Pigerne uden navn

Endnu en gedigen krimi med journalisten Ellen Tamm i hovedrollen. Denne gang med at aktuelt emne om unge med diagnoser og tilpasningsvanskeligheder.

Den unge influencer Linn bliver afleveret på en kostskole for piger med AHDH, men hun trives ikke. Hendes værelseskammerat er ondskabsfuld og dominerende, og der er ingen hjælp at hente hos lærere eller de andre piger.

Linn synes ikke, tingene hænger sammen, og hun får hurtigt en fornemmelse af, at alt ikke er, som det skal være. Da en af pigerne forsvinder, begynder tingene at løbe af sporet, og Ellen Tamm, som er i gang med at undersøge en sag om to unge kvinder, der er fundet mishandlet og halshugget lige i nærheden af skolen, begynder at tro, at der er en sammenhæng.

Jeg er ret vild med serien, dog synes jeg, Ellen Tamm er noget af en mundfuld indimellem og især i denne bog, hvor handlingen udspiller sig tæt på hendes barndomshjem, hvilket selvfølgelig påvirker hende meget. Der er rigeligt med private problemer samtidig med, at hun ikke altid er lige sympatisk. Jeg er stadig begejstret, men jeg håber på, at hendes privatliv bliver lettere og mindre dominerende i seriens næste bind.

Krimiens emne er meget aktuelt i en tid med inklusion og mangel på specialklasser, og det er fint, at det handler om piger med ADHD, da man ellers mest hører om drenge med den diagnose. Også Linns rolle som influencer er topaktuel og nutidig.

Politiets forsøg på at opklare drabene på de to unge kvinder drukner lidt i Ellen Tamms noget mere utraditionelle metoder, men alligevel kan de bruge hinanden i et fælles opklaringsarbejde. De to forskellige metoder til at nå resultater på er med til at øge spændingen. Plottet fungerer, om end det ikke er helt realistisk.

Jeg vil anbefale at læse serien i kronologisk rækkefølge, da Ellen Tamms privatliv er en væsentlig del af handlingen.