Heksens kald

Underholdende og sexet fantasy for voksne. Historien indeholder varulve, vampyrer, wiccahekse og nordisk mytologi – et umuligt mix, der i det det store hele fungerer perfekt.

Romanen er første del i en planlagt trilogi under seriebetegnelsen ’Ulfhedin-sagaen’ og har tidligere været udgivet på andet forlag, men nu har forlaget Dreamlitt genudgivet historien, og resten af serien skulle udkomme i løbet af 2018.
Forfatteren har tydeligvis haft både ’Twilight-serien’ tilsat betydelige elementer ’Fifty Shades of Grey’ i tankerne, men også populære titler som ’Ravnenes hvisken’ og ’Odinsbarn’ spøger i baggrunden. Forfatterens bedrift består dog i, at hun på trods af de nævnte inspirationskilder har formået at skabe sit helt eget forfriskende og anderledes univers. Selvom målgruppen nok især er kvinder og teenagere, fanger historien dog også undertegnende.

Emilie er en stille og lidt forsagt gymnasiepige, men kort før hendes 18-års fødselsdag begynder der at ske underlige ting for og omkring hende. Hun opdager skjulte kræfter hos sig selv, og da veninden Marie omsider lokker hende med til såkaldt goth-klub, hvor den mystiske Sebastian, der i virkeligheden er vampyr, styrer, begynder der at ske ting og sager. Samtidig drages Emilie af sin nye klassekammerat, Jonas, men også han bærer på en dyster hemmelighed. Emilie opsøges af tre vølver, og erfarer at hun er kaldet til at bekæmpe mørkets skabninger, og langsomt oplæres og indsættes hun i sin nye rolle. Efterhånden som Emilie bliver dygtigere til at styre sine evner, får hun en såkaldt frænde i den mystiske jætte, Tjalfe, men et større skæbnespil er sat i gang, og i mørket lurer både vampyrer og varulve.

Sejrbo debuterer med denne omfangsrige fortælling, og det gør hun ganske fremragende. Der må ligge et omfattende research bag romanen, og man får glimrende indsigt i både wiccatro, runer og plantekendskab.Plottet er indviklet og ganske kringlet, men enderne og de løse spørgsmål forklares og opklares fyldestgørende undervejs. Sexscenerne fylder en del og der lægges ikke fingre imellem, så på den front er bogen ikke for sarte sjæle. Sproget er ganske fint, om end i visse passager lige lovligt klichéfyldt og ungdomsagtigt.

Det skal blive spændende at se, hvor historien fører hen i kommende bind, og måske får man så også forklaringen på, hvorfor serien hedder ’Ulfheddin’?