Bog

Mutagen

Af (
2011
)

Anmeldelse

Mutagen af Jonas Wilmann

07 mar.11

Spændende postapokalyptisk roman hvor Danmark er brudt sammen og hærges af morderiske mutanter.

Vi befinder os i Danmark i en ikke så fjern fremtid, hvor et vækstfremmende hormon brugt til kvæg viser sig at have uforudsete bivirkninger. Det forvandler de danske teenagere til muskelsvulmende monstre, som dræber alle omkring sig, og tvinger de overlevende til at gemme sig bag barrikaderede døre, mens teenage-mutanterne hærger gaderne.

Martin og Minna har overlevet ved at gemme sig i deres kælder i flere år. Nu er Minna gravid, og Martin kæmper en daglig kamp for at lydisolere kælderen endnu mere, samt skaffe mad og andre fornødenheder uden at mutanterne opdager deres skjulested. Men en dag går det galt. Martin glemmer en lille detalje, og pludselig vælter to mutanter ind gennem kældervinduet. De bliver dog reddet fra mutanterne af Max, der rejser rundt for Unionen for at finde raske overlevende. Men hermed de ikke sikre.

Hvis man kan lide postapokalyptiske historier, så er "Mutagen" et godt bud. Jonas Wilmann beskriver et samfund, der er brudt fuldstændig sammen i terror og anarki. Et samfund hvor de overlevende hver dag må se frygten for en voldelig død i øjnene. Det er dystert og trøstesløs, og især første kapitel hvor vi introduceres for Martin og Minna, samt kapitlet hvor Max tænker tilbage på sin skolelærertid, da mutanternes rædselsregime bryder ud, er fremragende. Lidt svagere er personskildringerne, som ikke altid virker lige overbevisende.

Wilmann slutter romanen af med tre små uafhængige historier, hvor han giver ordet til andre overlevende. De slutter til gengæld romanen af med manér.

”Mutagen” er en actionfyldt fortælling, hvor Wilmann både vil skræmme, underholde og få læseren til at tænke sig om. Det lykkes i det store hele, så hvis man holder af postapokalyptiske fortællinger - og det gør jeg - er "Mutagen" oplagt til et par timer på sofaen.

Bogdetaljer

Forlag
Valeta
Faustnummer
28667671
Graphic
Milan Zeremski
ISBN
9788792728012
Antal sider
198

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer