Orbital 4 - Implosion

Politik og udforskning af galaksen går hånd i hånd i fjerde bind af Orbital-serien, en vellykket tegneserie for science fiction fans.

Vi er nået til fjerde bind om agenterne Caleb Swany og Mezoke Izzua, der arbejder for det Interplanetariske Diplomat Bureau (IDB).

I 2278 stod jorden foran indlemmelse i Konføderationen, en intergalatisk sammenslutning bestående af knap 800 racer. Befolkningen var delt i to, og isolationist-siden forsøgte at stoppe indlemmelsen med et stort terrorangreb. Det fejlede, men to år senere lykkes det dog for dem at erobre regeringsmagten, og det førte til en krig med Sandjarr folket. Konføderationen slår tilbage med stor styrke, og først efter mange år fik Jordboerne igen får adgang til Konføderationens organisationer og privilegier.

Caleb er således det første menneske i IDB, og at han bliver makker med Sandjarren Mezoke er kontroversielt.

I de foregående bind er Caleb og Mezoke blevet gjort til syndebukke for en truende borgerkrig i Konføderationen. Det lykkes dem dog at flygte, og her i ’Implosion’ er Caleb og Mezoke stadig på flugt sammen med Dernid, som forstår at kommunikere med deres skib Angus, samt Calebs søster, Kristina, som de fandt i bind tre.

For at skaffe penge har Kristina overtalt dem til at stjæle fire Nakruidelarver. Larverne kan sælges for enorme summer, og mod deres samvittighed går Caleb og Mezoke med til det. Men da de ankommer til den lovløse rumstation Tetsuam, bryder omfattende optøjer ud, og Caleb og Mezoke ender med at blive arresteret.

Evona Toot, der er øverstbefalende for IDB, har dog brug for deres hjælp. 300 Neuronomer har placeret sig over tætbefolkede områder i Konføderationen. Konføderationen har tidligere været i krig med Neuronomerne, som med deres selvmordsangreb slog millioner ihjel. Nu er angrebene tilsyneladende startet igen, og for at stoppe dem må Dernid, Caleb og Mezoke rejse til planeten Udhsem i Angus, der kan kommunikere med Neuromanerne.

Jeg er meget begejstret for ’Orbital’-serien. Det har været spændende at udforske Konføderationens mange folkeslag, og følge de mange intriger, både på det overordnede politiske plan, men også blandt de forskellige interesse-fraktioner på de enkelte planeter. Denne blanding af udforskning af galaksen med politiske intriger og rendyrket action er ualmindelig vellykket. Samtidig har billedsiden også være en fornøjelse at gå på opdagelse i.

Denne gang er billedsidens udtryk lidt anderledes end i de første tre bind. Hvor de tidligere bind var tegnet med klare streger og et glat udtryk, er ’Implosion’ tegnet med en blødere streg og et lidt mere organisk udtryk, særligt i første halvdel af hæftet. Farvetonerne holder sig stadig hovedsageligt i det grå-blå, grå-grønne og brunlige spektrum, ligesom siderne også denne gang er opdelt i faste billedrammer, dog med skiftende former, størrelser og antal af rammer.

Desværre skriver Cobolt på deres hjemmeside, at ’Implosion’ er sidste bind i serien. Historien afsluttes ellers med noget af en cliffhanger, så jeg håber, at Pellé og Runberg alligevel beslutter sig for at skrive videre. Jeg står i hvert fald klar med åbne arme til flere bind om Caleb og Mezoke.