Locus Solus

Ganske friskt og forbavsende lettilgængeligt hovedværk indenfor den surrealistiske litteratur.

Surrealismen vil for mange nok stå som et andet ord for uforståeligt eller uigennemskueligt, og lige præcis det er der da også en pæn portion af i "Locus Solus" (1914). Men der er også en underliggende systematik, der giver det hele et sært skær af drømmeagtig genkendelighed, og som lurer læseren dybere ind i værket. Dette på trods af, at der mangler de fleste af de indgange, man som læser ellers bruger, altså de berømte røde tråde, man kan følge til afslutningen. 

Lad det være sagt med det samme: Nogen decideret handling er der ikke tale om. Ej heller de store personbeskrivelser. Læseren følger videnskabsmanden Canterel, mens han viser en lille flok mennesker rundt på den ejendom, som bærer bogens titel. Der fremviser han sine opfindelser/kunstværker, hvor dødt væv genoplives, fortiden udspiller sig igen og igen og andre besynderlige og mageløse optrin. Det sker i et adstadigt tempo, hvor hvert tableau får lov at udfolde sig i al sin sære vælde, den ene mere umuligt end den anden.

Det, der først slår én ved "Locus Solus", er, hvor umiddelbart letlæst den er – Roussel holder sproget enkelt, faktisk i en sådan grad at de ellers veludførte for- og efterord kommer til at virke støjende i deres behandling af forfatteren og værket. Men de bidrager dog også i høj grad til at udbygge fascinationen af teksten ved at fremstille det system, som Roussel har arbejdet efter (og som det har været svært at gengive på dansk).

Romanen kan læses på flere måder, og vil uden tvivl blive det, som en del af litteraturhistorien eller som en selvstændig ret anderledes læseoplevelse. Jeg tvivler ikke på, at de, der ynder at kaste sig over betydende litterære værker og kender romanens sammenhæng, vil have mest at nyde her, men læsere med en mere tilfældig tilgang til værket vil kunne lade sig fange ind af Roussels emne til at skabe billeder og små næsten-historier, der drager læseren videre ind i teksten. Hvorom alting er, kræver den noget af sin læser.

Oversat fra fransk af Lars Vissing efter "Locus Solus". Gyldendal, 2008. 272 sider .