Bog

Lodborgssønnernes død

Af (
2019
)

Anmeldelse

Lodbrogsønnernes død af Lasse Holm

29 apr.19

Rolf Rapkæft er landet i Konstantinobel med sine vikingevenner, og historien, der er en god blanding mellem virkelige hændelser og myter, går over stok og sten.

Forfatteren har researchet i et imponerende omfang omkring nordboernes færd ud i verden omkring år 900. Vores hovedskikkelse, Rolf, som er blevet indlemmet i vikingefamilien, har fået en slags befalingsmandsstatus, da vi møder ham i Det byzantinske riges hovedby, Konstantinobel, også kaldet Miklagård.Flokken er optaget i den såkaldte barbargarde, en flok af lejesoldater, som skulle være fra lande omkring det byzantinske rige. De skulle ikke risikere af have familie eller venner i byen.

Rolf bruger sit skarpe vid, hvor han kommer frem og får opgaven at opklare et mord på en af kejserens øverste embedsmænd. Men alt er ikke så indlysende og kejseren ikke så sympatisk som først antaget. Rolf og vennerne på forlade Konstantinobel i al hast, og den afgang kunne jeg rigtig godt tænke mig at se på film. Nu går turen nordpå i første omgang via floden Dnepr, og de møder her bl.a. nordboerne Askold og Tyr i Kijev, før de kommer tilbage til Skandinavien og England.

Det er en uhyre detaljeret beretning, man skal holde øjnene på stilke for at følge med, men så bliver historien så meget mere interessant med al den lokalkolorit, der er med. Nogen vil måske føle sig overfodret med informationer, men har man interessen, er det spændende læsning

Historien er flydende og velfortalt i et moderne sprog, så man skal lige huske, at det hele foregår for omkring tusind år siden. Men det kunne også godt resultere i at interesserede læsere gav sig til at læse op på vores forfædres færden uden for lille Danmarks grænser. Globalisering er nemlig ingen ny opfindelse.

'Lodborgssønnernes død' er tredje del af Lasse Holms serie og en god og underholdende læseoplevelse. Mon ikke vi møder Rolf igen?

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
46354176
ISBN
9788740052138
Antal sider
382

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer