Hvad nu hvis - Paris, sovjetisk sektor

I et Paris opdelt mellem Sovjetunionen og de allierede ryster en række brutale mord befolkningen i endnu en underholdende kontrafaktisk tegneserie fra Duval & Pécau.

Da 2. verdenskrig sluttede i 1945, var Østberlin under russisk kontrol, mens Vestberlin kom under de allierede. Senere blev byen fysisk opdelt af en mur, og det anslås, at 136 mennesker mistede livet under flugtforsøg fra Østberlin, før Tyskland blev genforenet i 1989.

Men hvad nu hvis de allierede ikke nåede Berlin? Hvad nu hvis det i stedet var Paris, der blev delt i to zoner, og Checkpoint Charlie var en grænseovergang mellem Frankrig og Folkerepublikken Frankrig? Det er udgangspunktet i andet bind af Duval & Pécaus kontrafaktiske tegneserie.

Året er 1951. Ved Checkpoint Charlie på grænsen til den sovjetiske zone venter den franske kaptajn Saint-Elme på, at en agent skal krydse grænseovergangen. Men noget går galt, og agenten bliver dræbt af de sovjetiske vagter. Samme aften sker et brutalt mord i den sovjetiske del af Paris. En seriemorder har i flere uger jaget prostituerede, og som en del af besættelseszonernes protokol skal enhver politiefterforskning ske i samarbejde mellem parterne. Så Saint-Elme sendes til Folkerepublikken Frankrig, hvor han opdager, at der ikke er tale om en almindelig morder.

Jeg læste med stor fornøjelse Russerne på månen, der er første bind i Duval & Pécaus’ serie. I 'Paris, Sovjetisk sektor' bruges den kontrafaktiske baggrund endnu en gang som udgangspunkt, uden at vægten er lagt på at udforske den alternative verdenshistorie, men på at underholde med en spændende historie.

Denne gang kunne jeg dog godt have brugt en introduktion til begivenheder og personer, da min sovjetiske historie er lidt rusten. For eksempel var jeg ikke klar over, at Lavrentij Pavlovitj Berija var den øverste leder af NKVD, Sovjetunionens sikkerhedspoliti, og var kendt som en brutal og hensynsløs mand. Den viden giver en anden dimension til historien.

Jeg vidste heller ikke nok om slagene under 2. verdenskrig til at forstå, hvorfor Paris blev mødestedet for de vestlige og sovjetiske tropper. Godt nok nævnes nogle stednavne på side 12, men jeg måtte efterfølgende også her læse op på historien for at få fuldt udbytte. Duval & Pécaus lader Stalin afbryde sin store offensiv i 1944 (Operation Bagration), så tyskerne får frigivet soldater til at stoppe de allierede under invasionen af Sydfrankrig (Operation Dragoon). Det har ikke som sådan en betydning for historien, men netop fordi udgangspunktet er kontrafaktisk, synes jeg, det er skægt at vide.

På forhånd kendte jeg ikke tegneren Gaël Sëjourné, der står for historiens billedside. Hans stil er realistisk og fyldt med detaljer, og sideopbygningen er klassisk med fortløbende billedrammer, hvilket gør historien let at afkode. Og så er billedsiden til tider ualmindelig stemningsfuld.

Selvom jeg ikke er helt så begejstret, som jeg var for første bind, er ’Paris, Sovjetisk sektor’ bestemt stadig underholdende. Langt fra alle læsere vil føle mine frustrationer over manglende historisk viden, og man kan sagtens hygge sig med læsningen alligevel. Men skulle jeg komme med et forslag til serien fremadrettet, er det at tilføje en lille historisk infoboks i starten. Så kan nørder som jeg læse den og more sig over at finde frem til de kontrafaktiske begivenheder i historien, og andre kan bare springe introen over.