Henrik

Vigdís Hjorth genskriver Ibsens skuespil Hedda Gabler aldeles fremragende. Hovedpersonen Henriks livslede når sit absolutte nulpunkt, og vi kvæles med ham. Hvor er det godt!

Nu er det jo Vigdís Hjorth, og hun er ikke hvem som helst. Hun har det med at overraske, og det gør hun også her. Hedda Gabler skifter køn og bliver til Henrik Falk (skønt efternavn til en uden overblik), og scenen er sat til vores tid.

Henrik er opvokset i et velhaverhjem, men er gået bankerot pga. aktieforretninger. Han har giftet sig med tankpasserens datter Elsa, som hurtigt er blevet gravid og går rundt i det nymalede hus i al sin enfoldighed og strutter. Henrik er led og ked af sit liv, kan hverken fordrage hustru eller svigerfamilie og er ved at blive kvalt i småborgerlighed og trivialitet på tankstationen, hvor han er ansat. Desværre for ham dukker ungdomskæresten Tale op, hun er nu blevet berømt billedkunster og har købt Henriks barndomshjem. Hun repræsenterer alt det, Henrik drømmer om. Han er ved at gå op i limningerne, dels over at hun bor i hans barndomshjem, dels over at hun har succes, lever et bohemeliv, men ikke mindst over, at hun har fundet en livsledsager, der ikke er ham. Han er så ulykkelig og utilfreds, men magter ikke at ændre på noget. Han drømmer om et liv, som han på ingen måde har adgang til, han er simpelthen for konform og kedelig, en levende død.

Henrik får tæsk af Vigdis Hjorth, han fortjener det og det er morsomt (og sørgeligt). Sjovt, fordi han har sat sig i den helt absurd småborgerlige situation, hvilket er uforståeligt dumt, og sørgeligt, fordi han ikke evner at række ud efter det liv, han drømmer om.

Merete Pryds Helle, Vigdis Hjorth og Klas Östergren blev for et par år siden spurgt om de ville skrive tre nye romaner, der var inspireret af den norske dramatiker Henrik Ibsens værker. Det ville de gerne, og nu er de udkommet med Nora, Henrik og Hilde. Romanerne er blevet udgivet af de tre forlag Rosinante, Oktober og Natur & Kultur, der i et samarbejde under fællesbetegnelsen NOR ønsker at fremme den fælles nordiske litteratur på tværs af landegrænser.

Jeg har læst alle tre romaner og har fået en enorm lyst til at læse Ibsen. At få præsenteret nulevende forfatteres bud på Ibsen har været en vidunderlig appetitvækker, og jeg er sikker på, at mange vil som jeg få lyst til at ’samlæse’ teksterne. Og Ibsen er overraskende let at læse, og han har så meget at sige mennesker anno 2019. Men begynd med 'Henrik', den kan du læse på en aften, så er du godt i gang!