Bog

Motiv X

Af (
2018
)

Anmeldelse

Motiv X

09 okt.18

Det anbefales at holde tungen lige i munden for at holde styr på de mange handlingsforløb i Ahnhems spændende krimi om mord med racistiske motiver.

Selvom jeg vil betragte mig som en særdeles garvet krimilæser, havde jeg svært ved at holde fokus og koncentrere mig om alle de forskellige episoder, der tilsyneladende intet har med hinanden at gøre. Når det er sagt, er bogen både virkelig spændende og uhyggelig, og så tages der heldigvis fat på nogle af de løse ender fra 18 grader minus. Jeg regner med, at næste bog i serien på samme måde fortæller videre om nogle af de mange uafklarede ender. For den slutter med ikke bare én men flere cliffhangere, og ventetiden bliver lang.

Fabians datter vågner efter det skuddrama, der afsluttede det forrige bind i serien og han afbryder sin orlov og genoptager arbejdet, da Tuvesson efter flere uopklarede drab beder ham om det om det. Sideløbende med arbejdet forsøger han stadig at finde ud af, om hans afdøde kollega Elvin havde ret i sin teori om, at kollegaen Molander er en gemen morder, men der er ikke meget fremdrift i opklaringsarbejdet hverken i mordsagerne eller hans private sag. Tværtimod kommer der hele tiden nye mord til og det hele bliver mudret sammen uden egentlig at have noget med hinanden at gøre.

Trods de noget forvirrende handlingsforløb kan jeg godt lide bogen, som jeg finder både aktuel og relevant med de emner, forfatteren tager fat i – blandt andet racisme og pædofili, og så jeg kan langt bedre lide Fabian Risk end i de tidligere bind. Han træder virkelig i karakter og der er ikke så meget fnidder omkring hans privatliv – kun det, der er interessant for fortællingen. Også de øvrige personer fremstår stærkere og klarere så man fornemmer, hvem de er og hvad de står for. Især Irene Lilja kommer vi ind under huden af i hendes ikke ufarlige opgør med nynazismen i Sverige.

Jeg synes bøgerne af Stefan Ahnhem er meget voldsomme og grumme, og så er de helt utrolig handlingsmættede med mange forløb, som strækker sig over flere af bøgerne, men kan man tåle det, er de bestemt værd at læse. Da de ikke, som så mange andre krimier, hver er en afsluttet historie, vil jeg på det kraftigste anbefale at læse dem i rigtig rækkefølge, som er Offer uden ansigt, Den niende grav, Atten grader minus og Motiv X. Selv vil jeg vente på næste bind, og det kan kun gå for langsomt.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Mi Ahnhem Thomsen
Faustnummer
54852185
ISBN
9788711900833
Antal sider
438

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer