Den blå farve

En medrivende fortælling om to kvinders skæbne. Uløseligt og på forunderlig vis forbundet på trods af tid.

De to parallelle historier i bogen handler om to meget ens kvinder. Begge er jordemødre, begge bærer efternavnet Tournier, og begge føler de sig med rette uden for samfundet. De bor i et landligt distrikt i Frankrig, og de har et eller andet med farven blå!

Her hører ligheden op. For tidsmæssigt er der ca. 400 år i mellem dem. Isabelle lever i slutningen af 1500–tallet og er p.g.a sit kobberrøde hår mistænkt for at udøve heksekraft.  

Ydermere nærer hun en stor kærlighed for Jomfru Maria. En statue af jomfruen, hvor en smuk blå farve indgår, bliver det mystiske link til:

... Ella, en ung amerikansk kvinde, som er flyttet til Frankrig med sin mand. Ella opdager hurtigt, at man ikke bare lige bliver en del af et lille fransk landsbysamfund. Ægteparret beslutter sig for at forsøge at få et barn. Men forsøgene giver Ella frygtelige mareridt, hvor farven blå spiller en stor rolle. Ella kaster sig så over slægtsforskning, da hendes slægt stammer fra selv samme område. Den temmelig arrogante bibliotekar Jean-Paul hjælper hende, og inden længe bliver de stærkt tiltrukket til hinanden. 

I takt med at hendes hår pludseligt begynder at blive rødt, afdækkes historien om Isabelles skæbne, og Ella finder langt om længe ud af, hvad hun skal med sit liv.

Det er en spændende historie, og man vender åndeløst bladene for at komme til at kende kvindernes skæbne. Det kan måske virke skuffende på nogle, at meget af løsningen baserer sig på overtro og fantastiske hændelser, men det ændrer ikke ved Ellas og Isabelles historier. De er både fascinerende og rørende. 

Mange kender sikkert Tracy Chevalier fra "Pige med perleørering". "Den blå farve" er faktisk hendes debutroman, og en flot én af slagsen. Hendes store interesse for historie skinner allerede her tydeligt igennem, og hun kan få læseren til at føle, man selv er til stede.

Oversat af Inge-Lise Jespersgård. Jentas, 2006. 385 sider. Kr 249,-