Kymoras masker

En spændende jagt på retfærdighed blandt riddere, forrædere og skønne krigeriske kvinder i et middelalderunivers. Genial dansk fantasy for voksne!

I bind tre i serien ’Et varsel om storm’ følger vi igen de tre brødre storebror Rodrik, Cedrik og yngste bror Stormfrik, der er på vej til kong Wilhelm i håb om, at han vil hjælpe dem med at få deres arv tilbage, landet og borgen, som de mistede i første bind Væddermændenes nat. For at kunne gøre krav på den fædrene arv skal Rodrik kåres til ridder.

Brødrene følges med den smukke lejesoldat Zhintara, der har et forhold til Rodrik, og som han er forelsket i. Han elsker dog også stadig sin måneforlovede Olyssia, som uden hans vidende er flygtet med veninden Myra, der både er kromandens datter og Stormfriks kæreste, og de to unge kvinder er nu på vej efter Rodrik og hans brødre. Det er dog meget farligt at rejse uden følge, særligt når man ikke kan forsvare sig selv. Desuden er Olyssia adelig,  og hun er ikke opdraget til hverken at lave bål eller gå på jagt, men heldigvis er Myra en både dygtig og tålmodig læremester.

Turen er ikke kun en dannelsesrejse for Olyssia og Myra, men i høj grad også for Rodrik, Cedrik og Stormfrik. Rodrik skal lære at kæmpe i ridderturneringer, så han kan blive slået til ridder for derefter at forlange Hornborg tilbage. Heldigvis møder brødrene den ældre ridder Sir Destemont, som har deltaget i mange turneringer, og han bliver deres gode ven. Cedrik bliver bedre til at gennemskue de giftige alliancer, der smedes i det skjulte. Måske fordi han selv er blevet en yderst dreven manipulator og rænkesmed? Stormfriks familiehemmelighed kan ikke forblive en hemmelighed, slet ikke når de nærmer sig byen Agathir, hvor kongen bor. Desuden er der nogen der vil slå dem ihjel. Alle har meget på spil, og alle har deres hemmeligheder.

Som i bind to Blodets sti følger bind tre skiftevis brødrene med deres følge og de to unge kvinder. Ingen af togterne skorter på stærke kvinder, mænd der bruger deres magt, forræderiske intriger, griffer, skorpionløver, udnyttelse af uskyldige væsner, blodige kampe og mord. Hovedpersonerne er almindelige mennesker, som hverken er magiske eller er synderligt heldige, og efterhånden finder man ud af, at præmissen er, at alle er i risikogruppen for at dø. Sproget flyder godt, karaktererne udvikler sig troværdigt, og plottet er eminent sat sammen. Det er klassisk fantasy, og det er så godt!

Jeg havde med vilje gemt denne bog til min ferie, for da jeg åbnede den, var der ingen vej tilbage. Den blev først lukket, da jeg havde læst sidste ord på de tætskrevne 659 sider. Nu er jeg parat til bind fire!