Mauranius – Arvingen

Pas på naturen! Sådan lyder budskabet i dette spændings-eventyr, som blander elementer fra thrillergenren med magi, new age, Feng Shui og hemmelige selskaber.

Den unge kvinde Miriam lever et godt og trygt single-liv i Århus, indtil der en dag dumper et gådefuldt brev fra en advokat ind ad døren. I brevet omtales et testamente fra hendes far, som døde i en bilulykke for over 20 år siden, og selvom Miriam er skeptisk, er hun også samtidig nysgerrig. Hun tager til København, og hos advokaten Peter får hun vished om, at hendes far faktisk først er død for kort tid siden, at han har levet et dobbeltliv, og at hun i virkeligheden er udset til at være hans arvtager som stormester for en hemmelig orden.

Ordenen, som har hovedsæde på et slot i Tyskland, arbejder med at opretholde naturens balance, og planen er, at Miriam skal indsættes i sin nye rolle så hurtigt som muligt, men allerede i København starter problemerne. En ukendt mægtig fjende trænger ind på advokatkontoret, og Miriam og Peter må flygte over hals og hoved. De søger først tilflugt hos Peters far, Arthur, og senere på et hemmeligt slot i Schweiz, men alle steder dukker modstanderne op. Det er tydeligt, at det må være en person med tæt tilknytning til Mauranius-ordenen, men hvem…

Trods det engelskklingende navn er forfatteren dansk, og hun debuterer med denne bog, som skulle være første bind i en planlagt trilogi..

På mange måder er det en forfriskende og lidt anderledes fantasy-fortælling, og vinkelen omkring menneskenes ødelæggelse af naturen er forfriskende ny. Bogen hænger egentlig også meget godt sammen, og man får bestemt lyst til at få mere at vide om, hvordan det fremover vil gå med Miriam.

Man kan leve med, at sproget virker lidt tungt og gammeldags indimellem, og at personbeskrivelserne bestemt heller ikke er for overbevisende, men det værste er, at bogen skæmmes af mange stavefejl og direkte kluntede og forkerte sætninger (Her ville et grundigt konsulentarbejde have gjort underværker!).

Dette giver desværre sådan et halvfærdigt og sjusket indtryk, og da bogen samtidig bestemt ikke kan stå alene med sin bratte slutning, så sidder man alt i alt som læser tilbage i en underlig uforløst sindsstemning.