Skorpionens hale

Ikke 1001 nats, men 12 dages eventyr fra 12 galninge fortalt for 1 sultan i 1 dårehus.

Peter H. Fogtdal har gennem årene været vidt omkring i sine romaner og glædet mangen en læser, inklusiv denne, og tak for det!

Den nye roman, "Skorpionens hale", er bygget op som en rammefortælling indeholdende 12 historier/fabler. Scenen er byen Aleppo. Aleppo beskrives som en smuk, eventyrlig og tolerant by.
I byen findes en dårekiste, beliggende i et smukt citadel. I dårekistens største celle sidder 12 galninge fanget og plaget af indre dæmoner.

De 12 galninge får en dag besøg af en sultan. Han kommer ind i  cellen ordene: "Mine kære galninge. Mennesket er et stjernebillede, en mergelgrav og et puslespil. Men en gang imellem er der nogen, som er nødt til at samle os. Derfor besøger jeg dårekisten for at høre historier fra hele verden…". Og siden fortsætter han "Fortællinger kan give en dåre vinger, så han flyver ud af sit mørke, stolt som en jagtfalk." (s.10).

Han beder dem hver især at fortælle deres egen historie, en historie hvor de beskriver "..det øjeblik, hvor I (de) så lyset og derfor blev kastet ned i mørket." Dog kræver sultanen, at det skal være en opbyggelig historie - ellers kapper han hovedet af dem. Så de 12 galninge går - naturligt nok – i gang med, på skift, at fortælle en historie.

Der er fortællinger fra bl.a. Tibet, Egypten og Danmark. De er fulde af eventyr og magi, men er desværre også lidt kedelige. Der er ikke rigtig hul igennem. Det er som om forfatteren har lånt en stemme, der får det hele til at virke ufrit, konstrueret og uærligt. Der bliver kastet rundt med ord forklædt som visdom.

Det er bestemt muligt jeg ikke har fattet et klap, og at jeg bare ikke har smag for sprog der på så eventyrlig vis slår ud med armene. Døm selv. Måske citaterne ovenfor kan give en fornemmelse af, om det er noget for dig…

Gyldendal, 2008. 245 sider