Varulvens forbandelse

Anden del af Ulfhedin-sagaen byder igen på underholdende og sexet fantasy for voksne. Historiens blanding af action, erotik, nordisk mytologi og overnaturlige væsener er voldsom god underholdning.

Sagaen er planlagt til at blive en trilogi under seriebetegnelsen 'Ulfhedin-sagaen', og hvor det i første bind var heksene, der var omdrejningspunktet, er det i dette bind varulvenes tur. Sidste bind, som skulle komme senere på året, vil så formentlig have vampyrerne i fokus. Som det kan ses af teaseren har forfatteren indflettet mange elementer i sin historie, og især romaner som 'Twilight-serien' og 'Fifty Shades of Grey' springer i øjnene. Ved at indflette især den nordiske mytologi og heksetro har Sejrbo dog formået at skabe sin helt egen og meget spændende verden. Målgruppen er nok især er kvinder og teenagere, men den spændende handling og de interessante personer og miljøer appellerer faktisk til alle, der holder af en god historie.

Emilie, som var en stille og lidt forsagt almindelig gymnasiepige, fik i første bind både vished for, at hun er en såkaldt vølve, hun blev forelsket i klassekammeraten Jonas, og endelig mødte hun den fascinerende natklubejer Sebastian. Mordet på veninden Maria og opdagelsen af, at Jonas i virkeligheden er varulv (og bekæmpelsen af varulvene er i virkeligheden vølvernes fornemste opgave), har i den grad ændret Emilies liv.

Modstræbende må hun glemme sin kærlighed og indlede jagten på den mand, hun elsker, men i virkeligheden er alt ikke sort og hvidt, og måske er varulvene ikke vølvernes virkelige fjende. Samtidig kæmper Jonas sin egen kamp mod sin varulveforbandelse, og et spor fører ham til Norge og en mulighed for at ophæve forbandelsen. Og i baggrunden lurer stadig de blodtørstige vampyrer, som indtil nu har formået at skjule deres tilstedeværelse.

Sejrbo debuterede med første bind af denne omfangsrige serie, og her efter bind to må jeg konkludere, at hendes værk stadig er ganske fremragende. Den velskrevne og underholdende historie hænger trods det indviklede og særdeles kringlede plot fint sammen, og linjerne er i hvert fald fint trukket op til bind tres forløsende afslutning. Sex- og voldsscenerne fylder en del, og der lægges ikke fingre imellem, og sproget er sine steder lige lovlig bramfrit og indforstået ungdommeligt, men det fratager ikke den samlede historie for den fine balance mellem mytologi, overtro og kærlighedshistorie. Sejrbo har tydeligvis præsteret et omfattende research bag romanen og formået at indflette denne viden til et særdeles fint produkt.