænk bare på en figur som Morse og et utal af andre opdagere med ondt i livet. Sejer er netop en af denne type opdagere.

Karsten Lund har forsøgt at skrive en psykologisk spændingsroman, og det lykkes til dels. Romanen er fint skrevet, og Sejers problemer med fortiden bliver godt fortalt. Det resterende persongalleri finder jeg til gengæld en smule uinteressant. De andre personer i historien tjener primært som figurer, Sejer agerer i forhold til. Romanen kunne efter min mening have vundet meget med mere dybdegående og nuancerede personkarakteristikker.