Bog

Liv

Af (
2019
)

Anmeldelse

Liv af Mikaela Bley

18 sep.19

Fremragende krimi med en konstant opadgående spændingskurve og et plot, der udvikler sig bogen igennem.

Der er fart på fra første side, og det bliver kun mere, efterhånden som man kommer igennem bogen. Emnet er specielt og helt utrolig fængslende. Derudover er bogen virkelig velskrevet og persongalleriet farverigt og levende.

Der er flere spor i handlingen. Hovedpersonen Ellen Tamm, som er journalist på TV4, er sygemeldt på grund af hændelser i fortiden, og hendes historie fylder en del. Hun både vil og vil ikke huske, hvad der egentligt skete med hendes tvillingesøster, da de var otte år gamle, men hun kan ikke længere holde minderne tilbage. Men på trods af hendes egne problemer begynder hun at blande sig i efterforskningen af mordet på Liv Lind, og hun udsætter flere gange sig selv for stor fare. Hun finder da også ud af ting og sager om beboerne i det lille samfund, hvor Liv blev fundet myrdet. Da ikke alle er interesseret i at få tingene frem i lyset, og Ellen ikke helt forstår at passe på sig selv, er man som læser konstant bange for, at der vil ske hende noget voldsomt.

Personerne er levende, og det er meget nemt at sætte sig ind i deres tanker, følelser og handlinger, og det er selvfølgelig med til at gøre læseoplevelsen så god. De fleste af dem fremstår krystalklart og meget realistiske. Ellens private problemer er spændende at følge og det overtager aldrig handlingen, men løber fint som en sidehistorie, om end jeg hurtigt tænkte, at det nok ville ende med, at der var en sammenhæng.

Der er en ond og mørk undertone gennem hele bogen og det forstærker både uhyggen og spændingen. Det er virkelig godt og gennemført gjort af forfatteren. Jeg har tidligere læst 'Lykke' af sammen forfatter, og der må gerne komme flere. Jeg kan varmt anbefale begge bøger til både læsere af krimier og af thrillere.

Bogdetaljer

Forlag
People'sPress
Oversætter
Lilian Kingo
Faustnummer
46988477
ISBN
9788772007021
Antal sider
395

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer