I morgen bliver bedre - Kongen

Mesterlig, original og overdådig tegneserie om Danmarkshistoriens store trekantsdrama – den sindssyge Kong Christian d. 7., dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee.

De fleste kender sikkert til historien om Caroline Mathilde, der i 1766 bliver gift med sin fætter, den danske konge Christian d. 7., som udvikler en sindssygdom, imens Caroline Mathilde indleder et forhold med Christians livlæge, den tyske Johann Friedrich Struensee. Der er skrevet en række romaner om det kongelige drama, og i 2012 kom filmen ’En kongelig affære’, som blev set af mere end 528.000 i biograferne.

Nu debuterer så Karoline Stjernfelt med en tegneserie-udgave af historien, og det gør hun mesterligt. Første bind af i alt tre er en virkelig lækker sag. Dels rent fysisk med sit flotte omslag og tykke papir, dels med en velfortalt historie i såvel ord som billeder, der holdes i varme farver og med flotte og velproportionerede detaljer.

Stjernfelt leger med sidernes opbygning, så nogle sider er traditionelt opbygget med seks lige store billedrammer og et indhold, der ses fra samme synsvinkel, mens andre sider lader store og små billedrammer blande sig mellem hinanden, ligesom der zoomes tæt ind på en detalje i en ramme, og en anden viser det store oversigtsbillede osv. Der er med andre ord mange muligheder for at fordybe sig i tegningerne, som måske ved første blik virker enkle, men langtfra er det.

Fortællemæssigt lader Stjernfelt Caroline Mathilde se tilbage, mens hun sidder i eksil i byen Celle i Hannover. Hun skriver sin beretning ned for selv at få mulighed for at fortælle om sine synder, men hun håber også på at få læseren til at forstå, at hendes gerninger ikke var ondt ment, men blot et forsøg på at blive lykkelig.

Her i første bind fortæller hun, hvordan hun kom til Danmark og her opdagede, at Christian havde nogle alvorlige særheder, som ingen havde advaret hende imod. Vi hører om deres akavede start, som Caroline Mathildes hofmesterinde ikke gør bedre; om Christians forhold til Støvlet-Katrine og hans status som marionetkonge for gehejmekonseliet; og vi introduceres for J. F. Struensee, der på dette tidspunkt arbejder som stadsfysikus i Altona.

Det er tydeligt, at der ligger et stort research-arbejde bag udgivelsen, men samtidig lader Stjernfelt ikke de historiske detaljer overskygge personerne, som hun formår at fremstille både troværdige og – for de tre hovedpersoners vedkommende – sympatiske, selvom vi både får deres gode og dårlige sider præsenteret.

Her er med andre ord tale om et virkelig flot og gennemarbejdet værk, som fryder øjet og hjernen, og jeg glæder mig meget til at følge med i de to næste bind.