By – et levende mareridt

Morsomme, ækle og sært fascinerende historier udklækket af Jonas Wilmann, som alle behandler emnet byen på en særdeles – lad os kalde det – original måde.

Hvordan anmelder man en bog, som på den ene side er underlig og ulækker, og på den anden side sprudler af humor og fortælleglæde? Den problemstilling står jeg i med Jonas Wilmanns seneste udgivelse ’By – et levende mareridt’, som består af en stribe uafhængige historier, der til sammen danner et skræmmende portræt af byen i ørkenen, som hjemsøges af både spøgelser og dæmoner.

Her er historier om mad, der pludselig angriber mennesker. Om et korrekturjob som ender i vold og mord. Om smugrygeren der bliver opdaget med blodige konsekvenser. Om turisten der elsker at komme til den gamle bydel, men må sande at han aldrig bliver andet end en besøgende. Om manden der kalder sig gæstgiver og ender i historiens ældste gæstgiveri. Om en gammel hund, om en mand der stinker, om elselskaber og posemænd, og ikke mindst en række historier om forfatteren, der får chancen for at blive udgivet på Celestina.

For hver historie dykker vi længere og længere ned i en mareridtsagtig verden, som på trods af dens ækelhed og blodige kaos alligevel er fascinerende på et dybere plan. Ikke mindst fordi Wilmann selv i de allermest modbydelige scener lader sin sorte humor boble frem, så man skiftevis væmmes og griner og tvinges til at tænke over, hvad det egentlig er, man lige har læst.

Men sådan er det med Wilmann. Det eneste man kan være sikker på, når man dykker ned i hans foruroligende univers, er, at man ikke kan være sikker på noget – udover en interessant og ofte anderledes læseoplevelse. Det er også tilfældet her, så en klar anbefaling af ’By’ herfra.

“Hvordan dette sted fik sit uskyldigt klingende navn, Udkigspunktet, vides ikke med sikkerhed, for udsigten deroppefra er ikke tilnærmelsesvis smuk, knap værd at bruge tid på, faktisk. Langs flodens betonforstærkede bredder ses ikke andet end fabrikkers baggårde overdænget med rustent og rådnende affald fra industrien. Gadesnakken vil dog, at udsigten, der refereres til, er den over til Den Anden Side, du ved, og det lyder rimeligt nok, da Udsigtspunktet er et populært selvmordssted.”