Bog

Modstand : 1944-1945 : dramaets sidst akt

Af (
2021
)

Anmeldelse

Modstand : 1944-1945 : dramaets sidst akt

13 jul.21

Fjerde og afsluttende bind i besættelsestidshistorikerens store og imponerende værk omhandler perioden fra sommeren 1944 til besættelsens ophør i maj 1945.

Det var en tid, hvor både modstandskampen og tyskernes forsøg på nedkæmpning eskalerede voldsomt. Specielt efter opløsningen af det danske politi i september 1944 herskede der nærmest anarki og borgerkrigslignende tilstande i visse dele af landet.

Danielsen benytter samme teknik som i de første tre bind: Grundige kildestudier sammenholdt med fokus på enkeltpersoner giver et meget facetteret og oplysende værk.

Der er flere hovedspor i den afsluttende del af besættelsen: De politiske forhandlinger om hvordan Danmarks skulle ledes efter besættelsen, samarbejde eller det modsatte mellem de forskellige grene af modstandsbevægelsen og modsætningerne mellem den militære og den civile del af bevægelsen. Den sidste del især personificeret ved modsætningen mellem den civile jyske leder Jens Toldstrup og hans militære modmand Vagn Bennike.

Bogen afsluttes med et bud på, hvad der kunne være sket, hvis politikerne ikke valgte samarbejdslinien ved besættelsens start og andre kontrafaktiske og meget interessante gisninger samt de spor, konflikterne i bevægelsen har sat sig i efterkrigstiden.

Udover en meget grundig indførsel i de taktiske spil bag linjerne giver bogen et meget nuanceret billede af modstandsbevægelsen ved at følge rigtig mange enkeltindividers motivation og skæbne.

Af pladshensyn har Danielsen valgt at gøre mindre ud af de mere kendte og velbeskrevne sider som fx aktionen mod politiet og meget kendte modstandsfolk som fx Flammen og Citronen, hvilket gør, at der er rigtig meget at hente selv for folk, der har pløjet det meste af besættelsestidslitteraturen igennem.

Imponerende!

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
38997807
ISBN
9788740047004
Antal sider
617

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer