Jomfruen med enhjørningen

Den historiske fortælling, kunsten og den gode historie overlever smukt med romaner som denne: et sanseligt, farverigt og psykologisk troværdigt nærbillede af fransk og flamsk renæssances mennesker og miljøer.

På Musee National du Moyen Age i Paris hænger i dag 6 store gobeliner med fællestitlen "Jomfruen med enhjørningen". Hvordan blev de til, hvad er deres billedmæssige indhold og symbolik, hvorfor ser de ud, som de gør – og hvilket levet liv ligger bag? Dét gives der et værdigt bud på i Tracy Chevaliers tredje roman på dansk.

En efterskrift fortæller, at de sandsynligvis skabtes på bestilling af adelsmanden Jean Le Viste, og at vævningen meget vel kan være foregået i Bruxelles i 1490'erne.

Historien om dette vældige kunst- og kunsthåndværks tilblivelse begynder derfor i Paris i foråret 1490. En ung, talentfuld maler, den charmerende Nicolas des Innocents, hidkaldes af den ærgerrige Jean Le Viste, en højt betroet embedsmand ved Louis XI´s hof. Nicolas har vundet et vist ry ved samme hof som miniaturemaler, men har aldrig før malet forlæg til store vægtapeter. Han, en selvsikker, heftigt flirtende skørtejæger og svirebroder, har heller ikke tænkt sig at forlade sit livlige Paris for at rejse nordpå. Han kommer til begge dele, han bliver forelsket for alvor – og han modnes heraf menneskeligt og kunstnerisk.

Fra den fornemme familie i Paris følger vi Nicolas til det lille, arbejdsomme væverværksted i Bruxelles, hvor en høj håndværksmæssig standard i et strengt laugsvæsen og ditto kirkeliv er de faste holdepunkter, men hvor sammenhold og bestandighed er vejen til overlevelse. Chevalier har komponeret denne roman efter samme princip som sin forrige, Londonfortællingen "Faldne Engle": hendes personer "gør selv arbejdet", idet hver især kapitelvist i flere omgange beretter om deres sansninger, reaktioner, holdninger og følelser. Selvfølgelig er forfatteren der alligevel, for de er alle gode huskere og iagttagere, der får de fine detaljer med.

Høj og lav, ung og gammel, tjenerskab og herskab fremstår klart og stærkt bevægende i deres indbyrdes afhængighedsforhold. Autentiske miljøer og interiører, nøjagtig og velanvendt viden om sociale, familiemæssige og kunstneriske forhold i tiden, et enkelt og slidstærkt sprog, fra det ramsaltede til det poetisk nænsomme, er Chevaliers adelsmærke. Samt en veludviklet evne til at skabe "rigtige" mennesker, hvis handlen og ageren forbinder ulige skæbner på godt og ondt.

Da værket hænger på plads i adelsmandens grande salle, har læseren fået et afromantiseret hverdagsdrama gennem 2 år i en florissant periode i vor europæiske kulturhistorie, er blevet godt undervist og skønt underholdt fra første til sidste side.

Oversat af Inge-Lise Jespersgård. PP Forlag, 2004. 267 sider. Kr 279,-