Morder mod sin vilje

Kommissær Anastasia Kamenskaja ved Moskvas politi opklarer en kompliceret sag, der starter med mordet på en ung betjent ved en af Moskvas Metro-stationer. Det handler om korruption, mafiamagt, smugleri og religiøs fanatisme i en russisk metropol, og i et samfund, hvor rammerne er ved at smuldre. Men det er bragende godt fortalt.

Anbefalet af bibliotekar Beth Høst, Farum Bibliotek

Lån bogen på

Femikrimi på russisk!

Anastasia Kamenskaja er ansat ved kriminalpolitiet i Moskva som analytiker.
Vi møder en almindelig pige med en universitetsbaggrund og nu ansat som en slags statistik-analytiker hos kriminalpolitiet, hvor hun har den godmodige gubbe Viktor Alexejevitj Gordejev som chef.

Resten af personalet så i begyndelsen skævt til denne pige, der nødigt klæder sig i andet end cowboybukser og t-shirt. Men da der begyndte at komme solide opklaringsresultater, når hun havde lukket sig inde på sit kontor en dagstid, så steg respekten.

Man kommer også til at føle sig ganske hjemme i det grå, fugtige, lurvede Moskva; for samtidig med en krimiintrige får læseren et spillevende billede af miljøet.
Det starter med et mord…, ja sådan set så starter det flere år før bogens plot med 3 halvstore drenges fuldstændige skæve, meningsløse og grusomme mord på en jævnaldrende dreng. Men det er kun ét af ’handlings-sporene’.

Da læseren ’træder ind i bogen’, bliver en ung betjent myrdet lige uden for en af Moskvas Metro-stationer. En ung pige ser gerningsmanden, og så går jagten ind på hende. Det er en anden af de spor, plottet bevæger sig ad.
Det hele har også noget at gøre med indsmugling af mere eller mindre ulovlige ting, men det har lige så meget at gøre med et samfundssystem, der af og til kører helt ude på kanten.

Vi møder undervejs Moskvas mafiaboss, og flere af hans særegne ’ansatte’. Vi møder også en anden af byens ’alternative organisationer’, og her er personerne så aldeles blottet for både intellekt og fornemmelse for andre mennesker, at det giver gåsehud.

Beskrivelsen af Anastasia’s arbejde fanger læseren, man sidder nærmest med ved spisebordet hos hende og kæresten Alexej. Deres let ironiske tone, og Anastasia’s stritten imod at gøre deres forhold mere etableret, lover ikke så godt for romantikken i de næste bøger.
Men indtil videre laver Alexej trofast mad til hende, flytter ind med sin computer, - for det er dén hun aktuelt er mest interesseret i - og køber lækkert tøj til hende, som hun ikke har lyst til at gå med.

Det er en indviklet historie men også en sort historie tro mod Chandler & Hammett-traditionen. Samtidig er det en fascinerende femi-krimi’på russisk’.

Og oversætteren har gjort et godt arbejde, bl.a. med at forklare de forskellige navneformer.

På dansk ved Jan Hansen. Høst, 2001. 243 sider